SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Eurosystemets konsoliderede balance pr. 31. december 2010

5. januar 2011

Poster uden relation til de pengepolitiske operationer

I ugen, der sluttede den 31. december 2010, steg guld og tilgodehavender i guld (aktivpost 1) med 33 mia. euro. Stigningen afspejlede kvartalsvise revalueringer.

Eurosystemets nettoposition i fremmed valuta (aktivpost 2 og 3 fratrukket passivpost 7, 8 og 9) steg med 3,7 mia. euro til 180,1 mia. euro. Ændringen skyldtes hovedsagelig virkningen af den kvartalsvise revaluering af aktiver og passiver samt kunde- og porteføljetransaktioner udført af centralbanker i Eurosystemet.

Den 31. december 2010 blev en likviditetstilførende genkøbsforretning på 1,8 mia. euro afviklet med en løbetid på tre dage, som påvirkede tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet (aktivpost 4). Denne transaktion blev udført af ECB i forbindelse med likviditetsaftaler med centralbanker uden for euroområdet.

Eurosystemets beholdninger af andre omsættelige værdipapirer, end dem der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.2) faldt hovedsagelig som følge af revalueringer med 2,5 mia. euro til 322,6 mia. euro. Seddelomløbet (passivpost 1) faldt med 2,6 mia. euro til 839,7 mia. euro. Forpligtelser over for offentlig forvaltning og service (passivpost 5.1) faldt med 8,1 mia. euro til 71,7 mia. euro.

ECB meddelte den 16. december 2010, at den indskudte kapital ville blive udvidet med 5 mia. euro med virkning fra den 29. december 2010. For at lette overførslen af indbetalingerne af kapital til ECB indbetaler de nationale centralbanker i euroområdet det supplerende bidrag til kapitalen på 3,5 mia. euro i tre lige store årlige bidrag. Det første bidrag på 1,2 mia. euro blev indbetalt den 29. december 2010. Indbetalingen gav anledning til yderligere Eurosystem-interne mellemværender, men da sådanne mellemværender altid elimineres i forbindelse med konsolideringsprocessen, har kapitaludvidelsen ikke medført nogen ændring under kapital og reserver (passivpost 12) i Eurosystemets konsoliderede balance. Kapitaludvidelsen vil dog blive afspejlet i ECB's årsregnskab, der offentliggøres i marts 2011.

Poster med relation til de pengepolitiske operationer

Eurosystemets nettoudlån til kreditinstitutter (aktivpost 5 fratrukket passivpost 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 4) faldt med 3,1 mia. euro til 381,5 mia. euro. Onsdag den 29. december 2010 udløb en primær markedsoperation på 193,5 mia. euro, og en ny på 227,9 mia. euro blev afviklet. Samme dag udløb tidsindskud til en værdi af 72,5 mia. euro, og der var modtaget nye indskud med en løbetid på en uge til en værdi af 60,8 mia. euro.

Anvendelsen af den marginale udlånsfacilitet (aktivpost 5.5) var praktisk taget nul (mod 0,8 mia. euro i ugen før). Anvendelsen af indlånsfaciliteten (passivpost 2.2) udgjorde 104,5 mia. euro (mod 55,4 mia. euro i ugen før).

Eurosystemets beholdninger af andre værdipapirer, end dem der holdes af pengepolitiske grunde, (aktivpost 7.1) steg med 0,34 mia. euro til 134,8 mia. euro. Dette skyldtes afviklede opkøb på 0,16 mia. euro under Securities Markets Programme og justeringer ultimo kvartalet på 0,18 mia. euro. I ugen, der sluttede den 31. december 2010, udgjorde værdien af de akkumulerede opkøb under Securities Markets Programme og porteføljen i forbindelse med programmet til opkøb af covered bonds derfor henholdsvis 74 mia. euro og 60,9 mia. euro. Regnskabsmæssigt er begge porteføljer blevet behandlet som holdt-til-udløb.

Anfordringskonti tilhørende euroområdets kreditinstitutter

Som et resultat af alle transaktioner steg kreditinstitutternes anfordringskonti i Eurosystemet (passivpost 2.1) med 6,6 mia. euro til 212,7 mia. euro.

Revaluering af Eurosystemets aktiver og passiver ultimo kvartalet

I overensstemmelse med de harmoniserede bogføringsregler for Eurosystemet revalueres Eurosystemets beholdninger af guld, fremmed valuta, værdipapirer og finansielle instrumenter til markedskurser og -priser ved udgangen af hvert kvartal. Nettovirkningen af revalueringen på hver balancepost pr. 31. december 2010 fremgår af den særskilte kolonne "Ændring i forhold til ugen før pga. justeringer ultimo kvartalet". Guldprisen og de vigtigste kurser anvendt ved revalueringen af balanceposterne var følgende:

Guld: EUR 1055,418 pr. fine oz.

USD: 1,3362 pr. EUR

JPY: 108,65 pr. EUR

Særlige trækningsrettigheder (SDR): EUR 1,1572 pr. SDR

Aktiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga.
i)transaktioner
ii)justeringer ultimo kvartalet
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
i) ii)
1 Guld og tilgodehavender i guld 367.402 0 33.018
2 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter uden for euroområdet 223.995 −316 4.135
2.1 Tilgodehavender hos IMF 71.319 33 1.050
2.2 Banktilgodehavender og værdipapirer, eksterne lån og andre eksterne aktiver 152.675 −349 3.085
3 Tilgodehavender i fremmed valuta hos residenter i euroområdet 26.941 76 911
4 Tilgodehavender i euro hos residenter uden for euroområdet 22.592 3.577 −69
4.1 Banktilgodehavender, værdipapirer og lån 22.592 3.577 −69
4.2 Tilgodehavender i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0 0
5 Udlån i euro til kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 546.747 33.620 0
5.1 Primære markedsoperationer 227.865 34.395 0
5.2 Langfristede markedsoperationer 298.217 0 0
5.3 Finjusterende markedsoperationer 20.623 0 0
5.4 Strukturelle markedsoperationer 0 0 0
5.5 Marginal udlånsfacilitet 25 −779 0
5.6 Udlån til dækning af øgede låneomkostninger 17 4 0
6 Andre tilgodehavender i euro hos kreditinstitutter i euroområdet 45.654 3.605 0
7 Værdipapirer i euro fra residenter i euroområdet 457.427 −10 −2.113
7.1 Værdipapirer holdt af pengepolitiske grunde 134.829 163 181
7.2 Andre værdipapirer 322.598 −173 −2.294
8 Offentlig forvaltning og service - gæld i euro 34.954 −2 −13
9 Andre aktiver 278.719 2.548 −689
Aktiver i alt 2.004.432 43.098 35.179
Passiver (mio. euro) Balance Ændring i forhold til ugen før pga.
i)transaktioner
ii)justeringer ultimo kvartalet
På grund af afrunding stemmer totaler/subtotaler ikke nødvendigvis.
i) ii)
1 Seddelomløb 839.702 −2.593 0
2 Forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet i forbindelse med pengepolitiske operationer 378.008 43.308 0
2.1 Anfordringskonti (dækker reservekravssystemet) 212.739 6.616 0
2.2 Indlånsfacilitet 104.458 49.087 0
2.3 Indskud med fast løbetid 60.784 −11.716 0
2.4 Finjusterende markedsoperationer 0 0 0
2.5 Indskud til dækning af øgede låneomkostninger 27 −679 0
3 Andre forpligtelser i euro over for kreditinstitutter i euroområdet 2.808 280 0
4 Udstedte gældsbeviser 0 0 0
5 Forpligtelser i euro over for andre residenter i euroområdet 79.791 −7.865 0
5.1 Offentlig forvaltning og service 71.684 −8.063 0
5.2 Andre forpligtelser 8.107 198 0
6 Forpligtelser i euro over for residenter uden for euroområdet 47.703 2.998 13
7 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter i euroområdet 1.995 324 21
8 Forpligtelser i fremmed valuta over for residenter uden for euroområdet 14.346 −370 335
8.1 Indlån og andre forpligtelser 14.346 −370 335
8.2 Forpligtelser i forbindelse med kreditfaciliteten under ERM2 0 0 0
9 Modpost til tildelte særlige trækningsrettigheder i IMF 54.480 0 815
10 Andre forpligtelser 175.932 7.067 −792
11 Revalueringskonti 331.524 0 34.784
12 Kapital og reserver 78.143 −50 5
Passiver i alt 2.004.432 43.098 35.179
KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt