1)

2)

1.

Det Europæiske Råd vedtog i sin resolution af 16. juni 1997 (herefter »resolutionen«) at indføre en valutakursmekanisme (herefter »ERM II«), når tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union indledtes den 1. januar 1999. I henhold til resolutionens betingelser skal ERM II bidrage til at sikre, at medlemsstater uden for euroområdet, der deltager i ERM II, lægger deres politik an på stabilitet, samt bidrage til at skabe konvergens og dermed støtte medlemsstaterne uden for euroområdet i deres bestræbelser på at indføre euroen. Som nævnt i betragtningerne til resolutionen skal de operationelle procedurer for ERM II fastlægges i en aftale mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet.

2.

Bank of England er part i aftalen af 16. marts 2006 mellem Den Europæiske Centralbank og de nationale centralbanker i medlemsstaterne uden for euroområdet om fastlæggelse af de operationelle procedurer for en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (1), som ændret ved aftalen af 21. december 2006 (2), aftalen af 14. december 2007 (3), aftalen af 8. december 2008 (4), aftalen af 13. december 2010 (5), aftalen af 21. juni 2013 (6), aftalen af 6. december 2013 (7) og af aftalen af 13. november 2014 (8) (herefter tilsammen »ERM II-centralbankaftalen«).

3.

Den 29. marts 2017 fremsendte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter »Det Forenede Kongerige«) meddelelsen om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. I henhold til denne artikel ophører traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med at gælde for Det Forenede Kongerige fra den dato, hvor en udtrædelsesaftale træder i kraft eller, i mangel af en sådan, to år efter, at meddelelsen blev givet, dvs. fra 30. marts 2019, medmindre Det Europæiske Råd, efter aftale med Det Forenede Kongerige, enstemmigt vedtager at forlænge denne periode.

4.

Ved Det Europæiske Råds afgørelse 2019/476 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 22. marts 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (9), besluttede Det Europæiske Råd blandt andet at forlænge fristen til 12. april 2019.

5.

Ved Det Europæiske Råds afgørelse 2019/584 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 11. april 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (10), besluttede Det Europæiske Råd at forlænge fristen yderligere, som forlænget ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/476, til 31. oktober 2019.

6.

Ved Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 29. oktober 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (11), besluttede Det Europæiske Råd blandt andet at forlænge fristen yderligere til 31. januar 2020.

7.

Efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union fra 1. februar 2020 ophører Bank of England med at være national centralbank i en medlemsstat. Derfor kan Bank of England fra den dato ikke være part i ERM II-centralbankaftalen. Det er nødvendigt at ændre ERM II-centralbankaftalen for at afspejle, at Bank of England forlader ERM II-centralbankaftalen. Det er også nødvendigt at erstatte Bilag II »Beløbsgrænser for adgangen til den meget kortfristede finansieringsfacilitet, der er anført i artikel 8, 10 og 11 i ERM II-centralbankaftalen« (herefter »Bilag II«) for at tage højde for denne omstændighed.

8.

Denne afgørelse finder kun anvendelse fra den 1. februar 2020, hvis Bank of England fra den dato ikke er national centralbank i en medlemsstat —