SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter
Den engelske version af denne webside er blevet opdateret med nyere information.

Aktindsigt

En vigtig del af ECB's gennemsigtighedspolitik består i at sikre, at man kan få aktindsigt i ECB's dokumenter. Derfor bestræber vi os på, at samarbejdet med borgerne i Europa bliver så åbent som muligt, samtidig med at vi beskytter fortroligheden af visse anliggender, der specifikt vedrører udførelsen af ECB's opgaver. Kast et blik på ECB Filing and Retention Plan, der giver et overblik over ECB's dokumenter, og hvor længe de opbevares.

Reglerne for aktindsigt i ECB's dokumenter er fastsat i Afgørelse ECB/2004/3 af 4. marts 2004 med senere ændringer. 

I overensstemmelse med den betydning, som ECB tillægger åbenhed og gennemsigtighed, og for at muliggøre og fremme forskning har vi oprettet et offentligt dokumentregister.

Offentligt dokumentregister

I henhold til Rådets forordning nr. 354/83 af 1. februar 1983 med senere ændringer er der offentlig adgang til historiske dokumenter, der er over 30 år gamle.

I afsnittet "Arkiv" er der adgang til historiske dokumenter og informationer, der er gjort tilgængelige i ECB's arkiv.

Arkiv

Hvis der ikke er direkte adgang via det offentlige register eller ECB's arkiver, kan borgerne – i skriftlig form på et af Den Europæiske Unions officielle sprog – anmode om aktindsigt i et dokument ved at sende et brev eller en e-mail til:

Den Europæiske Centralbank
kontoret for Compliance og Governance
Sonnemannstrasse 22
60314 Frankfurt am Main
Tyskland

accesstodocuments@ecb.europa.eu

Anmodninger om aktindsigt i dokumenter behandles straks. ECB vil bekræfte modtagelsen af anmodningen og vil inden 20 arbejdsdage fra registreringen af den enten meddele aktindsigt i dokumentet eller give et begrundet afslag på aktindsigt.

Hvis en anmodning vedrører et meget stort antal dokumenter eller på anden måde er kompliceret, kan fristen for at behandle anmodningen forlænges med 20 arbejdsdage.

Giver ECB helt eller delvist afslag, kan den, der har fremsat anmodningen, inden 20 arbejdsdage fra modtagelsen af ECB’s svar genfremsætte sin anmodning over for ECB’s direktion med henblik på at få den taget op til fornyet behandling.

Hvis Direktionen giver afslag på aktindsigt, kan den, der har fremsat anmodningen, indbringe sagen for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), eller klage til Den Europæiske Ombudsmand i henhold til henholdsvis artikel 228 TEUF og 263 TEUF.

Annual figures on public access requests

Alle sider i dette afsnit