EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32014O0043

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/571 af 6. november 2014 om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2014/43)

EUT L 93 af 9.4.2015, s. 82–102 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/01/2022; ophævet ved 32021O0835

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2015/571/oj

9.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 93/82


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/571

af 6. november 2014

om ændring af retningslinje ECB/2014/15 om monetær og finansiel statistik (ECB/2014/43)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5.1, 12.1 og 14.3,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information (1),

under henvisning til Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (2),

under henvisning til retningslinje ECB/2010/20 af 11. november 2010 om den retlige ramme for bogføring og regnskabsrapportering i Det Europæiske System af Centralbanker (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det er nødvendigt at opdatere udarbejdelsen af statistik om udstedelse af værdipapirer for at tage hensyn til opdateringer af det europæiske nationalregnskabssystem 2010 og at begynde at udarbejde statistik om udstedelse af værdipapirer foretaget af financial vehicle corporations, der deltager i securitisationstransaktioner (herefter »FVC'er«), inden for disse rammer.

(2)

Det er ligeledes nødvendigt at ændre de rapporteringskrav til betalingstransaktioner, der involverer ikke-monetære finansielle institutioner, som er fastsat i retningslinje ECB/2014/15 (4), og herved sikre, at visse nationale betalingsinstrumenter og -tjenester, som ikke er udtrykkeligt nævnt i eller omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF (5), registreres korrekt —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændringer af bilag II til retningslinje ECB/2014/15

Bilag II til retningslinje ECB/2014/15 ændres således:

1)

Del 12 erstattes af teksten i bilaget til denne retningslinje.

2)

I del 16 affattes tabel 3 således:

 

»Sendt

Modtaget

Memorandumposter

Antal transaktioner

Værdi af transaktioner

Antal transaktioner

Værdi af transaktioner

Transaktioner pr. betalingsinstrumenttype

Kreditoverførsler

Initieret elektronisk

heraf:

 

 

 

 

Initieret som engangsbetaling

 

 

 

 

heraf:

 

 

 

 

Netbankbaserede e-betalinger

Geo 1

Geo 1

Krediteringer af konti ved simpel postering

Geo 0

Geo 0

Debiteringer af konti ved simpel postering

Geo 0

Geo 0

 

 

 

Pengeoverførsler

Geo 3

Geo 3

Geo 2

Geo 2

Transaktioner via telekommunikation, digitalt udstyr eller IT-udstyr

Geo 1

Geo 1

Geo 2

Geo 2

Andre tjenester (ikke omfattet af betalingstjenestedirektivet)

Geo 4

Geo 4

—«

3)

I del 16 tilføjes følgende definition:

»Andre tjenester (ikke omfattet af betalingstjenestedirektivet) — andre betalingsrelaterede tjenester end tjenesterne defineret i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2007/64/EF.«

Artikel 2

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning fra den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, træffer de nødvendige foranstaltninger for at overholde bilaget til denne retningslinje og anvende det fra datoen for dens vedtagelse.

3.   De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, træffer de nødvendige foranstaltninger for at opfylde artikel 1, stk. 2, i denne retningslinje og anvende den fra 1. januar 2015.

Artikel 3

Adressater

Denne retningslinje er rettet til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 6. november 2014.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(2)  EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1.

(3)  EUT L 35 af 9.2.2011, s. 31.

(4)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2014/15 af 4. april 2014 om monetær og finansiel statistik (EUT L 340 af 26.11.2014, s. 1).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1).


BILAG

»DEL 12

Statistik over værdipapirudstedelser

Afsnit 1: Indledning

Statistikken over værdipapirer, der er udstedt i euroområdet, indeholder to hovedaggregater:

alle udstedelser — uanset udstedelsesvaluta — foretaget af residenter i euroområdet og

alle udstedelser i hele verden i euro, både indenlandske og internationale.

Hovedsondringen sker på grundlag af udstederens hjemsted, således at de nationale centralbanker i Eurosystemet tilsammen dækker alle udstedelser foretaget af residenter i euroområdet (1). Den Internationale Betalingsbank (BIS) indberetter udstedelser foretaget af »resten af verden«, dvs. alle residenter uden for euroområdet (herunder internationale organisationer, som ikke er residenter i euroområdet).

Nedenstående tabel giver et overblik over rapporteringskravene.

 

Værdipapirudstedelser

Foretaget af residenter i euroområdet

(hver national centralbank indberetter vedrørende indenlandske residenter)

Foretaget af residenter i resten af verden

(BIS/nationale centralbanker)

Medlemsstater uden for euroområdet

Andre lande

I euro/nationale denominationer

Blok A

Blok B

I andre valutaer  (2)

Blok C

Blok D

udfyldes ikke

Afsnit 2: Rapporteringskrav

Tabel 1

Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok A

 

INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER

Udestående forretninger

Bruttoudstedelser

Indfrielser

Nettoudstedelser (4)

 

A1

A2

A3

A4

1.   KORTFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER  (3)

I alt

S1

S68

S135

S202

ECB/nationale centralbanker

S2

S69

S136

S203

MFI'er undtagen centralbanker

S3

S70

S137

S204

OFI'er

S4

S71

S138

S205

Heraf FVC'er

S5

S72

S139

S206

Finansielle hjælpeenheder

S6

S73

S140

S207

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S7

S74

S141

S208

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S8

S75

S142

S209

Ikke-finansielle selskaber

S9

S76

S143

S210

Statslig forvaltning og service

S10

S77

S144

S211

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S11

S78

S145

S212

Sociale kasser og fonde

S12

S79

S146

S213

 

 

 

 

 

2.   LANGFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER  (3)

I alt

S13

S80

S147

S214

ECB/nationale centralbanker

S14

S81

S148

S215

MFI'er undtagen centralbanker

S15

S82

S149

S216

OFI'er

S16

S83

S150

S217

Heraf FVC'er

S17

S84

S151

S218

Finansielle hjælpeenheder

S18

S85

S152

S219

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S19

S86

S153

S220

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S20

S87

S154

S221

Ikke-finansielle selskaber

S21

S88

S155

S222

Statslig forvaltning og service

S22

S89

S156

S223

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S23

S90

S157

S224

Sociale kasser og fonde

S24

S91

S158

S225

 

 

 

 

 

2.1.   heraf med fast rente:

I alt

S25

S92

S159

S226

ECB/nationale centralbanker

S26

S93

S160

S227

MFI'er undtagen centralbanker

S27

S94

S161

S228

OFI'er

S28

S95

S162

S229

Heraf FVC'er

S29

S96

S163

S230

Finansielle hjælpeenheder

S30

S97

S164

S231

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S31

S98

S165

S232

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S32

S99

S166

S233

Ikke-finansielle selskaber

S33

S100

S167

S234

Statslig forvaltning og service

S34

S101

S168

S235

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S35

S102

S169

S236

Sociale kasser og fonde

S36

S103

S170

S237

 

 

 

 

 

2.2.   heraf med variabel rente:

I alt

S37

S104

S171

S238

ECB/nationale centralbanker

S38

S105

S172

S239

MFI'er undtagen centralbanker

S39

S106

S173

S240

OFI'er

S40

S107

S174

S241

Heraf FVC'er

S41

S108

S175

S242

Finansielle hjælpeenheder

S42

S109

S176

S243

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S43

S110

S177

S244

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S44

S111

S178

S245

Ikke-finansielle selskaber

S45

S112

S179

S246

Statslig forvaltning og service

S46

S113

S180

S247

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S47

S114

S181

S248

Sociale kasser og fonde

S48

S115

S182

S249

 

 

 

 

 

2.3.   heraf nulkuponobligationer:

I alt

S49

S116

S183

S250

ECB/nationale centralbanker

S50

S117

S184

S251

MFI'er undtagen centralbanker

S51

S118

S185

S252

OFI'er

S52

S119

S186

S253

Heraf FVC'er

S53

S120

S187

S254

Finansielle hjælpeenheder

S54

S121

S188

S255

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S55

S122

S189

S256

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S56

S123

S190

S257

Ikke-finansielle selskaber

S57

S124

S191

S258

Statslig forvaltning og service

S58

S125

S192

S259

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S59

S126

S193

S260

Sociale kasser og fonde

S60

S127

S194

S261

 

 

 

 

 

3.   NOTEREDE AKTIER  (5)

I alt

S61

S128

S195

S262

ECB/nationale centralbanker

S62

S129

S196

S263

MFI'er undtagen centralbanker

S63

S130

S197

S264

OFI'er

S64

S131

S198

S265

Finansielle hjælpeenheder

S65

S132

S199

S266

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S66

S133

S200

S267

Ikke-finansielle selskaber

S67

S134

S201

S268

 

 

 

 

 


Tabel 2

Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok C

 

INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//ANDRE VALUTAER

Udestående forretninger

Bruttoudstedelser

Indfrielser

Nettoudstedelser

 

C1

C2

C3

C4

4.   KORTFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER

I alt

S269

S335

S401

S467

ECB/nationale centralbanker

S270

S336

S402

S468

MFI'er undtagen centralbanker

S271

S337

S403

S469

OFI'er

S272

S338

S404

S470

Heraf FVC'er

S273

S339

S405

S471

Finansielle hjælpeenheder

S274

S340

S406

S472

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S275

S341

S407

S473

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S276

S342

S408

S474

Ikke-finansielle selskaber

S277

S343

S409

S475

Statslig forvaltning og service

S278

S344

S410

S476

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S279

S345

S411

S477

Sociale kasser og fonde

S280

S346

S412

S478

 

 

 

 

 

5.   LANGFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER

I alt

S281

S347

S413

S479

ECB/nationale centralbanker

S282

S348

S414

S480

MFI'er undtagen centralbanker

S283

S349

S415

S481

OFI'er

S284

S350

S416

S482

Heraf FVC'er

S285

S351

S417

S483

Finansielle hjælpeenheder

S286

S352

S418

S484

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S287

S353

S419

S485

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S288

S354

S420

S486

Ikke-finansielle selskaber

S289

S355

S421

S487

Statslig forvaltning og service

S290

S356

S422

S488

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S291

S357

S423

S489

Sociale kasser og fonde

S292

S358

S424

S490

 

 

 

 

 

5.1.   heraf med fast rente:

I alt

S293

S359

S425

S491

ECB/nationale centralbanker

S294

S360

S426

S492

MFI'er undtagen centralbanker

S295

S361

S427

S493

OFI'er

S296

S362

S428

S494

Heraf FVC'er

S297

S363

S429

S495

Finansielle hjælpeenheder

S298

S364

S430

S496

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S299

S365

S431

S497

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S300

S366

S432

S498

Ikke-finansielle selskaber

S301

S367

S433

S499

Statslig forvaltning og service

S302

S368

S434

S500

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S303

S369

S435

S501

Sociale kasser og fonde

S304

S370

S436

S502

 

 

 

 

 

5.2.   heraf med variabel rente:

I alt

S305

S371

S437

S503

ECB/nationale centralbanker

S306

S372

S438

S504

MFI'er undtagen centralbanker

S307

S373

S439

S505

OFI'er

S308

S374

S440

S506

Heraf FVC'er

S309

S375

S441

S507

Finansielle hjælpeenheder

S310

S376

S442

S508

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S311

S377

S443

S509

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S312

S378

S444

S510

Ikke-finansielle selskaber

S313

S379

S445

S511

Statslig forvaltning og service

S314

S380

S446

S512

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S315

S381

S447

S513

Sociale kasser og fonde

S316

S382

S448

S514

 

 

 

 

 

5.3.   heraf nulkuponobligationer:

I alt

S317

S383

S449

S515

ECB/nationale centralbanker

S318

S384

S450

S516

MFI'er undtagen centralbanker

S319

S385

S451

S517

OFI'er

S320

S386

S452

S518

Heraf FVC'er

S321

S387

S453

S519

Finansielle hjælpeenheder

S322

S388

S454

S520

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S323

S389

S455

S521

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S324

S390

S456

S522

Ikke-finansielle selskaber

S325

S391

S457

S523

Statslig forvaltning og service

S326

S392

S458

S524

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S327

S393

S459

S525

Sociale kasser og fonde

S328

S394

S460

S526

 

 

 

 

 

6.   NOTEREDE AKTIER

I alt

S329

S395

S461

S527

MFI'er undtagen centralbanker

S330

S396

S462

S528

OFI'er

S331

S397

S463

S529

Finansielle hjælpeenheder

S332

S398

S464

S530

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S333

S399

S465

S531

Ikke-finansielle selskaber

S334

S400

S466

S532


Tabel 3

Rapporteringsskema for nationale centralbanker, blok A, memorandumposter

 

INDENLANDSKE RESIDENTERS UDSTEDELSER//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER

Udestående forretninger

Bruttoudstedelser

Indfrielser

Nettoudstedelser

 

A1

A2

A3

A4

6.   NOTEREDE AKTIER

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S533

S544

S555

S566

 

 

 

 

 

7.   UNOTEREDE AKTIER

I alt

S534

S545

S556

S567

MFI'er undtagen centralbanker

S535

S546

S557

S568

OFI'er

S536

S547

S558

S569

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S537

S548

S559

S570

Ikke-finansielle selskaber

S538

S549

S560

S571

 

 

 

 

 

8.   ANDRE KAPITALANDELE

I alt

S539

S550

S561

S572

MFI'er undtagen centralbanker

S540

S551

S562

S573

OFI'er

S541

S552

S563

S574

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S542

S553

S564

S575

Ikke-finansielle selskaber

S543

S554

S565

S576

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.   Udsteders hjemsted

Værdipapirudstedelser, som foretages af datterselskaber, der ejes af ikke-residenter i rapporteringslandet, men som opererer inden for dettes økonomiske område, skal klassificeres som udstedelser foretaget af residente enheder i rapporteringslandet.

Ligeledes skal udstedelser foretaget af hovedkontorer, der er beliggende inden for rapporteringslandets økonomiske område, men som opererer internationalt, anses for udstedelser foretaget af residente enheder. Udstedelser foretaget af hovedkontorer eller datterselskaber, der er beliggende uden for rapporteringslandets økonomiske område, men som ejes af residenter i rapporteringslandet, skal betragtes som udstedelser foretaget af ikke-residenter. F.eks. betragtes udstedelser foretaget af Volkswagen Brazil som udstedt af residente enheder i Brasilien og ikke inden for rapporteringslandets område. Hvis et foretagende ikke har nogen fysisk dimension, bestemmes dets hjemsted ud fra det økonomiske område, efter hvis lovgivning foretagendet er oprettet eller registreret (6).

For at undgå dobbeltindberetning og huller skal indberetningen af udstedelser foretaget af special purpose-enheder ske bilateralt mellem de berørte indberetningspligtige. Det er de nationale centralbanker og ikke BIS, der skal indberette udstedelser foretaget af special purpose-enheder, som opfylder hjemstedskriterierne i ENS 2010 og klassificeres som residenter i euroområdet.

2.   Sektoropdeling af udstedere

Udstedelser skal klassificeres efter den sektor, der pådrager sig forpligtelsen for de udstedte værdipapirer. Sektorklassifikationen omfatter følgende 12 kategorier af udstedere:

ECB/nationale centralbanker

andre MFI'er

OFI'er

heraf financial vehicle corporations, der deltager i securitisation

finansielle hjælpeenheder

koncerntilknyttede finansielle institutioner

forsikringsselskaber og pensionskasser (7)

ikke-finansielle selskaber

statslig forvaltning og service

offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

sociale kasser og fonde

internationale institutioner.

Værdipapirer udstedt via special purpose-enheder, hvor det er moderorganisationen og ikke special purpose-enheden, som pådrager sig den endelige forpligtelse, skal klassificeres i overensstemmelse med moderorganisationens og ikke special purpose-enhedens sektortilhørsforhold. Eksempelvis skal udstedelser foretaget af en special purpose-enhed, der er udskilt af AJAX Electronics, et ikke-finansielt selskab beliggende i et land i euroområdet, »land A«, klassificeres som en udstedelse foretaget af sektoren ikke-finansielle selskaber og indberettes af land A. Special purpose-enheden og moderselskabet skal imidlertid være residenter i det samme land. Hvis moderselskabet ikke er resident i rapporteringslandet, skal special purpose-enheden derfor betragtes som en fiktiv resident i rapporteringslandet, og udstedersektoren skal svare til special purpose-enhedens økonomiske funktion. Hvis f.eks. ACME Motors er et ikke-finansielt selskab, en bilfabrikant, der er resident i Japan, og ACME Motor Finance er et datterselskab, der er resident i et land i euroområdet, »land B«, skal udstedelser foretaget af ACME Motor Finance klassificeres som foretaget af koncerntilknyttede finansielle institutioner i land B, fordi moderselskabet ACME Motors ikke er resident i det samme land. Den eneste undtagelse herfra er special purpose-enheder ejet af offentlig forvaltning og service, hvor værdipapiret klassificeres som udstedt af offentlig forvaltning og service i moderselskabets land (8).

Et offentligt ejet selskab, der privatiseres, ved at der udstedes noterede aktier, skal klassificeres i sektoren »ikke finansielle selskaber«. Tilsvarende skal et offentligt ejet kreditinstitut, som privatiseres, klassificeres i sektoren »MFI'er undtagen centralbanker«. Udstedelser foretaget af husholdninger eller nonprofitinstitutioner rettet mod husholdninger skal klassificeres som udstedelser foretaget af ikke-finansielle selskaber.

3.   Udstedelsers løbetid

Kortfristede gældsinstrumenter omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på et år eller kortere, også selv om de er udstedt under langfristede faciliteter.

Langfristede gældsinstrumenter omfatter værdipapirer med en oprindelig løbetid på mere end et år. Udstedelser med fakultative udløbsdatoer, hvoraf den seneste ligger mere end et år frem i tiden, og udstedelser med ubestemt løbetid klassificeres som langfristede.

En toårig løbetidsopdeling som den, der findes i MFI-balancestatistikken, er ikke påkrævet.

4.   Klassifikation af langfristede gældsinstrumenter efter rente

Langfristede gældsinstrumenter opdeles i:

 

Fastforrentede gældsinstrumenter, dvs. gældsinstrumenter, der udstedes og indfries til pari, og gældsinstrumenter, der udstedes til over eller under pari.

 

Gældsinstrumenter med variabel rente, dvs. gældsinstrumenter, hvor kuponrenten og/eller den underliggende hovedstol er knyttet til et generelt prisindeks for varer og tjenesteydelser (f.eks. forbrugerprisindekset), en rente eller en aktivpris, som medfører en variabel nominel kuponbetaling i løbet af udstedelsens løbetid. I statistikken over værdipapirudstedelser klassificeres gældsinstrumenter med blandet rente som gældsinstrumenter med variabel rente (9).

 

Nulkuponobligationer udstedt til underkurs, dvs. instrumenter, der ikke har rentebetaling og udstedes til en kurs, som ligger betragteligt under pari. Størstedelen af underkursen svarer til den rente, der er påløbet over obligationens løbetid.

5.   Klassifikation af udstedelser

Udstedelserne analyseres i to brede grupper: a) gældsinstrumenter (10) og b) noterede aktier (11). Værdipapirer udstedt via privat placering (private placement) er så vidt muligt omfattet. Pengemarkedspapirer indgår som en ikke-særskilt del af gældsinstrumenter. Unoterede aktier (12) og andre ejerandelsbeviser (13) kan indberettes på frivillig basis som to separate memorandumposter. Aktier og andele i pengemarkedsforeninger og andre investeringsforeninger indgår ikke.

Følgende er en ikke-udtømmende liste over instrumenter, der er omfattet i statistikken over værdipapirudstedelser:

a)

Gældsinstrumenter

i)

kortfristede gældsinstrumenter

Følgende instrumenter indgår som minimum:

skatkammerbeviser og andre kortfristede papirer udstedt af sektoren offentlig forvaltning og service

omsættelige kortfristede papirer udstedt af finansielle og ikke-finansielle selskaber. Der anvendes forskellige betegnelser for disse papirer, bl.a. virksomhedscertifikater (»commercial paper«), veksler, vareveksler, handelsveksler, egenveksler (solaveksler) og indskudsbeviser

kortfristede værdipapirer, der er udstedt under en langfristet garanti for salg af de nyudstedte gældsbeviser

bankaccepter.

ii)

Langfristede gældsinstrumenter

Følgende instrumenter er illustrative og indgår som minimum:

ihændehaverobligationer

efterstående obligationer

obligationer med fakultativ udløbsdato, hvoraf den seneste ligger mere end ét år frem i tiden

uamortisable eller evigtløbende obligationer

gældsbeviser med variabel rente

konvertible obligationer

dækkede obligationer

indeksregulerede værdipapirer, hvor den pålydende værdi knyttes til et prisindeks, et råvareindeks eller et valutakursindeks

obligationer til langt under pari, der har mindre kuponbetalinger, og som udstedes til en kurs, som ligger under pari

nulkuponobligationer

eurobonds

globale obligationer

privat udstedte obligationer

værdipapirer, der stammer fra konvertering af udlån

udlån, som de facto er blevet omsættelige

obligationer og lån, der kan konverteres til aktier i enten det udstedende selskab eller i et andet selskab, så længe konverteringen endnu ikke har fundet sted. Hvis konverteringsoptionen (der anses for et finansielt derivat) kan adskilles fra den underliggende obligation, er den ikke omfattet

aktier og obligationer, der giver et fast afkast, men som ikke giver ret til andel i udlodning af restformuen i et selskab ved dettes opløsning, inklusive præferenceaktier uden ejerandelsrettigheder

finansielle aktiver udstedt som værdipapirer til securitisering af lån, lån i fast ejendom, kreditkortfordringer, udestående fordringer og andre aktiver.

Følgende instrumenter er ikke omfattet:

transaktioner i værdipapirer, der indgår i genkøbsforretninger

udstedelser af ikke-omsættelige værdipapirer

ikke-omsættelige udlån.

b)

Noterede aktier

Noterede aktier omfatter:

aktier eller anparter udstedt af aktie- eller anpartsselskaber

udbyttebeviser udstedt af aktie- eller anpartsselskaber

dividendeaktier udstedt af aktie- eller anpartsselskaber

præferenceaktier eller aktier, som giver ret til andel i udlodning af restformuen ved opløsning af selskabet. Disse kan være noteret eller unoteret på en autoriseret fondsbørs

private placeringer, om muligt.

Hvis et selskab privatiseres, og det offentlige beholder en del af aktierne i det privatiserede selskab, mens resten noteres på et reguleret marked, registreres hele selskabets aktiekapital som noteret, da alle aktierne potentielt kan handles til markedsprisen når som helst. Det samme gør sig gældende, hvor en del af aktierne sælges til store investorer, og kun de tiloversblevne aktier, dvs. free float, handles på børsen.

Noterede aktier omfatter ikke:

udbudte, men ikke tegnede aktier

obligationer og lån, som kan konverteres til aktier. De omfattes, når de er konverteret til aktier

de andele, der er tegnet af komplementarerne i kommanditselskaber

offentlige kapitalindskud i internationale organisationer, som juridisk set er aktieselskaber

udstedte fondsaktier — kun på udstedelsestidspunktet — og udstedte opdelte aktier. Fondsaktier og opdelte aktier er dog indeholdt i den samlede beholdning af noterede aktier uden separat angivelse.

6.   Udstedelsesvaluta

Dobbeltmøntede obligationer skal klassificeres efter obligationens denomineringsvaluta. Dobbeltmøntede obligationer defineres som obligationer, der er fastlagt således, at indløsningen eller kuponbetalingen finder sted i en anden valuta end den, obligationen er denomineret i. Hvis en sådan obligation udstedes i mere end én valuta, skal hver andel indberettes som en separat udstedelse i henhold til dens udstedelsesvaluta. Hvis en udstedelse er denomineret i to valutaer — f.eks. 70 % i euro og 30 % i amerikanske dollar — skal de relevante dele af udstedelsen så vidt muligt indberettes hver for sig fordelt på denomineringsvaluta. I dette eksempel skal 70 % af udstedelsen således indberettes som udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (14), mens 30 % indberettes som udstedelser i andre valutaer. Hvis det ikke er muligt at identificere udstedelsens enkelte valutakomponenter, skal rapporteringslandet i de forklarende noter angive, hvilken opdeling der faktisk er anvendt.

7.   Registreringstidspunktet for udstedelsen

En udstedelse betragtes som foretaget, når udsteder modtager sin betaling, og ikke når syndikatet påtager sig udstedelsesforpligtelserne.

8.   Afstemning af beholdninger og strømme

De nationale centralbanker skal indsende informationer om udestående beløb, bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser af kortfristede og langfristede gældsinstrumenter samt om noterede aktier.

Tabellen nedenfor giver en oversigt over sammenhængen mellem beholdninger (dvs. udestående beløb) og strømme (dvs. bruttoudstedelser, indfrielser og nettoudstedelser). I praksis er sammenhængen mere kompleks på grund af ændringer i børskurser og valutakurser og som følge af geninvesterede (dvs. påløbne) renter, omklassifikationer, revisioner og andre justeringer.

i)

Udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden

Udestående udstedelser ultimo foregående rapporteringsperiode

+

Bruttoudstedelser i rapporteringsperioden

Indfrielser i rapporteringsperioden

+

Omklassifikationer og andre ændringer

ii)

Udestående udstedelser ultimo rapporteringsperioden

Udestående udstedelser ultimo foregående rapporteringsperiode

+

Nettoudstedelser i rapporteringsperioden

 

 

+

Omklassifikationer og andre ændringer

a)   Bruttoudstedelser

Bruttoudstedelser i rapporteringsperioden skal omfatte alle udstedelser af gældsinstrumenter og noterede aktier, hvor udstederen sælger nyudstedte værdipapirer mod kontanter. Bruttoudstedelser vedrører den løbende skabelse af nye instrumenter. Tidspunktet for udstedelsen defineres som det tidspunkt, hvor betalingen foretages. Registreringen af udstedelser skal derfor så tæt som muligt afspejle tidspunktet for betalingen af den underliggende udstedelse.

Vedrørende noterede aktier og andele omfatter bruttoudstedelser nyudstedte aktier og andele, der udstedes mod kontanter af selskaber, som optages til børsnotering for første gang, herunder nyetablerede selskaber eller private selskaber, der omdannes til offentlige selskaber. Bruttoudstedelser dækker også nyudstedte aktier, som udstedes mod kontanter i forbindelse med privatiseringen af offentlige selskaber, når deres aktier optages til børsnotering. Udstedelse af fondsaktier er ikke omfattet (15). Bruttoudstedelser skal ikke indberettes, hvis et selskab blot noteres på en fondsbørs, uden at der rejses ny kapital.

Udveksling eller overførsel af eksisterende værdipapirer i forbindelse med virksomhedsovertagelse eller fusion er ikke omfattet (16) af indberettede bruttoudstedelser og indfrielser med undtagelse af nye instrumenter, der udstedes mod kontanter af en enhed, der er resident i euroområdet.

Udstedelser af værdipapirer, der senere kan konverteres til andre instrumenter, skal registreres som udstedelser inden for den instrumentkategori, som det oprindelige gældsinstrument tilhører. Ved konverteringen skal de registreres som indfriet i denne kategori med et tilsvarende beløb og behandles herefter som bruttoudstedelser i en ny instrumentkategori (17).

b)   Indfrielser

Indfrielser i rapporteringsperioden omfatter alle former for tilbagekøb af gældsinstrumenter og noterede aktier foretaget af udstederen, hvor investor modtager kontant betaling for værdipapirerne. Indfrielser vedrører den regelmæssige afvikling af instrumenter. Heri indgår alle betalinger på gældsinstrumenter såvel ved udløb som ved førtidige indfrielser. Selskabers opkøb af egne aktier er omfattet i de tilfælde, hvor selskabet enten tilbagekøber alle sine aktier kontant inden en ændring af selskabets juridiske status, eller hvis selskabet mod kontant betaling tilbagekøber en del af sine egne aktier og efterfølgende annullerer dem for derved at nedbringe aktiekapitalen. Selskabers tilbagekøb af egne aktier er ikke omfattet, hvis der er tale om investeringer i egne aktier (18).

Indfrielser skal ikke indberettes, hvis der blot er tale om fjernelse fra børslisten.

c)   Nettoudstedelser

Nettoudstedelser er differencen mellem alle bruttoudstedelser og alle indfrielser i rapporteringsperioden.

Udestående noterede aktier skal dække markedsværdien af alle de residente enheders noterede aktier. Omfanget af udestående noterede aktier, som indberettes af et land i euroområdet, kan derfor øges eller reduceres som følge af en omplacering af en børsnoteret enhed. Dette gælder også i tilfælde af en overtagelse eller fusion, hvor der ikke udstedes instrumenter mod kontant betaling og heller ikke indløses instrumenter mod kontant betaling, hvorefter de annulleres. For at undgå dobbeltindberetning og huller for gældsinstrumenter og noterede aktier skal de relevante nationale centralbanker koordinere rapporteringstidspunktet bilateralt, når en udsteder flytter til et andet land.

9.   Værdiansættelse

Værdien af en værdipapirudstedelse indeholder en priskomponent og — hvis udstedelsen er foretaget i en anden valuta end rapporteringslandets — en valutakurskomponent.

De nationale centralbanker skal indberette kortfristede gældsinstrumenter til pålydende værdi (19) og noterede aktier til markedsværdi. For så vidt angår langfristede gældsinstrumenter kan der anvendes forskellige metoder til værdiansættelsen afhængig af rentetype, hvilket resulterer i en blandet værdiansættelse for de samlede udstedelser. Eksempelvis værdiansættes fastforrentede og variabelt forrentede udstedelser normalt til pålydende værdi, mens nulkuponobligationer værdiansættes på grundlag af det nominelle beløb. Normalt udgør nulkuponobligationer kun en relativt lille andel af de samlede udstedelser, hvorfor kodelisten ikke indeholder særlige koder for blandede værdiansættelser. Den samlede værdi af langfristede gældsinstrumenter indberettes til pålydende værdi. Hvor dette fænomen er af signifikant størrelse, anvendes koden »Z« for »ikke specificeret«. Generelt gælder, at hvor der er tale om blandet værdiansættelse, oplyser den nationale centralbank herom på attributniveau i henhold til attributterne i bilag III.

a)

Prisfastsættelse

Beholdninger og strømme af noterede aktier skal indberettes til markedsværdi.

En undtagelse fra reglen om, at beholdninger og strømme af gældsinstrumenter opgøres til pålydende værdi, er obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer, hvor udestående beløb og bruttoudstedelser registreres til nominel værdi, dvs. til underkursværdien på købstidspunktet plus påløbne renter, og indfrielser registreres på forfaldsdatoen til pålydende værdi. Den nominelle værdi af de udestående beløb af nulkuponobligationer kan beregnes efter nedenstående metode.

Formula

hvor

A

=

nominel værdi = det faktisk betalte beløb plus påløbne renter

E

=

underkursværdien på udstedelsestidspunktet (beløbet betalt på udstedelsestidspunktet)

P

=

pålydende værdi (tilbagebetales ved forfald)

T

=

tid fra udstedelsesdato til forfaldsdato (i dage)

t

=

tid, der er gået siden udstedelsesdato (i dage).

Der kan være visse forskelle i prisfastsættelsesmetoderne landene imellem.

I ENS 2010 prisfastsættes strømme af gældsinstrumenter og aktier til transaktionsværdi, mens beholdninger opgøres til markedsværdi. Denne metode anvendes ikke i nærværende sammenhæng.

For obligationer udstedt til langt under pari og nulkuponobligationer skal den rapporterende nationale centralbank, hvor det er muligt, beregne påløbne renter.

b)

Rapporteringsvaluta og fastsættelse af valutakurs

Alle data, der indberettes fra de nationale centralbanker til ECB, også historiske serier, skal være opgjort i euro. Ved omregning til euro af værdipapirer udstedt i andre valutaer af indenlandske residenter (blok C) (20) skal de nationale centralbanker følge de principper for fastsættelse af valutakurs, der er angivet i ENS 2010, så tæt som muligt (21) som angivet nedenfor.

i)

Udestående udstedelser skal omregnes til euro/nationale denominationer af euro til den relevante middelkurs, der er gældende ultimo rapporteringsperioden, dvs. ved forretningstids ophør på rapporteringsperiodens sidste arbejdsdag.

ii)

Bruttoudstedelser og indfrielser skal omregnes til euro/nationale denominationer af euro ved hjælp af middelkursen gældende på betalingstidspunktet. Hvis det ikke er muligt at fastslå den nøjagtige valutakurs, der skal anvendes ved omregningen, kan der anvendes en valutakurs, der ligger så tæt som muligt på middelkursen på betalingstidspunktet.

10.   Begrebsmæssig konsistens

Statistikken over værdipapirudstedelser hænger sammen med MFI-balancestatistikken, hvad angår omsættelige instrumenter udstedt af MFI'er. Begrebsmæssigt er der overensstemmelse mellem instrumenterne og de MFI'er, der udsteder dem, ligesom der er overensstemmelse mellem de to statistikkers opdeling af instrumenter på løbetidsbånd og valuta. Der er forskel på de værdiansættelsesprincipper, der anvendes til statistik over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistik (vedrørende gældsinstrumenter anvendes således pålydende værdi i førstnævnte statistik og markedsværdi i sidstnævnte). Ser man bort fra forskelle i værdiansættelserne og netting af egne beholdninger af værdipapirer på MFI-balancen for hvert land, svarer den værdi af udestående værdipapirer udstedt af MFI'er, som indberettes til statistikken over værdipapirudstedelser, til post 11 (»udstedte gældsinstrumenter«) på MFI-balancens passivside. Kortfristede værdipapirer, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, svarer til gældsinstrumenter udstedt med løbetid på op til et år. Langfristede gældsinstrumenter, som defineret i statistikken over værdipapirudstedelser, er lig med summen af gældsinstrumenter udstedt med løbetid på over et og op til to år og gældsinstrumenter udstedt med løbetid på over to år.

De nationale centralbanker skal gennemgå dækningen, hvad angår statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken, og gøre ECB opmærksom på eventuelle begrebsmæssige forskelle. Der gennemføres tre former for konsistenskontrol for udstedelser foretaget af: a) nationale centralbanker i euro/nationale denominationer af euro, b) MFI'er undtagen centralbanker i euro/nationale denominationer af euro, og c) MFI'er undtagen centralbanker, denomineret i andre valutaer. Der kan forekomme begrebsmæssige forskelle mellem statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken, da statistikken over værdipapirudstedelser og MFI-balancestatistikken bygger på forskellige rapporteringssystemer på nationalt niveau, som tjener forskellige formål.

11.   Datakrav

Der forventes indberetninger af alle relevante tidsserier fra hvert enkelt land. De nationale centralbanker skal straks give ECB skriftlig underretning med en tilhørende redegørelse, hvis en bestemt post ikke er relevant i et bestemt land. De nationale centralbanker kan midlertidigt undlade at indberette en tidsserie, hvis det underliggende fænomen ikke eksisterer. De nationale centralbanker skal også underrette ECB om dette og om alle andre afvigelser i forhold til den rapporteringsordning, der er beskrevet i bilag III. Endvidere skal de underrette ECB, når der indsendes revisioner med tilhørende redegørelse for revisionernes art.

Afsnit 3: Nationale forklarende noter

Hver enkelt national centralbank skal indsende en rapport, der beskriver de data, som indgår i statistikken. Rapporten skal omhandle de nedenfor anførte emner og så vidt muligt følge det angivne format. De nationale centralbanker skal give yderligere oplysninger om de tilfælde, hvor de indberettede data afviger fra denne retningslinje, eller hvor de ikke har indberettet dataene, samt om årsagerne hertil. Rapporten skal indsendes senest sammen med dataene.

1.   Datakilder/dataindsamlingssystem: Her redegøres i detaljer for de datakilder, der er anvendt ved opgørelse af statistikken over værdipapirudstedelser, det være sig administrative kilder, for så vidt angår udstedelser foretaget af offentlig forvaltning og service, direkte indberetninger fra MFI'er og andre institutioner, aviser og andre dataleverandører som f.eks. International Financial Review. De nationale centralbanker skal angive, om dataene indsamles og lagres således, at hver enkelt udstedelse kan identificeres, samt ud fra hvilke kriterier. Alternativt skal de nationale centralbanker angive, om dataene indsamles og lagres som ikke-adskilte beløb udstedt af enkelte udstedere i rapporteringsperioden, som f.eks. ved direkte indsamling af data. De nationale centralbanker skal indsende oplysninger om de kriterier, der ved direkte indberetning ligger til grund for identifikation af rapporteringsenhederne og de oplysninger, som disse tilvejebringer.

2.   Databehandlingsprocedurer: Der gives en kort beskrivelse af den anvendte databehandlingsmetode, f.eks. aggregering af informationer om individuelle værdipapirudstedelser og ordninger vedrørende eksisterende tidsserier, og hvorvidt de offentliggøres eller ikke.

3.   Udsteders hjemsted: De nationale centralbanker skal angive, om det er muligt fuldt ud at anvende definitionen i ENS 2010 (og IMF's definition) af hjemsted ved klassifikationen af udstedelser. Hvis det ikke er muligt, eller det kun er delvis muligt, skal de nationale centralbanker give en fuldstændig redegørelse for de faktisk anvendte kriterier.

4.   Sektoropdeling af udstedere: De nationale centralbanker skal anføre afvigelser fra udstederklassifikationen i henhold til sektoropdelingen i afsnit 2, punkt 2. De angivne afvigelser og eventuelle gråzoner skal forklares i noterne.

5.   Udstedelsesvaluta: Hvis de enkelte valutakomponenter i en udstedelse ikke kan identificeres separat, skal de nationale centralbanker gøre rede for afvigelser fra reglerne. Nationale centralbanker, som ikke for alle værdipapirers vedkommende kan sondre mellem udstedelser i lokale denominationer, i euro/andre nationale denominationer af euro og i andre valutaer, skal endvidere angive, hvorledes de enkelte udstedelser er klassificeret, samt det samlede beløb for udstedelser, der ikke er korrekt opdelt, for dermed at belyse omfanget af forvridningen.

6.   Klassifikation af udstedelser: De nationale centralbanker skal tilvejebringe fyldestgørende oplysninger om den type værdipapirer, der er omfattet af de nationale data, herunder de nationale betegnelser. Er de nationale centralbanker bekendt med, at dækningen kun er partiel, skal de give en redegørelse for manglerne. De nationale centralbanker skal navnlig tilvejebringe nedenstående oplysninger:

—   Private placeringer (private placements): De nationale centralbanker skal angive, om disse indgår i de indberettede data eller ikke.

—   Bankaccepter: Hvis bankaccepter er omsættelige og indgår i de data for kortfristede gældsinstrumenter, der indberettes, skal den rapporterende nationale centralbank i de nationale forklarende noter gøre rede for de nationale procedurer for registreringen af disse og for deres karakteristika.

—   Noterede aktier: De nationale centralbanker skal angive, om unoterede aktier eller andre ejerandelsbeviser indgår i de indberettede data, og estimere størrelsen af unoterede aktier og/eller andre ejerandelsbeviser for at belyse omfanget af forvridningen. For de noterede aktier skal de nationale centralbanker i de nationale forklarende noter angive de områder, hvor man ved, at dækningen er mangelfuld.

7.   Instrumentanalyse af langfristede gældsinstrumenter: Hvis summen af fastforrentede obligationer, variabelt forrentede obligationer og nulkuponobligationer ikke svarer til det samlede beløb for langfristede gældsinstrumenter, skal de nationale centralbanker angive arten og værdien af de langfristede værdipapirer, der ikke har kunnet opdeles i disse kategorier.

8.   Udstedelsers løbetid: Hvis der ikke kan foretages en opdeling, der er i fuld overensstemmelse med definitionen af kortfristet og langfristet, skal de nationale centralbanker angive de områder, hvor de indberettede data afviger fra definitionerne.

9.   Indfrielser: De nationale centralbanker skal angive, hvordan de udleder informationerne om indfrielser, og om informationerne stammer fra direkte indberetninger eller er beregnet residualt.

10.   Prisfastsættelse: De nationale centralbanker skal i de nationale forklarende noter gøre indgående rede for den værdiansættelsesprocedure, der er anvendt for a) kortfristede gældsinstrumenter, b) langfristede gældsinstrumenter, c) obligationer til underkurs og d) noterede aktier. Er der forskelle mellem værdiansættelsen af beholdninger og strømme, skal disse forklares.

11.   Rapporteringsfrekvens, tidsfrister og tidshorisonter: De nationale centralbanker skal angive, hvorvidt de data, der opgøres i forbindelse med denne statistik, er tilvejebragt i overensstemmelse med brugerkravene, dvs. med en tidsfrist på fem uger for månedsdata. Længden af de tidsserier, der tilvejebringes, skal ligeledes angives. Databrud i serierne skal indberettes, f.eks. forskelle gennem tiden i dækningen af værdipapirer.

12.   Revisioner: De nationale centralbanker skal i de forklarende noter gøre kort rede for eventuelle revisioner og præcisere deres årsag og omfang.

13.   Estimeret dækningsgrad for de forskellige instrumenter udstedt af indenlandske residenter: De nationale centralbanker skal tilvejebringe nationale estimater af dækningsgraden inden for hver kategori af værdipapirer, der er udstedt af indenlandske residenter, dvs. udstedelser af kortfristede værdipapirer, langfristede værdipapirer og noterede aktier, i lokal valuta, i euro/andre nationale denominationer af euro, inklusive ecu, og i andre valutaer i overensstemmelse med tabellen nedenfor. Estimaterne af »dækningsgrad i %« skal for hvert instrument angive den procentdel, som værdipapirerne udgør af den samlede udstedelse, som i henhold til rapporteringsreglerne skal indberettes under den relevante overskrift. Der kan gives en kortfattet forklaring under »kommentarer«. De nationale centralbanker skal desuden angive ændringer i dækningsgraden som følge af tiltrædelse af Den Monetære Union.

 

Dækningsgrad i %:

Kommentarer:

Udstedelser i euro/nationale denominationer af euro

Lokal denomination

STS

 

 

LTS

 

 

QUS

 

 

Euro/andre nationale denominationer end den lokale valuta inklusive ecu

STS

 

 

LTS

 

 

I andre valutaer

STS

 

 

LTS

 

 

STS

=

kortfristede gældsinstrumenter.

LTS

=

langfristede gældsinstrumenter.

QUS

=

noterede aktier.

Afsnit 4: Krav gældende for Den Internationale Betalingsbank

Rapporteringskravene for BIS følger de samme principper som dem, der gælder for de nationale centralbanker, der er beskrevet i afsnit 1-3, bortset fra følgende:

Tabel 4

Rapporteringsskema for BIS, blok B

 

UDSTEDELSER FORETAGET AF RESIDENTER I RESTEN AF VERDEN//EURO/NATIONALE DENOMINATIONER

Udestående forretninger

Bruttoudstedelser

Indfrielser

 

B1

B2

B3

9.   KORTFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER

I alt

S577

S642

S707

Nationale centralbanker

S578

S643

S708

MFI'er undtagen centralbanker

S579

S644

S709

OFI'er

S580

S645

S710

Heraf FVC'er

S581

S646

S711

Finansielle hjælpeenheder

S582

S647

S712

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S583

S648

S713

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S584

S649

S714

Ikke-finansielle selskaber

S585

S650

S715

Statslig forvaltning og service

S586

S651

S716

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S587

S652

S717

Sociale kasser og fonde

S588

S653

S718

Internationale organisationer

S589

S654

S719

 

 

 

 

10.   LANGFRISTEDE GÆLDSINSTRUMENTER

I alt

S590

S655

S720

Nationale centralbanker

S591

S656

S721

MFI'er undtagen centralbanker

S592

S657

S722

OFI'er

S593

S658

S723

Heraf FVC'er

S594

S659

S724

Finansielle hjælpeenheder

S595

S660

S725

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S596

S661

S726

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S597

S662

S727

Ikke-finansielle selskaber

S598

S663

S728

Statslig forvaltning og service

S599

S664

S729

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S600

S665

S730

Sociale kasser og fonde

S601

S666

S731

Internationale organisationer

S602

S667

S732

 

 

 

 

10.1.   heraf med fast rente:

I alt

S603

S668

S733

Nationale centralbanker

S604

S669

S734

MFI'er undtagen centralbanker

S605

S670

S735

OFI'er

S606

S671

S736

Heraf FVC'er

S607

S672

S737

Finansielle hjælpeenheder

S608

S673

S738

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S609

S674

S739

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S610

S675

S740

Ikke-finansielle selskaber

S611

S676

S741

Statslig forvaltning og service

S612

S677

S742

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S613

S678

S743

Sociale kasser og fonde

S614

S679

S744

Internationale organisationer

S615

S680

S745

 

 

 

 

10.2.   heraf med variabel rente:

I alt

S616

S681

S746

Nationale centralbanker

S617

S682

S747

MFI'er undtagen centralbanker

S618

S683

S748

OFI'er

S619

S684

S749

Heraf FVC'er

S620

S685

S750

Finansielle hjælpeenheder

S621

S686

S751

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S622

S687

S752

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S623

S688

S753

Ikke-finansielle selskaber

S624

S689

S754

Statslig forvaltning og service

S625

S690

S755

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S626

S691

S756

Sociale kasser og fonde

S627

S692

S757

Internationale organisationer

S628

S693

S758

 

 

 

 

10.3.   heraf nulkuponobligationer:

I alt

S629

S694

S759

Nationale centralbanker

S630

S695

S760

MFI'er undtagen centralbanker

S631

S696

S761

OFI'er

S632

S697

S762

Heraf FVC'er

S633

S698

S763

Finansielle hjælpeenheder

S634

S699

S764

Koncerntilknyttede finansielle institutioner

S635

S700

S765

Forsikringsselskaber og pensionskasser

S636

S701

S766

Ikke-finansielle selskaber

S637

S702

S767

Statslig forvaltning og service

S638

S703

S768

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

S639

S704

S769

Sociale kasser og fonde

S640

S705

S770

Internationale organisationer

S641

S706

S771

 

 

 

 

Udstedelsers løbetid

Hvad angår løbetid, betragter BIS alle euro commercial paper og andre euro notes udstedt under et kortfristet program som kortfristede instrumenter og alle andre instrumenter udstedt under langfristet dokumentation som langfristede instrumenter, uanset deres oprindelige løbetid.

Sektoropdeling af udstedere

BIS sammenkæder den sektoropdeling af udstedere, der anvendes i BIS' database, med den sektoropdeling, der kræves anvendt i rapporteringsskemaerne, som angivet i nedenstående tabel:

Sektoropdeling i BIS' database

 

Klassifikation i rapporteringsskemaer

Centralbank

Nationale centralbanker og ECB

Forretningsbanker

MFI'er

OFI

OFI'er

Statslig forvaltning og service

Statslig forvaltning og service

Anden offentlig forvaltning og service

Organer på delstatsniveau

Offentlig forvaltning og service på delstats- og kommunalt niveau

Selskaber

Ikke-finansielle selskaber

Internationale institutioner

Internationale institutioner (resten af verden)

Klassifikation af udstedelser

I BIS' database er følgende instrumenter klassificeret som gældsinstrumenter i statistikken over værdipapirudstedelser:

indskudsbeviser

virksomhedscertifikater (commercial paper)

skatkammerbeviser

obligationer

euro commercial paper

mellemfristede gældsbeviser

øvrige kortfristede værdipapirer.

Værdiansættelse

BIS' gældende regler for værdiansættelse er pålydende værdi for gældsinstrumenter og udstedelseskurs for noterede aktier.

Alle udstedelser i euro/nationale denominationer af euro (blok B), der er foretaget af residenter i resten af verden, indberettes af BIS til ECB opgjort i amerikanske dollar til valutakursen pr. ultimo rapporteringsperioden for udestående beløb og til den gennemsnitlige valutakurs i rapporteringsperioden for udstedelser og indfrielser. ECB omregner alle data til euro ved brug af det samme princip, som oprindeligt er anvendt af BIS. For perioder før 1. januar 1999 skal kursen mellem ecu og amerikanske dollar anvendes som en tilnærmelse.«


(1)  Hvis de indberetningspligtige støder på metodologiske spørgsmål, som ikke er direkte omfattet af denne retningslinje, anvendes det reviderede europæiske national- og regionalregnskabssystem (herefter »ENS 2010«), som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 549/2013 af 21. maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (EUT L 174 af 26.6.2013, s. 1).

(2)  »Andre valutaer« betegner alle andre valutaer, herunder de nationale valutaer i medlemsstater uden for euroområdet.

(3)  Gældsinstrumenter undtagen aktier vedrører »værdipapirer undtagen aktier, eksklusive finansielle derivater«.

(4)  Nettoudstedelser kræves kun, såfremt de nationale centralbanker ikke kan indberette enten bruttoudstedelser eller indfrielser.

(5)  Noterede aktier vedrører »noterede aktier eksklusive andele i investeringsforeninger og pengemarkedsforeninger«.

(6)  Jf. ENS 2010 2.07.

(7)  I praksis udstedes gældsinstrumenter ikke af pensionskasser.

(8)  Jf. ENS 2010 2.17-2.20.

(9)  Jf. ENS 2010 5.102.

(10)  ENS 2010 kategori F.3.

(11)  ENS 2010 kategori F.511.

(12)  ENS 2010 kategori F.512.

(13)  ENS 2010 kategori F.519.

(14)  Blok A for nationale centralbanker og blok B for BIS.

(15)  Defineres ikke som en finansiel transaktion, jf. ENS 2010 5.158 og 6.59 og afsnit 5, punkt b), i denne del.

(16)  En transaktion på et sekundært marked, der medfører ejerskifte. Er ikke omfattet af denne statistik.

(17)  Anses for to finansielle transaktioner, jf. ENS 2010 5.96 og 6.25 og afsnit 5, punkt a), nr. ii), i denne del.

(18)  En transaktion på et sekundært marked, der medfører ejerskifte. Er ikke omfattet af denne statistik.

(19)  ENS 2010 5.90, 7.38 og 7.39 indeholder nærmere oplysninger om definitionen af »pålydende værdi«, »markedsværdi« og »nominel værdi«.

(20)  Fra 1. januar 1999 kræves ingen fastsættelse af valutakurs ved værdipapirer udstedt i euro af indenlandske residenter (del af blok A), mens værdipapirer udstedt af indenlandske residenter i euro/nationale denominationer (resterende del af blok A) omregnes til euro ved hjælp af den uigenkaldelige omregningskurs pr. 31. december 1998.

(21)  Jf. ENS 2010 6.64.


Op