SØGEMULIGHEDER
Hjem Medier Explainers Forskning & Offentliggørelser Statistik Pengepolitik €uroen Betalinger & Markeder Kariere & Job
Forslag
Sortér efter

Beslutninger truffet af ECB's styrelsesråd (ud over rentebeslutningerne)

Juli 2015

EMBARGO

KLAUSULERET TIL OFFENTLIGGØRELSE den 17. juli 2015 kl. 15.00 centraleuropæisk tid

Ekstern kommunikation

Den Europæiske Unions Domstols afgørelse vedrørende OMT (Outright Monetary Transactions)

Den 18. juni 2015 tog Styrelsesrådet Den Europæiske Unions Domstols afgørelse til efterretning. Afgørelsen bekræftede, at OMT-programmet fra 2012 var foreneligt med EU-retten, og at det ikke overskrider ECB's beføjelser. Der findes en pressemeddelelse om dette på ECB's websted.

Markedsoperationer

Auktioner og reservekravsperioder i 2016

Den 18. juni 2015 tog Styrelsesrådet de vejledende kalendere over Eurosystemets regelmæssige auktioner og reservekravsperioder i 2016 til efterretning. Nærmere oplysninger findes i to pressemeddelelser, som 22. juni 2015 blev offentliggjort på ECB's websted på 23 officielle EU-sprog.

Specificering af tekniske aspekter af TLTRO (Targeted Longer-Term Refinancing Operations)

Den 25. juni 2015 godkendte Styrelsesrådet en række tekniske aspekter af relevans for gennemførelsen af de målrettede langfristede markedsoperationer, TLTRO; navnlig aspekter i forbindelse med effekten af revisioner af data til beregningen af den første og yderligere lånerammer.

Større krav til gennemsigtighed for asset-backed securities (ABS)

Den 25. juni 2015 besluttede Styrelsesrådet at nedsætte toleranceniveauerne for "tidligere" IT-systemer og aktiver i sammenhæng med datakrav på enkeltlånsniveau for asset-backed securities (ABS) efter en tilpasningsperiode på et år. Yderligere information om disse ændringer findes på ECB's websted.

Hovedprincipper for godkendte ABS, som foretrækkes af Eurosystemet til ABS-programmet

Den 1. juli besluttede Styrelsesrådet at offentliggøre en række hovedprincipper, som skal tydeliggøre Eurosystemets præferencer, når det gælder asset-backed securities (ABS), som det overvejer at opkøbe inden for ABS-programmet. Formålet er skabe større klarhed for markedsdeltagerne. Principperne findes på ECB's websted.

Likviditetsstøtte ydet af Bank of Greece

Den 6. juli 2015 meddelte Styrelsesrådet, at det havde besluttet at opretholde Bank of Greeces likviditetsstøtte (ELA – emergency liquidity assistance) til de græske banker på det niveau, der var besluttet 26. juni 2015, og at justere de haircuts, der anvendes på sikkerhed, som Bank of Greece accepterer i forbindelse med ELA. Der findes en pressemeddelelse om dette på ECB’s websted.

Betalingssystemer og markedsinfrastruktur

Fourth report on card fraud

Den 9. juli 2015 tog Styrelsesrådet Betalingsformidlingskomiteens fjerde rapport om kortsvindel til efterretning og gav tilladelse til at offentliggøre den på ECB's websted. Rapporten analyserer tendenser og mønstre med hensyn til kortsvindel inden for SEPA, det fælles eurobetalingsområde, i perioden 2009-2013.

Rådgivning om lovgivning

ECB's udtalelse om et centralt kreditregister i Malta

Den 19. juni 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/20 på anmodning af Bank Ċentrali ta’ Malta/Central Bank of Malta.

ECB's udtalelse om forbrugerbeskyttelse på det finansielle marked i Slovakiet

Den 1. juli 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/21 på anmodning af det slovakiske finansministerium.

ECB's udtalelse genopretning og afvikling på det finansielle marked i Tjekkiet

Den 1. juli 2015 vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/22 på anmodning af det tjekkiske finansministerium.

ECB's udtalelse om en ny retlig ramme for sparekasser i Portugal

Den 7. juli vedtog Styrelsesrådet udtalelse CON/2015/23 på anmodning af det portugisiske finansministerium.

KONTAKT

Den Europæiske Centralbank

Generaldirektoratet Kommunikation

Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Pressekontakt