Erklæring om ECB's pengepolitiske strategi

1. Lavinflationsperioden og inflationsstigningen efter pandemien understreger vigtigheden af en pengepolitisk strategi, der gør det muligt for Styrelsesrådet at reagere effektivt på store inflationsændringer. Igangværende strukturelle ændringer i forhold til geopolitik, digitalisering, kunstig intelligens, demografi, truslen mod miljømæssig bæredygtighed og ændringer i det internationale finansielle system viser, at inflationen fortsat er usikker og potentielt mere ustabil, med større afvigelser fra målet i begge retninger, hvilket udgør en udfordring for gennemførelsen af pengepolitikken. En mere robust finansiel arkitektur – understøttet af fremskridt i forbindelse med opsparings- og investeringsunionen, færdiggørelsen af bankunionen og indførelsen af den digitale euro – vil også understøtte pengepolitikkens virkning i en situation under udvikling.
2. ECB's pengepolitiske strategi er både styret og forpligtet af det mandat, som den er tildelt ved traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. ECB's hovedmål er at fastholde prisstabilitet i euroområdet. Uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres, skal Eurosystemet støtte de generelle økonomiske politikker i den Europæiske Union med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål, som fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Disse målsætninger omfatter en afbalanceret økonomisk vækst, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Eurosystemet bidrager også til en smidig gennemførelse af de kompetente myndigheders politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter og det finansielle systems stabilitet.
3. Styrelsesrådet bekræfter, at det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) fortsat er et velegnet mål for priserne til at vurdere, om målsætningen om prisstabilitet er nået. Styrelsesrådet er dog fortsat af den opfattelse, at HICP ville give et bedre billede af den inflationsrate, der er relevant for husholdningerne, hvis omkostningerne i forbindelse med ejerboliger medtages. I sine pengepolitiske vurderinger tager Styrelsesrådet derfor hensyn til inflationsmål, der medtager skøn over udgifter til ejerboliger som nyttige krydstjek i det bredere sæt af supplerende inflationsindikatorer.
4. En inflationsbuffer over nul procent giver en pengepolitik med rum til sænke renten, når udviklingen er ugunstig, og en sikkerhedsmargin mod risikoen for deflation gennem dens positive effekt på det trendmæssige niveau for de nominelle renter. Navnlig den effektive nedre grænse for de nominelle renter begrænser gennemførelsen af pengepolitikken i tilfælde af væsentlige disinflationære stød. En inflationsbuffer er også nødvendig for at fremme makroøkonomisk og tværsektoriel tilpasning inden for euroområdet, nedadrettede nominelle lønstivheder og målefejl.
5. Styrelsesrådets finder, at prisstabilitet bedst fastholdes ved at sigte mod et 2 procent-inflationsmål på mellemlangt sigt. Styrelsesrådets tilgang til dette mål er symmetrisk. Symmetri betyder, at Styrelsesrådet anser negative og positive afvigelser fra målet for lige uønskede. 2 procent-inflationsmålet giver en klar forankring af inflationsforventningerne, som er afgørende for at fastholde prisstabilitet.
6. For at fastholde symmetrien i sit inflationsmål anerkender Styrelsesrådet vigtigheden af passende kraftig eller vedvarende pengepolitisk handling som reaktion på store, vedvarende afvigelser i inflationen fra målet i begge retninger for at undgå, at afvigelserne bliver varige gennem inflationsforventninger, der har mistet forankringen. I tilfælde af væsentlige disinflationære stød skal der tages højde for den effektive nedre grænse for nominelle renter. I tilfælde af væsentlige disinflationære stød skal der tages højde for mulig ikke-linearitet i pris- og lønudviklingen.
7. Styrelsesrådet bekræfter det mellemlange sigte for den pengepolitiske strategi. Herved tages der højde for uundgåelige kortvarige afvigelser i inflationen fra målet samt for forsinkelser og usikkerhed i transmissionen af pengepolitikken til økonomien og inflationen. Fleksibiliteten i det mellemlange sigte tager højde for, at den passende pengepolitiske reaktion på en afvigelse i inflationen fra målet afhænger af konteksten og årsagen til afvigelsen, dens omfang og varighed. For at opretholde forankrede inflationsforventninger, giver det også Styrelsesrådet mulighed for i sine pengepolitiske beslutninger at tage højde for andre hensyn, der er relevante for opfyldelsen af målsætningen om prisstabilitet.
8. Styrelsesrådet arbejder målrettet på at fastsætte pengepolitikken, så det sikres, at inflationen stabiliserer sig på 2 procent-målet på mellemlangt sigt. Det primære pengepolitiske instrument er ECB's pengepolitiske renter. Styrelsesrådet kan også anvende andre instrumenter, hvis relevant, til at styre pengepolitikken, når de pengepolitiske renter er tæt på den nedre grænse, eller til at sikre, at den pengepolitiske transmission er velfungerende. Disse instrumenter omfatter langfristede markedsoperationer, opkøb af værdipapirer, negative renter og "forward guidance". Styrelsesrådet vil fortsat reagere fleksibelt på nye udfordringer, i takt med at de opstår, og vil, alt efter behov, overveje nye pengepolitiske instrumenter for at opfylde målsætningen om prisstabilitet, hvilket fremgår af instrumentet til beskyttelse af den pengepolitiske transmission (TPI) i 2022. Valget, udformningen og gennemførelsen af instrumenter vil muliggøre en fleksibel reaktion på nye stød og vil på passende vis afspejle de påtænkte mål, uanset om det er justering af den pengepolitiske kurs eller sikring af en velfungerende pengepolitisk transmission, underlagt en omfattende proportionalitetsvurdering.
9. Styrelsesrådet baserer sine pengepolitiske beslutninger, herunder evalueringen af proportionaliteten af disse beslutninger og deres potentielle bivirkninger, på en integreret vurdering af alle relevante faktorer. Styrelsesrådet tager ikke kun højde for den mest sandsynlige tendens for inflationen og økonomien, men også for tilknyttede risici og usikkerhed, herunder gennem passende anvendelse af scenarier og følsomhedsanalyser. Den integrerede vurdering bygger på to indbyrdes afhængige analyser: den økonomiske analyse og den monetære og finansielle analyse. Inden for denne ramme sætter den økonomiske analyse fokus på den realøkonomiske og den nominelle økonomiske udvikling, hvorimod den monetære og finansielle analyse undersøger monetære og finansielle indikatorer og sætter fokus på, hvordan den pengepolitiske transmissionsmekanisme fungerer, og de mulige risici i tilknytning til prisstabilitet på mellemlangt sigt som følge af finansielle ubalancer og monetære faktorer. De makrofinansielle forbindelsers markante rolle i den økonomiske, monetære og finansielle udvikling kræver, at der fuldt ud tages højde for de to analysers indbyrdes afhængighed. Denne ramme afspejler vigtigheden af at overvåge både transmissionsmekanismen og mulige bivirkninger af justeringen af de pengepolitiske instrumenter og anerkendelsen af, at finansiel stabilitet er en forudsætning for prisstabilitet. I den forbindelse er det nødvendigt, at den finansielle sektor er robust for at kunne forhindre en potentiel konflikt mellem prisstabilitet og finansiel stabilitet. Styrelsesrådet vurderer regelmæssigt systematisk interaktioner mellem pengepolitikken og den finansielle stabilitet.
10. Klimaændringer har store konsekvenser for prisstabiliteten via deres indvirkning på den strukturelle og cykliske udvikling i økonomien og det finansielle system. Håndteringen af klimaændringer er en global udfordring og en af Den Europæiske Unions politiske prioriteter. Styrelsesrådet arbejder – inden for sit mandat – målrettet på at sikre, at Eurosystemet – i overensstemmelse med EU's mål og målsætninger – fuldt ud tager højde for klimaændringer og naturforringelse i pengepolitikken og centralbankvirksomheden.
11. Tydelig kommunikationen af de pengepolitiske beslutninger og begrundelserne herfor gennem erklæringen om pengepolitikken, pressekonferencen, Economic Bulletin og den pengepolitiske redegørelse bidrager til at styrke ECB's pengepolitik. Disse produkter suppleres af lagdelte og visualiserede udgaver af den pengepolitiske kommunikation, som er målrettet mod den bredere offentlighed, hvilket er afgørende for at sikre, at offentligheden forstår og har tillid til ECB's handlinger. Styrelsesrådet vil fortsat tilpasse sin tilgang som reaktion på det foranderlige kommunikationslandskab.
12. Styrelsesrådet har til hensigt med jævne mellemrum at vurdere, om den pengepolitiske strategi er hensigtsmæssig. Den næste vurdering forventes at finde sted i 2030.