EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32015O0040
Guideline (EU) 2016/66 of the European Central Bank of 26 November 2015 amending Guideline ECB/2013/24 on the statistical reporting requirements of the European Central Bank in the field of quarterly financial accounts (ECB/2015/40)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/66 af 26. november 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/24 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (ECB/2015/40)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2016/66 af 26. november 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/24 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (ECB/2015/40)
EUT L 14 af 21.1.2016, s. 36–42
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
I kraft
21.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 14/36 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/66
af 26. november 2015
om ændring af retningslinje ECB/2013/24 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (ECB/2015/40)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1 og 5.2 samt artikel 12.1 og 14.3, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Nedsættelsen af indberetningsperioden for supplerende data med tre dage, som i henhold til retningslinje ECB/2013/24 (1) skulle gælde for den første overførsel i 2017, er nu ikke længere nødvendig som følge af ændringer i styrelsesrådets mødekalender. For at sikre større effektivitet bør beslutninger om at nedsætte indberetningsperioder for at tage højde for eventuelle fremtidige ændringer i mødekalenderen uddelegeres til direktionen, som skal tage hensyn til Den Statistiske Komités synspunkter. |
(2) |
Endvidere bør kravene til de supplerende data, som er fastsat i retningslinje ECB/2013/24, ændres, således at de omfatter lån mellem ikke-finansielle selskaber, på frivillig basis, for at styrke dækningen og kvaliteten af aggregaterne for euroområdet. |
(3) |
Retningslinje ECB/2013/24 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Ændringer
Retningslinje ECB/2013/24 ændres som følger:
1. |
Artikel 2, stk. 2, erstattes af følgende: »2. Kravet til de »supplerende data« dækker transaktioner og beholdninger i perioden fra sidste kvartal i 2012 til og med referencekvartalet. Disse supplerende data indberettes som »bedste skøn«. Kravene til de supplerende data specificeret i kolonne »H«, »H.1« og »H.2« i tabel 1, 2, 4 og 5 i bilag I (supplerende data, der vedrører sektoren offentlig forvaltning og service og dennes delsektorer) og i kolonne »B«, række 3 og 13 i tabel 4 og 5 i bilag I (supplerende data, der vedrører lån mellem ikke-finansielle selskaber), indberettes frivilligt.« |
2. |
Artikel 4, stk. 1, erstattes af følgende: »1. De »supplerende data«, som er beskrevet i artikel 2, stk. 2, indberettes til ECB senest 85 kalenderdage efter udgangen af referencekvartalet. Direktionen kan nedsætte denne frist til 82 dage, alt efter omstændighederne, under hensyntagen til Den Statistiske Komités synspunkter. Direktionen underretter uden ugrundet ophold Styrelsesrådet om sin beslutning. ECB bekendtgør ændringer i indberetningsperioden mindst et år før datoen for gennemførelse.« |
3. |
Bilag I ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje. |
Artikel 2
Virkning og gennemførelse
1. Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
2. Centralbankerne i Eurosystemet skal overholde denne retningslinje fra den 1. januar 2016.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. november 2015.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks retningslinje 2014/3/EU af 25. juli 2013 om Den Europæiske Centralbanks statistiske rapporteringskrav inden for kvartalsvise finansielle sektorkonti (ECB/2013/24) (EUT L 2 af 7.1.2014, s. 34)
BILAG
Bilag I til retningslinje ECB/2013/24 ændres således:
1) |
Tabellen »Resumé af datakrav« erstattes af følgende: »Resumé af datakrav
|
2) |
Tabel 4 og 5 erstattes af følgende: »Tabel 4 Kortfristede lån (F.41) (1)
Tabel 5: Langfristede lån (F.42) (5)
|
(1) Datakravene for beholdninger, transaktioner og andre mængdemæssige ændringer er identiske.
(2) Monetære finansielle institutioner (MFI'er; S.121 + S.122 + S.123). Ifølge ENS 2010 (afsnit 5.118) skal kortfristede lån ydet til pengeinstitutter (S.121 + S.122) klassificeres som indskud (F.22 eller F.29).
(3) Pengemarkedsforeninger (MMF'er; S.123).
(4) Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15).
(5) Datakravene for beholdninger, transaktioner og andre mængdemæssige ændringer er identiske.
(6) Monetære finansielle institutioner (MFI'er; S.121 + S.122 + S.123).
(7) Pengemarkedsforeninger (MMF; S.123)
(8) Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (S.15).«