Feedback på input givet som en del af Europa-Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning 2022

Denne feedbackredegørelse blev offentliggjort i forbindelse med forelæggelsen af ECB's årsberetning 2023 for Europa-Parlamentet. Den indeholder svar på de spørgsmål og anmodninger, som Europa-Parlamentet stillede i sin beslutning om sidste års årsberetning^[1]. Redegørelsen er opdelt efter emne. Formålet er bedre at forklare ECB's politikker og fremme dialogen med Europa-Parlamentet og offentligheden om de vigtige spørgsmål, som medlemmerne af Europa-Parlamentet har rejst^[2]. ECB har offentliggjort sådanne feedbackredegørelser siden 2016 efter forslag fra Europa-Parlamentet.

1 Pengepolitik og økonomisk udvikling

For så vidt angår opfordringen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at reducere inflationsraten i overensstemmelse med sit mandat er ECB fast besluttet på at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til 2 pct.-målet på mellemlangt sigt. ECB har taget en række skridt i denne retning. Det mest markante var, at ECB forhøjede sine officielle renter med helt op til 450 basispoint mellem juli 2022 og september 2023. ECB var allerede begyndt at normalisere sin pengepolitik i december 2021 ved at annoncere udfasningen af nogle af sine opkøb af værdipapirer. Nye data i 1. halvår 2022, der var præget af usædvanlig stor usikkerhed, bekræftede gradvis, at inflationen sandsynligvis ville forblive for høj i længere tid end oprindeligt forventet. Siden da har ECB hævet de pengepolitiske renter i et tempo og et omfang, der er uden fortilfælde. Under alle omstændigheder ville en tidligere iværksættelse af renteforhøjelserne sandsynligvis kun have haft en begrænset effekt på inflationen på kort sigt og på længere sigt. De økonomiske og finansielle forhold varierer mellem de forskellige økonomiske områder. Sammenligninger med pengepolitiske reaktioner i andre jurisdiktioner, især USA, bør derfor foretages med forsigtighed. De fremtidige beslutninger vil sikre, at de pengepolitiske renter fastsættes på et tilstrækkeligt restriktivt niveau, så længe det er nødvendigt, baseret på en dataforankret tilgang. Ved at stabilisere inflationen på 2 pct.-målet på mellemlangt sigt bidrager ECB's pengepolitik til en holdbar økonomisk vækst og jobskabelse. Desuden bidrager en prisstabilitetsorienteret pengepolitik også til at begrænse den ulighed, der kan tilskrives høj inflation. Husholdninger med lavere indkomster påvirkes generelt mere af inflationen, da de bruger en højere andel af deres indkomst og har lavere økonomiske stødpuder.

Hvad angår bekymringer om anden runde-effekter, om hvorvidt inflationsforventningerne er ved at miste forankringen, og om muligheden for en løn-prisspiral, tyder nye data på, at risikoen for, at sådanne effekter materialiserer sig, er formindsket og stadig begrænset. De seneste data viser, at der aktuelt er en disinflationsproces i gang, og at lønvæksten er begyndt at aftage. Lønforhandlinger med sigte på inflationskompensation indebærer visse anden runde-effekter, men det har ikke ført til en selvbærende spiral. En sådan risiko stiger naturligvis, alt efter hvor længe og hvor meget inflationen afviger fra 2 pct.-målet. Men inflationen er faldet kraftigt og forventes at nå målet i midten af 2025. Dette afspejler til dels ECB's stærke pengepolitiske tiltag. I forbindelse med vurderingen af pengepolitikkens stramhedsgrad overvåger ECB fortsat inflationens gennemslag på alle relevante reale og nominelle variabler for at sikre, at inflationen rettidigt vender tilbage til målet på 2 pct. på mellemlangt sigt. Både de professionelle prognosemageres langsigtede inflationsforventninger og markedsbaserede mål er fortsat forankret omkring inflationsmålet på 2 pct., og forbrugernes forventninger er lidt høje. ECB overvåger fortsat udviklingen nøje.

Med hensyn til anmodningen om at fremlægge flere oplysninger om overvågningen og fastsættelsen af den neutrale rente er en sådan rente ikke observerbar, og vurderingen heraf er forbundet med en lang række udfordringer i forbindelse med måling og modelspecifikation. Den neutrale rente defineres som den rente, der hverken er ekspansiv eller kontraktiv. ECB's stab anvender en række skøn til at måle den neutrale rentes niveau og udvikling. De konjunkturbestemte mål for den neutrale rate i euroområdet synes at være steget siden covid-19-pandemien. Det er dog usandsynligt, at de langsomt glidende skøn, der er forankret i de langsigtede økonomiske tendenser, er steget ret meget uden ændringer i de strukturelle økonomiske drivkræfter (produktivitetsvækst, demografi og risikoaversion). Tidligere i år offentliggjorde ECB's stab flere oplysninger om brugen af og begrænsningerne ved den neutrale rente^[3]. Det skal bemærkes, at centralbanker kun estimerer neutrale renter – de fastsætter dem ikke.

Hvad angår betydningen af "mellemlangt sigt" i inflationsmålet og undersøgelse af en mere kvalitativ tilgang til prisstabilitet, findes der ingen numerisk præcis ex ante-definition af "mellemlangt sigt", mens et præcist numerisk mål for den samlede inflation bidrager afgørende til at forankre inflationsforventningerne. Dette blev fx forklaret i ECB's tidligere feedbackredegørelse^[4]. Det mellemlange sigte tager højde for inflationens uundgåelige kortvarige afvigelser fra 2 pct.-målet. Det tager også hensyn til forsinkelser og variationer i pengepolitikkens transmission til økonomien og inflationen. Længden af det mellemlange sigt varierer alt efter forholdene, såsom årsagen til samt omfanget og varigheden af inflationens afvigelse fra målet. Hvad angår definitionen af inflationsmålet, konkluderedes det i gennemgangen af den pengepolitiske strategi i 2021, at prisstabilitet bedst kan fastholdes ved at sigte mod et symmetrisk inflationsmål på 2 pct. på mellemlangt sigt^[5]. Et sådant kvantitativt Inflationsmål udgør et tydeligt anker for inflationsforventningerne, som er afgørende for at fastholde prisstabilitet. Faktisk har de fleste inflationsforventninger fortsat været bredt forankrede på omkring 2 pct. trods den seneste tids meget høje inflation. Det viser, at ECB's mål er godt forstået og troværdigt.

For så vidt angår anmodningen om en grundlæggende gennemgang og forbedring af ECB's modeller til udarbejdelse af pengepolitikken er det vigtigt at understrege, at ECB løbende reviderer og opdaterer sine modeller^[6]. ECB anvender en lang række modeller til sine fremskrivninger. Modellerne benytter oplysninger fra empiriske mønstre, der er observeret i dataene, suppleret med ekspertvurderinger og risikoanalyser. ECB har benyttet denne fremgangsmåde i 25 år. Det har vist sig at være en solid metode til at kombinere alternative værktøjer, der supplerer hinanden, og som kan tilpasses fleksibelt for at håndtere uforudsete begivenheder og nye udfordringer. Efter den globale finansielle krise blev ECB's værktøjer fx hurtigt udvidet med ekstraordinære pengepolitiske tiltag. ECB har også justeret sine modeller og forbedrer dem løbende for bedre at kunne tage højde for klimarelaterede risici. Det skal gøre det muligt for ECB at vurdere fx virkningerne af akutte temperaturændringer eller CO₂-beskatningens virkninger på mellemlangt sigt. Modelrevisioner og -udvidelser er også blevet indført rettidigt for at undersøge de ekstraordinære begivenheder og udviklingstendenser, der har fundet sted siden 2020. Det gjaldt bl.a. epidemiologiske elementer under pandemien og en opdeling af energisektoren og produktionsstrukturerne efter udbruddet af Ruslands krig mod Ukraine. De seneste års stød har været uden fortilfælde i historien, hvilket uundgåeligt har ført til, at prognoserne på tværs af institutionerne har været mere fejlbehæftede^[7]. ECB vil revidere sine modeller mere indgående, hvis der fremkommer et klart billede af, om disse stød har ændret økonomiens struktur grundlæggende. Indtil da er den mest robuste måde at håndtere usikkerheden på stadig at anvende en metode med en række modeller.

Med hensyn til opfordringen til at analysere udbuds- og efterspørgselsaspekterne af inflationen har ECB foretaget en omfattende analyse^[8]. Undersøgelser tyder på, at den seneste kraftige stigning i inflationen i begyndelsen hovedsagelig var drevet af udbudsfaktorer. Disse omfattede bl.a. udviklingen på energimarkederne. Andre faktorer var udviklingen i råvarepriserne og virkningerne af flaskehalse i de globale forsyningskæder og den pandemirelaterede mangel på arbejdskraft. Med tiden er udbudsstødene dog aftaget, og efterspørgselsfaktorernes relative betydning er steget. Dette gælder især for servicesektoren, hvor ophobet efterspørgsel førte til kraftige prisstigninger, efter at pandemirestriktionerne blev ophævet (fx i fritids- og rejsesegmenterne).

2 Finansiel stabilitet

Vedrørende opfordringen til at overvåge situationen med hensyn til misligholdte lån er overvågningen af kvaliteten af bankernes aktiver en integreret del af ECB's regelmæssige vurderinger af den finansielle stabilitet. Finansiel stabilitet er en forudsætning for prisstabilitet. Især kan en svag aktivkvalitet underminere bankernes formidlingskapacitet og være skadelig for den finansielle stabilitet. ECB offentliggør sine vurderinger af finansiel stabilitet i sin halvårlige Financial Stability Review, der indeholder en analyse af udviklingen i aktivkvalitet. I november 2023-udgaven konkluderes det, at højere gældsbetjeningsomkostninger i stigende grad udgør en udfordring for gældstyngede virksomheder, husholdninger og stater, selvom virkningen af strammere finansielle forhold endnu ikke er slået igennem fuldt ud^[9]. Det bemærkes heri, at bankernes andel af misligholdte lån faldt i flere år efter oprettelsen af Den Fælles Tilsynsmekanisme (SSM). Den viser, at andelen i 1. halvår 2023 stabiliserede sig tæt på det laveste niveau i flere år med begyndende tegn på stigende tab på visse låneporteføljer^[10]. ECB's stab fortsætter med at analysere politikudviklingen og rådgive om politikker til håndtering af misligholdte lån ud fra et makroprudentielt perspektiv. Dette supplerer SSM's arbejde, der anlægger et mikroprudentielt perspektiv.

3 Klimahensyn i pengepolitikken

Med hensyn til vurderingen af, hvordan klimaændringerne påvirker ECB's evne til at fastholde prisstabilitet fortsætter ECB med at integrere klimahensyn i stabens makroøkonomiske fremskrivninger og udbygge sine almindelige makroøkonomiske modeller for at tage højde for afbødningspolitikkerne. Det har sat ECB bedre i stand til at vurdere forskellige risici. På den ene side undersøger den de fysiske risici ved et klima i forandring og ved svindende økosystemer. På den anden side analyserer den omstillingsrisiciene fra omstillingen til en kulstofneutral økonomi eller fra lovgivningsmæssige ændringer, der begrænser udnyttelsen af naturressourcer. Hvad angår fysiske risici, skønner ECB fortsat, hvordan ekstreme vejrforhold påvirker inflationen^[11]. ECB anvender innovative modelleringsteknikker til også at undersøge, hvordan disse effekter kan indarbejdes i makroøkonomiske fremskrivninger. Desuden arbejder ECB på at tilpasse de strukturelle modeller og tidsserieværktøjerne til at vurdere effekten af akutte og sammensatte fysiske klimaændringer på inflationen og realøkonomien. Disse skal vurderes på aggregeret niveau og på sektorniveau. Hvad angår omstillingsrisici, er det ECB's hensigt at have avancerede modeller, der analyserer de makroøkonomiske virkninger af omstillingspolitikker givet klimaændringerne. Sådanne modeller kan fx måle virkningen af grønne diskretionære finanspolitikker på vækst og inflation på kort sigt og virkningen af EU's politikker på mellemlangt sigt^[12]. Sådanne analyser giver ECB bedre mulighed for at integrere effekten af politikker til modvirkning af klimaændringer i stabens makroøkonomiske og finanspolitiske fremskrivninger samt i de makroøkonomiske modeller. Fremadrettet beskriver den nye klima- og naturplan 2024-2025 ECB's indsats for fortsat at undersøge andre måder, hvorpå naturrelaterede risici påvirker vores økonomi og det finansielle system^[13]. Dette vil bidrage yderligere til en bedre forståelse af de mulige konsekvenser for prisstabiliteten af både klimaændringer og naturforringelse.

For så vidt angår opfordringen til at afhjælpe markedssvigt, samtidig med at markedsneutraliteten respekteres, vil ECB fortsat overholde traktatens princip om "en åben markedsøkonomi med fri konkurrence, som fremmer en effektiv ressourceallokering". Markedsneutralitet er et operationelt værktøj snarere end et lovkrav. Den kan bidrage til at sikre, at ECB's interventioner på markedet er i overensstemmelse med princippet om en åben markedsøkonomi. ECB kan med rette afvige fra markedsneutraliteten for at opfylde sine mål og de relevante principper i traktaten. I overensstemmelse med ECB's klimakøreplan 2021^[14] besluttede Styrelsesrådet fx at vægte beholdningerne af virksomhedsobligationer i retning af udstedere med bedre klimaresultater fra 1. oktober 2022 gennem geninvestering af indfrielser. Dette var nødvendigt for at imødegå CO₂-skævheden i porteføljen af virksomhedsobligationer og den deraf følgende akkumulering af klimarisici på Eurosystemets balance. Det gjorde det også muligt for ECB at tage hensyn til sit sekundære mål. De hidtidige resultater er lovende. Den vægtede gennemsnitlige CO₂-intensitet i ECB's strømme af køb af virksomhedsobligationer faldt med over 65 pct. i det første år efter gennemførelsen af vores vægtede geninvesteringer, dvs. fra oktober 2022 til oktober 2023. ECB forventer, at dekarboniseringen af porteføljerne af virksomhedsobligationer vil fortsætte i hele 2024 på en kurs, der understøtter målene i Parisaftalen.

Vedrørende målrettede langfristede grønne markedsoperationer eller lignende instrumenter: Styrelsesrådet har forpligtet sig til inden for sit mandat regelmæssigt at gennemgå sine værktøjer i lyset af sit sekundære mandat, uden at prisstabiliteten derved berøres. I gennemgangen af den pengepolitiske strategi i 2021 overvejede ECB markedsoperationer med et grønt mål. Sådanne operationer vil tilskynde bankerne til at øge deres grønne udlån fx ved at tilbyde dem en renterabat. Gennemgangen viste imidlertid, at der fortsat var betydelige udfordringer, som stadig eksisterer i dag. Disse vedrører datadækning og -kvalitet, definitioner af passende grønne målretningskriterier og verifikationsprocesser og -kapacitet. Nylige gennemgange af andre foranstaltninger under klima- og naturplanen resulterede i en stærkere klimavægtning i opkøb af virksomhedsaktiver. Desuden blev det konkluderet, at de haircuts, der blev anvendt i forbindelse med sikkerhedsstillelse, i tilstrækkelig grad beskyttede mod klimarelaterede finansielle risici^[15]. ECB fortsætter arbejdet med at gennemføre en foranstaltning, der skal begrænse andelen af aktiver udstedt af enheder med et højt CO₂-aftryk, der kan stilles som sikkerhed, når bankerne låner fra Eurosystemet. Desuden vil ECB – inden for sit mandat – undersøge mulighederne for yderligere at integrere klimahensyn i de pengepolitiske instrumenter og porteføljer. Denne forpligtelse afspejles også i de nyligt vedtagne ændringer af de operationelle rammer for gennemførelsen af pengepolitikken^[16].

Hvad angår ECB's arbejde med klimastresstest, vil ECB fortsat spille en aktiv rolle på dette område. ECB har høstet yderligere erfaringer med at anvende scenarieanalyser til at vurdere finansielle risici som følge af klimaændringer. ECB har bl.a. ledet et arbejdsområde vedrørende udformning og analyse af scenarier inden for Network for Greening the Financial System (NGFS)^[17]. ECB's klimastresstest vurderer modstandskraften over for omstillingsrisiko og fysisk risiko. Disse stresstest udføres for ikke-finansielle selskaber og banker i euroområdet samt for Eurosystemets egen balance. De er baseret på en kombination af fremskrivninger fra den overordnede makroøkonomiske fremskrivning (Broad Macrowconomic Projection Exercise, BMPE) og scenarier udviklet af NGFS, og de omfatter en række antagelser med hensyn til fremtidige klimapolitikker. ECB's anden top-down klimastresstest for hele økonomien viste, at en øjeblikkelig og beslutsom indsats vil give betydelige fordele for euroområdets økonomi og finansielle system. Dette ville ikke blot fastholde den optimale vej mod nettonulemission og begrænse klimaændringernes fysiske virkning på langt sigt, men også begrænse den finansielle risiko^[18]. I dette scenarie vil risikoen for den finansielle stabilitet være begrænset, forudsat at virksomheder og husholdninger kan finansiere deres grønne investeringer på en velordnet måde. Desuden deltager ECB nu sammen med de europæiske tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici i en Fit-for-55-klimastresstest. Målet er at vurdere den finansielle sektors modstandsdygtighed i overensstemmelse med Fit-for-55-pakken. Denne engangsøvelse forventes afsluttet senest i 1. kvartal 2025. Den fokuserer på EU's finansielle system som helhed og vurderer dets modstandsdygtighed i et basisscenarie og to negative scenarier, der slutter i 2030.

For så vidt angår beslutningens opfordring til at tage højde for eventuelle bekymringer vedrørende ideologisk forudintagethed inden for ECB, navnlig i forbindelse med klimarelaterede politikker, anser ECB mangfoldigheden af tænkemåder for værdifuld, gennemfører sine aktiviteter på et faktuelt grundlag og fortsætter med at handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er blevet tildelt i traktaterne. Mangfoldighed og inklusion er dybt forankret i ECB's arbejdskultur. ECB arbejder målrettet på at fremme et inklusivt arbejdsmiljø uden nogen form for forskelsbehandling. Denne vision er skitseret i det tværinstitutionelle charter om mangfoldighed og inklusion^[19]. Chartret fremhæver både ECB's engagement i at fremme arbejdsmiljøer baseret på respekt og værdighed samt den kendsgerning, at mangfoldige og inklusive arbejdspladser forbedrer organisationers præstation og robusthed. ECB's arbejde med pengepolitikken er drevet af hovedmålet om prisstabilitet. I den forbindelse skal ECB tage højde for klima- og naturrelaterede risici i det omfang, det er nødvendigt for at fastholde prisstabilitet og føre sin pengepolitik. I henhold til sit sekundære mål, og uden at det berører det primære mål, er ECB desuden forpligtet til at støtte de generelle økonomiske politikker i Unionen med henblik på at bidrage til gennemførelsen af Unionens mål. ECB har forpligtet sig til at spille en rolle inden for rammerne af sit mandat og i henhold til EU-lovgivningen. De institutioner, der har kompetence til at fastlægge disse generelle politikker, har understreget, at håndtering af klimaændringerne også er en prioritet blandt EU's økonomiske politikker.

4 En digital euro

Med hensyn til erklæringen om, at en digital euro ikke må erstatte kontanter, skal respektere borgernes og virksomhedernes privatliv og må ikke bringe den finansielle stabilitet i fare, bekræfter ECB på ny sit tilsagn om fortsat at stille kontanter til rådighed, samtidig med at den udformer en digital euro med en høj grad af beskyttelse af privatlivets fred og beskyttelse af den pengepolitiske transmission og den finansielle stabilitet. ECB hilser Europa-Kommissionens lovgivningsforslag i forbindelse med den fælles valutapakke velkommen. Når de er vedtaget, vil de sikre, at der i en stadig mere digitaliseret verden altid vil være en mulighed for betaling med offentlige penge – i form af både kontanter og en digital euro^[20]. En digital euro vil supplere kontanter, ikke erstatte dem. En digital euro vil eksistere sammen med kontanter og vil imødekomme forbrugernes voksende præference for hurtig og sikker digital betaling^[21]. Den vil være en elektronisk form for eurokontanter, som bringer kontantlignende elementer ind i den digitale tidsalder. Den vil være udformet til at sikre en højere grad af privatlivsbeskyttelse end andre digitale betalingsmetoder og have en række sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte den pengepolitiske transmission og den finansielle stabilitet^[22]. Navnlig vil beholdninger af digitale euro ikke blive forrentet, og der vil være grænser for privatpersoners beholdninger af digitale euro. ECB vil samarbejde med banker og andre markedsdeltagere om at definere analysemetoden til fastsættelse af en beholdningsgrænse.

For så vidt angår bemærkningen om, at indførelsen af en digital euro afhænger af en afgørelse truffet af Europa-Parlamentet og Rådet som lovgivende parter genbekræfter ECB, at en eventuel beslutning fra Styrelsesrådet om at udstede en digital euro først vil blive truffet, når en sådan retsakt er vedtaget. Bred politisk støtte til en digital euro bliver afgørende for Eurosystemet, når det skal beslutte, om der skal udstedes en digital euro. ECB er fast besluttet på fortsat at arbejde tæt sammen med europæiske institutioner og myndigheder om projektet om en digital euro. Mulighederne vil omfatte ECB's regelmæssige offentlige fremmøde i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON), også efter at de lovgivningsmæssige forhandlinger er afsluttet. Faktisk anføres det i Kommissionens forslag om en digital euro, at ECB regelmæssigt skal rapportere om udviklingen af en digital euro. ECB er desuden parat til at give teknisk input til det lovgivningsmæssige arbejde og bidrage til en rettidig vedtagelse af forordningen.

5 Kryptoaktiver og cybersikkerhed

Med hensyn til risikoen for cyberangreb påpeger ECB, at den fortsat er meget på vagt med hensyn til potentielle cyberangreb, idet den nøje overvåger mulige trusler og justerer sine beskyttelsesforanstaltninger, hvor det er nødvendigt, i tæt samarbejde med Det Europæiske System af Centralbanker og SSM-institutioner samt de øvrige EU-institutioner, -organer og -agenturer. Hvad angår Target^[23] Services – der sikrer frie strømme af penge, værdipapirer og sikkerhedsstillelse i hele Europa – er de nationale centralbanker, der leverer disse tjenester, fortsat årvågne med hensyn til deres sikkerhed og robusthed. De overvåger nøje og følger op på eventuelle trusler. Der er indført stærke cybersikkerhedsforanstaltninger, som regelmæssigt tages op til revision. Når det er nødvendigt, vedtages der yderligere foranstaltninger for at beskytte systemerne på passende vis. Inden for rammerne af Eurosystemets strategi for cyberrobusthed i finansielle markedsinfrastrukturer har ECB – sammen med de nationale centralbanker i euroområdet – iværksat en række initiativer. Formålet er at øge enhedernes cyberrobusthed, idet centralbankerne enten fungerer som overvåger eller som katalysator. ECB koordinerede og anvendte fx TIBER-EU-rammen^[24], hvilket gjorde det muligt at foretage en avanceret, dybdegående test på en kontrolleret måde. Desuden vurderede ECB de enheder, den overvåger, i forhold til en række krav for løbende at forbedre deres cyberberedskab. For at sætte gang i offentlig-private initiativer inden for strategiske cyberemner var ECB formand for Euro Cyber Resilience Board (ECRB), et forum for drøftelser mellem paneuropæiske finansielle markedsinfrastrukturer, deres kritiske serviceleverandører og offentlige myndigheder. ECRB oprettede initiativet til udveksling af cyberoplysninger og -efterretninger med henblik på at udveksle cyberefterretninger og bedste praksis. ECB har også deltaget i drøftelser med andre politiske beslutningstagere på EU-plan og internationalt plan.

Hvad angår overvågningen af nye typer digitale aktiver, fx kryptoaktiver, og de dermed forbundne risici med hensyn til cybersikkerhed, hvidvask af penge, skattesvig, finansiering af terrorisme og andre kriminelle aktiviteter i forbindelse med den anonymitet, som kryptoaktiver giver, overvåger ECB fortsat udviklingen i økosystemet for kryptoaktiver nøje og vurderer de relaterede risici. ECB taler stadig højt om risiciene ved kryptoaktiver, og ECB's stab har bidraget til de tekniske politikdrøftelser om, hvordan sådanne risici skal overvåges^[25]. Desuden har ECB bidraget til overvågningen og analysen af risiciene ved kryptoaktiver på EU-plan og internationalt plan^[26]. Som led i sin overvågningsfunktion overvåger ECB og holder øje med betalingsordninger og overvåger regelmæssigt relevante aktiviteter i forbindelse med kryptoaktiver. En sådan overvågning omfatter digitale betalingsenheder, der har fået en vis betydning for euroområdet. Den hjælper også de europæiske tilsynsmyndigheder med at udarbejde lovgivningsmæssige tekniske standarder med henblik på at operationalisere den nye skræddersyede ordning for markeder for kryptoaktiver i henhold til den foreslåede forordning om markeder for kryptoaktiver (MiCA). ECB fulgte nøje færdiggørelsen af EU's nye ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (AML/CFT). Den ser frem til i positiv ånd at etablere et tæt samarbejde med den nye myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge (AMLA) i Frankfurt. ECB har også fortsat nøje overvåget drøftelserne om regulering af virtuelle aktiver i den finansielle aktionsgruppe vedrørende hvidvask af penge. Endelig deltager ECB i forskellige internationale standardiseringsorganer. På denne måde bidrager den fortsat til udviklingen af internationale standarder til håndtering af de risici, der er forbundet med kryptoaktiver og deres tjenesteudbydere, herunder de risici, der opstår som følge af deres forbindelser til den finansielle sektor.

6 Ansvarlighed, gennemsigtighed og andre aspekter

Med hensyn til beslutningens fokus på at opretholde ECB's ansvarlighed og gennemsigtighed over for Europa-Parlamentet, lægger ECB stor vægt på ansvarligheden over for Europa-Parlamentet og agter fortsat at offentliggøre en skriftlig feedbackredegørelse som en del af beslutningen om ECB's årsberetning. Ansvarligheden over for Europa-Parlamentet har udviklet sig over tid som reaktion på kravene om øget ansvarlighed og gennemsigtighed. ECB er fast besluttet på løbende at forbedre disse rammer for at sikre, at de forbliver effektive og egnede til formålet. Som et bevis på det konstruktive forhold mellem institutionerne underskrev ECB og Parlamentet i 2023 en brevveksling, der strukturerer deres interaktionspraksis inden for centralbankområdet^[27]. Som led i disse ordninger agter ECB fortsat at give detaljeret feedback på Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning for det foregående år. Feedbackredegørelsen offentliggøres sammen med ECB's årsberetning på ECB's websted. Dette understreger bankens indsats med hensyn til ansvarlighed og gennemsigtighed. Generelt værdsætter den ikke blot kontrollen, men også den indsigt, der er opnået gennem samspillet med Europa-Parlamentet. ECB ser desuden positivt på disse muligheder for mere effektivt at forklare ECB's politikker over for de valgte repræsentanter og borgerne. ECB vil fortsat imødekomme sådanne anmodninger om kontrol fra Europa-Parlamentet og vil bestræbe sig på at øge samspillet med dets medlemmer i overensstemmelse med bestemmelserne i EU's primære ret.

For så vidt angår anmodningen om at afsætte et kapitel i ECB's årsberetning til at forklare, hvordan ECB har fortolket og handlet på sit sekundære mål, bemærker ECB, at ECB's årsberetning 2023 indeholder en særlig boks, der forklarer, hvordan det sekundære mål tages i betragtning i forbindelse med gennemførelsen af ECB's pengepolitik og rapporteringsaktiviteter. Uden at det berører prisstabiliteten, tager Styrelsesrådet hensyn til det sekundære mål i sine pengepolitiske beslutninger. Det sekundære mål anerkendes udtrykkeligt i ECB's pengepolitiske strategi. Dette blev også bemærket i feedbackredegørelsen vedrørende Europa-Parlamentets beslutning om ECB's årsberetning 2021. Forudsat at to sammensætninger af instrumentsættet er lige befordrende for og ikke til skade for prisstabiliteten, vælger Styrelsesrådet – når det tilpasser sine pengepolitiske instrumenter – den sammensætning, der bedst støtter Unionens generelle økonomiske politikker vedrørende vækst, beskæftigelse og social inklusion, og som med henblik på at bidrage til Unionens bredere mål beskytter den finansielle stabilitet og bidrager til at afbøde virkningerne af klimaændringer. Boksen i årsberetningen for 2023 indeholder en nærmere beskrivelse af, hvordan ECB informerer om sine handlinger vedrørende det sekundære mål. Emnet behandles på bankens pressekonferencer, i referater af pengepolitiske møder og i forskellige andre publikationer. Endelig redegøres der i boksen for, hvor i årsberetningen rapportering om pengepolitiske beslutninger og de underliggende analyser, der er relevante for det sekundære mål, kan findes.

Vedrørende udtalelsen om bedre hensyntagen til og respekt for Europa-Parlamentets beføjelser i fremtidige udnævnelsesprocedurer, navnlig med hensyn til SSM, bekræfter ECB på ny, at ECB tillægger Europa-Parlamentets synspunkter stor betydning og respekterer fuldt ud dets rolle i udnævnelsesproceduren. Udvælgelsesprocessen for formanden for ECB's tilsynsråd var streng og gennemsigtig under fuld overholdelse af alle relevante bestemmelser. ECB foreslog således en endelig kandidat, og Europa-Parlamentet besluttede at godkende kandidaten. Processen fremgår af SSM-forordningen^[28], den interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Centralbank om de praktiske betingelser for udøvelsen af demokratisk ansvarlighed og tilsyn i forbindelse med udførelsen af de opgaver, som overdrages til ECB inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme^[29], og af aftalememorandummet mellem Rådet for Den Europæiske Union og ECB om samarbejdet om procedurer i forbindelse med den fælles tilsynsmekanisme^[30].

Med hensyn til opfordringen til yderligere at forbedre kommunikationen om centralbankens politiske mål og kriserespons søger ECB løbende at innovere og tilpasse sin kommunikation til et medie- og kommunikationslandskab i forandring for at sikre, at dens budskaber formidles effektivt. Især i en tid, hvor højere priser er en central bekymring for europæerne, søger ECB at henvende sig til målgrupper uden for ekspertkredse. Banken har kommunikeret gennem en række nye formater for endnu en gang at understrege sit centrale mål om at bringe inflationen ned igen. De seneste data – fx fra ECB's undersøgelse af forbrugernes forventninger – bekræfter, at tv, radio og andre medier af almen interesse fortsat er vigtige kanaler til at opnå dette^[31]. Repræsentanter for ECB fortsætter derfor deres bestræbelser på at være til stede i disse medier og andre steder. Det nye ECB & You-format forklarer fx ECB's politik, hvordan banken har reageret på den seneste stigning i inflationen og årsagerne til dens beslutninger. Vi er fast besluttet på at nå ud til den brede offentlighed og bidrage til at opbygge viden om og forståelse for ECB's politikker og målsætninger. Navnlig i krisetider er en sådan kommunikationsindsats fortsat et centralt element i bestræbelserne på at gøre pengepolitikken mere effektiv og skabe tillid til centralbanken.

Hvad angår forslaget om at oprette et internt evalueringskontor til efterfølgende vurdering af de pengepolitiske beslutninger, følger ECB de højeste standarder for den politiske beslutningsproces og foretager vidtrækkende evalueringer af sine egne analyser og beslutninger. ECB foretager løbende målrettede gennemgange af sine politikker. Den 13. marts 2024 afsluttede Styrelsesrådet fx en gennemgang af de operationelle rammer for styring af de korte renter^[32]. Desuden foretog ECB en gennemgang af den pengepolitiske strategi i 2003 og igen i 2020-21. Gennemgangen omfattede et bredt tværsnit af organisationen i sin vurdering af den pengepolitiske strategis resultater. Desuden blev offentligheden også inddraget i 2020-21. Som meddelt i 2021 agter ECB fremover regelmæssigt at gennemgå sin pengepolitiske strategi. Den næste vurdering forventes i 2025. Desuden underkastes ECB en lang række eksterne og ad hoc-vurderinger eller systematiske efterfølgende evalueringer foretaget af forskere fra den akademiske verden, ikke-statslige organisationer og andre enheder. Derfor debatteres og drøftes tilrettelæggelsen og udførelsen af pengepolitikken hele tiden. Disse elementer evalueres i akademiske papirer, herunder dem, der er udarbejdet forud for de regelmæssige monetære dialoger i ECON-udvalget. De drøftes også på konferencer, som afholdes af både ECB og eksterne parter. ECB vil fortsat overveje, hvordan den efterfølgende evaluering af dens politikker kan forbedres. Formålet er at sikre, at de er i overensstemmelse med bedste praksis blandt centralbanker.

For så vidt angår opfordringen til at undersøge, hvordan euroens internationale rolle kan styrkes med henblik på at gøre den mere attraktiv som reservevaluta bekræfter ECB igen, at euroens internationale rolle primært understøttes af en dybere og mere fuldstændig økonomisk og monetær union (ØMU), herunder fremme af kapitalmarkedsunionen og fuldførelse af bankunionen, i sammenhæng med sunde økonomiske politikker og finanspolitikker i euroområdet. ECB understreger behovet for yderligere bestræbelser på at fuldføre ØMU'en og støtter disse politikker. Det er medlovgivernes ansvar at fremme den europæiske økonomiske og finansielle integration yderligere. Det vil være afgørende at styrke modstandsdygtigheden af euroens internationale rolle i en potentielt mere fragmenteret global økonomi. Stærke grundlæggende økonomiske forhold, herunder holdbare gældsniveauer, er vigtige bestemmende faktorer for internationale valutaer. En valutas globale tiltrækningskraft afhænger essentielt af forudsigelighed og stabilitet. Samtidig har inflationen også betydning for status som international valuta. ECB arbejder fortsat målrettet på at fastholde prisstabilitet på mellemlangt sigt. Den vil fortsat overvåge euroens internationale rolle og offentliggøre sin analyse i de relevante rapporter^[33].

7 ECB's institutionelle anliggender

Som svar på opfordringen til at fortsætte arbejdet med at styrke lige muligheder for alle køn i sin organisation fremhæver ECB sin forpligtelse til at forbedre og fastholde en mere ligelig kønsfordeling i hele banken og samtidig inddrage mangfoldighed og inklusion i hele banken. I de seneste år har ECB fastholdt sit strategiske fokus på kønsdiversitet gennem en særlig kønsstrategi for 2020-26 med kønsmål indtil 2026^[34]. Ved udgangen af december 2023 var ECB's personales sammensætning efter køn forholdsvis afbalanceret, idet 46 pct. af medarbejderne var kvinder og 54 pct. var mænd. Andelen af kvinder var nået op på 39 pct. i den øverste ledelse og 33 pct. i hele ledelsen. Dette er særlig vigtigt for at skabe rollemodeller og mentormuligheder. Kønsforskellen på ekspert- og teamlederniveau var fortsat en udfordring, idet kvinder kun havde henholdsvis 43 pct. og 36 pct. af disse stillinger. På analytikerniveau er andelen af kvinder fortsat med at stige, og 56 pct. af disse stillinger var besat af kvinder. Dette øgede yderligere puljen af kvindelige medarbejdere, der kunne komme i betragtning til karriereudvikling. Der er gennemført en række foranstaltninger for at sikre lige muligheder for alle køn og mange andre dimensioner af den menneskelige identitet. Disse foranstaltninger omfatter inkluderende jobbeskrivelser, mangfoldige rekrutteringspaneler, målrettet opsøgende arbejde over for underrepræsenterede talenter på særlige karrieremesser^[35], et særligt stipendium til kvinder og ledelsesprogrammet for kvinder, "Women's Leadership Programme". Desuden tilbyder ECB mentorordninger med mulighed for at vælge et fokus på visse aspekter af mangfoldighed, fleksible arbejdsordninger, tilgængelighed og rimelige tilpasninger for kolleger med forskellige færdigheder. For at videreudvikle og gennemføre disse tiltag arbejder ECB og ECB's personaleafdeling sammen med mangfoldighedsambassadører fra forskellige forretningsområder og et medarbejderstyret mangfoldighedsnetværk. ECB vil fortsat implementere sin strategi for kønsdiversitet, samtidig med at den inddrager mangfoldighed og inklusion holistisk set. I den forbindelse agter ECB at sætte hver eneste kollega i stand til at udnytte sit fulde potentiale i arbejdet.

Figur 1

Vores medarbejdere og praktikanter efter køn

(i pct. af arbejdsstyrken efter lønklasse)

Hvad angår opfordringen til regelmæssigt at tage sin etiske ramme op til fornyet overvejelse, bekræfter ECB, at dette er ECB's praksis. ECB minder om, at efter forbedringen af de etiske retningslinjer for Eurosystemet og SSM^[36] er den etiske ramme for ECB's personale ved at blive revideret. Formålet med gennemgangen er at bringe ECB's personaleregler i overensstemmelse med de seneste standarder for adfærd og integritet, som er indeholdt i ovennævnte retningslinjer. Når den igangværende gennemgang af den etiske ramme for ECB's personale er afsluttet, vil ECB orientere Europa-Parlamentet om resultatet heraf. ECB bemærker, at højtstående embedsmænd i ECB siden 1. januar 2023 har været underlagt skærpede regler for private finansielle transaktioner^[37]. De nye regler forbedrer i væsentlig grad den tidligere ordning ved at indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger og indføre regelmæssig overvågning af overholdelsen. De sikrer derfor, at ECB forbliver blandt de førende institutioner for god adfærd og integritet i Europa og internationalt.

Vedrørende opfordringen i beslutningen til ECB om at bringe sin interne ramme for whistleblowing i overensstemmelse med EU's whistleblowerdirektiv bemærker ECB, at direktivet er rettet til EU-medlemsstaterne, og at det bør finde anvendelse, når Unionens tjenestemænd og øvrige ansatte indberetter overtrædelser i en arbejdsrelateret sammenhæng uden for deres ansættelsesforhold hos Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer^[38]. Som nævnt^[39] er ECB's ramme^[40] ikke desto mindre i fuld overensstemmelse med direktivets principper. ECB's ramme omfatter både et brugervenligt værktøj, som giver mulighed for anonym rapportering, og strenge regler, som beskytter whistleblowere mod gengældelse. I løbet af 2023 – det tredje hele år, hvor værktøjet har været i drift – blev det anvendt til at indberette over halvdelen af whistleblowersagerne i ECB, hovedsagelig anonymt.