EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32012O0025

2012/791/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 26. november 2012 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2012/25)

EUT L 348 af 18.12.2012, s. 30–41 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 10 bind 006 s. 62 - 73

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 30/04/2015; ophævet ved 32014O0060

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2012/791/oj

18.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 348/30


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE

af 26. november 2012

om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer

(ECB/2012/25)

(2012/791/EU)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, samt artikel 12.1, 14.3, 18.2 og artikel 20, første afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Til indførelse af en fælles pengepolitik kræves definition af de instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

(2)

En række opdateringer er påkrævede, bl.a. vedrørende indfasningen af rapporteringskrav for data på lånniveau om værdipapirer af asset-backed typen, præciseringer af definitionerne af kuponrenter, performanceovervågningsdata og beregningen af gebyrer ved modparters manglende overholdelse af deres forpligtelser.

(3)

Retningslinje ECB/2011/14 af 20. september 2011 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (1) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændring af bilag I

Bilag I til retningslinje ECB/2011/14 ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje.

Artikel 2

Verifikation

De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker«), skal senest den 19. december 2012 fremsende meddelelse til Den Europæiske Centralbank (ECB) om, hvilke tekster og midler de vil anvende for at efterkomme denne retningslinje.

Artikel 3

Ikrafttrædelse

Denne retningslinje træder i kraft to dage efter dens vedtagelse.

Den finder anvendelse fra den 3. januar 2013.

Artikel 4

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 26. november 2012.

For ECB’s Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  EUT L 331 af 14.12.2011, s. 1.


BILAG

Bilag I til retningslinje ECB/2011/14 ændres således:

1.

I afsnit 5.1.3 tilføjes følgende sætning:

»ECB forbeholder sig ret til at træffe de foranstaltninger, som den anser for at være hensigtsmæssige, for at korrigere eventuelle fejl i auktionsmeddelelsen, herunder annullere eller afbryde en igangværende auktion.«

2.

I afsnit 5.1.6 tilføjes følgende sætning:

»Hvis auktionsresultatet indeholder fejl i en eller flere af ovennævnte oplysninger, forbeholder ECB sig ret til at træffe de foranstaltninger, som den anser for at være hensigtsmæssige, for at korrigere de fejlagtige oplysninger«.

3.

Afsnit 6.2.1.1 affattes således:

»6.2.1.1.   Aktivtype

1.   Fælles belånbarhedskrav

Det skal være et gældsinstrument med:

a)

en fast, ubetinget hovedstol (1); og

b)

en kuponrente, som ikke kan give en negativ betalingsstrøm, og som er en af følgende:

i)

faste kuponrenter, nulkuponrenter og flertrinskuponrenter (multi-step coupons), dvs. instrumenter med en på forhånd defineret tidsplan for kuponrenten og på forhånd definerede kuponrenteværdier

ii)

direkte variable kuponrenter (flat floating coupons) bundet til kun ét indeks svarende til en europengemarkedsrente, fx EURIBOR, LIBOR og lignende indeks, eller en constant maturity-swaprente, fx indeks som CMS, EIISDA og EUSA

iii)

gearede og nedgearede variable kuponrenter (leveraged and de-leveraged floating coupons) bundet til kun ét indeks svarende til en europengemarkedsrente, fx EURIBOR, LIBOR og lignende indeks, eller en constant maturity-swaprente, fx indeks som CMS, EIISDA og EUSA

iv)

direkte, gearede og nedgearede variable kuponrenter bundet til renten på én statsobligation i euroområdet, der har en løbetid på et år eller derunder (enten et indeks eller en bruttobenchmarkrente)

v)

direkte inflationsbestemte variable kuponrenter (flat inflation-floaters) bundet til inflationsindeks i euroområdet, som ikke indeholder et diskret renteinterval, intervaltilskrivning, ratchet eller lignende komplekse strukturer.

Følgende kuponstrukturer er navnlig udelukket: alle variable kuponrenter baseret på renter i fremmed valuta, råvare- og aktieindeks samt valutakurser, dobbelte variable kuponrenter og variable kuponrenter baseret på swapspænd eller på andre kombinationer af indeks samt alle former for ratchet-kuponrenter og kuponrenter med intervaltilskrivning samt inverse gældsinstrumenter med variabel rente og kuponrenter, der afhænger af en kreditvurdering. Endvidere er komplekse løbetidsstrukturer, som f.eks. target redemption notes, og muligheden for at ændre typen af kuponrente ved at anvende yderligere indfrielsesrettigheder udelukket.

Belånbare instrumenter med kuponrente må ikke have optionalitet, hvad angår udsteder, og må således ikke give mulighed for ændringer i kupondefinitionen i instrumentets løbetid, som afhænger af en udsteders beslutning. Såfremt der er rentelofter eller minimumsrentesatser, skal disse desuden være faste og defineret på forhånd. Klassificeringen af et instrument med hensyn til kuponrenten vil, såfremt der er tale om en flertrinskuponrente, ske ud fra et fremadrettet perspektiv.

Manglende overholdelse af ovenstående belånbarhedskriterier er ligeledes til hinder for, at aktiver er belånbare, selv om de kun vedrører dele af forrentningsstrukturen (fx præmien), og selv om en ikke-negativ rentebetaling og en tilbagebetaling af mindst hovedstolen er udtrykkeligt garanteret.

Kravene i henhold til punkt 1, litra a) og b) finder anvendelse, indtil forpligtelsen er blevet indfriet. Gældsinstrumenterne må ikke give ret til hovedstolen og/eller den rente, som er efterstillet retten for indehavere af andre gældsinstrumenter fra samme udsteder.

2.   Yderligere belånbarhedskriterier for værdipapirer af asset-backed typen

I forbindelse med retsgrundlaget for Eurosystemets pengepolitik anses særligt dækkede obligationer ikke for værdipapirer af asset-backed typen.

Punkt 1, litra a), finder ikke anvendelse på værdipapirer af asset-backed typen. Eurosystemet vurderer belånbarheden af værdipapirer af asset-backed typen efter de yderligere kriterier, som er fastsat i dette afsnit.

Aktiver, der genererer pengestrømme, og som er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, skal opfylde følgende betingelser:

a)

Aktiverne skal være erhvervet i henhold til lovgivningen i en EU-medlemsstat.

b)

De skal være erhvervet fra den oprindelige udsteder eller fra en mellemmand af det særlige selskab til securitisation (special purpose vehicle) på en måde, som Eurosystemet betragter som et »egentligt salg«, der kan tvangsfuldbyrdes over for en tredjepart, og er uden for udstederens og dennes kreditorers eller mellemmandens og dennes kreditorers dispositionssfære, herunder i tilfælde af udstederens eller mellemmandens insolvens (2).

c)

De skal hidrøre fra og sælges til emittenten af en oprindelig udsteder med hjemsted i EØS og, hvis relevant, af en mellemmand med hjemsted i EØS.

d)

De må ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af trancher af andre værdipapirer af asset-backed typen (3). De må desuden ikke, helt eller delvist, faktisk eller potentielt, bestå af credit-linked notes, swaps eller andre derivater (4) eller syntetiske værdipapirer.

e)

Hvis de er fordringer, skal debitorer og kreditorer have hjemsted (eller hvis det er fysiske personer, være residenter) i EØS og, hvis relevant, skal det dertil knyttede værdipapir forefindes i EØS. Den anvendelige lov for disse fordringer skal være loven i et land i EØS. Hvis de er obligationer, skal udstederne have hjemsted i EØS, og de skal være udstedt i henhold til loven i et land i EØS, ligesom alle dertil knyttede værdipapirer skal forefindes i EØS.

Som anført i afsnit 6.2.1.7, skal udstederen af et værdipapir af asset-backed typen have hjemsted i EØS.

Hvor de oprindelige udstedere eller, hvis relevant, mellemmænd havde hjemsted inden for euroområdet eller i Det Forenede Kongerige, har Eurosystemet kontrolleret, at der ikke var nogen væsentlige bestemmelser om tilbagesøgning i disse jurisdiktioner. Hvis den oprindelige udsteder eller, hvor relevant, mellemmanden har hjemsted i et andet land inden for EØS, kan værdipapirer af asset-backed typen kun anses for belånbare, hvis Eurosystemet fastslår, at dets ret vil være passende værnet mod bestemmelser om tilbagesøgning, der betragtes som relevante af Eurosystemet i henhold til loven i det pågældende land inden for EØS. Af denne grund skal der forelægges en uafhængig retlig vurdering i en for Eurosystemet acceptabel form, der beskriver de anvendelige regler om tilbagesøgning i dette land, før værdipapirer af asset-backed typen kan anses for belånbare. Til afgørelse af, om dets ret er tilstrækkelig værnet mod regler om tilbagesøgning, kan Eurosystemet kræve andre dokumenter, herunder et dokument for solvens fra modtageren for så vidt angår fristen for eventuel omstødelse. Regler om tilbagesøgning, som Eurosystemet anser for at være for strenge og derfor ikke acceptable, omfatter regler, hvorefter salg af aktiver, der genererer pengestrømme, og som er sikkerhed for værdipapirer af asset-backed typen, kan erklæres ugyldigt af likvidator udelukkende begrundet i, at det blev gennemført inden for en bestemt periode (fristen for eventuel omstødelse) før sælgerens (den oprindelige udsteders/mellemmandens) insolvenserklæring, eller hvor en sådan omstødelse kun kan forhindres af modtageren, såfremt de kan bevise, at de ikke vidste, at sælgeren (den oprindelige udsteder/mellemmanden) var insolvent på tidspunktet for salget.

I en struktureret emission må en tranche (eller en subtranche), for at være belånbar, ikke være efterstillet andre trancher af samme udstedelse. En tranche (eller subtranche) anses for ikke at være efterstillet i forhold til andre trancher (eller subtrancher) af samme emission, hvis ingen anden tranche (eller subtranche) — i overensstemmelse med den betalingsrangfølge, som gælder efter indlevering af anmodning om tvangsfuldbyrdelse, som angivet i prospektet — tildeles en højere prioritet med hensyn til modtagelse af betaling (hovedstol og rente), og denne tranche (eller subtranche) derfor som den sidste af de forskellige trancher eller subtrancher i en struktureret emission bærer tab. I strukturerede emissioner, hvor prospektet giver mulighed for afgivelse af en forfalds- og fuldbyrdelsesmeddelelse, skal en tranche (eller subtranche) være sikret mod at blive efterstillet i en betalingsrangfølge både i forbindelse med forfalds- og fuldbyrdelsesmeddelelser.

For at værdipapirer af asset-backed typen kan blive eller vedblive med at være belånbare i Eurosystemets pengepolitiske operationer, kræver Eurosystemet, at de relevante parter i et værdipapir af asset-backed typen indberetter omfattende og standardiserede data på lånniveau om den pulje af aktiver, der genererer pengestrømme og er sikkerhed for værdipapiret af asset-backed typen, i overensstemmelse med appendiks 8.

Til afgørelse af belånbarheden af værdipapirer af asset-backed typen tager Eurosystemet højde for de data, som er angivet i de obligatoriske felter i den relevante indberetningsformular for data på lånniveau, som omhandlet i appendiks 8. Eurosystemet tager i sin belånbarhedsvurdering højde for følgende: a) eventuelle tilfælde af manglende indberetning af data og b) hvor ofte individuelle felter til data på lånniveau ikke indeholder relevante data.

For at være belånbart skal et værdipapir af asset-backed typen have sikkerhed i aktiver, der genererer pengestrømme, og som Eurosystemet anser for at være homogene, således at aktiver, der genererer pengestrømme, og som er sikkerhed for et værdipapir af asset-backed typen, kun består af én type aktiver, som tilhører enten værdipapirer med pant i boligejendom, værdipapirer med pant i erhvervsejendom, lån til små og mellemstore virksomheder, billån, forbrugslån eller leasingtilgodehavender. Værdipapirer af asset-backed typen er ikke belånbare i Eurosystemets pengepolitiske operationer, hvis puljen af underliggende aktiver består af heterogene aktiver, da de ikke kan indberettes ved brug af en enkelt formular til den specifikke aktivklasse (5).

Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode enhver relevant tredjepart, fx udsteder, den oprindelige udsteder eller formidler, om forklaring og/eller retlig bekræftelse på, hvad Eurosystemet anser som nødvendigt for at kunne vurdere belånbarheden af værdipapirer af asset-backed typen, og med hensyn til tilvejebringelse af data på lånniveau. Såfremt disse anmodninger ikke imødekommes, kan det medføre suspension, eller at den pågældende transaktion med værdipapirer af asset-backed typen ikke kan godkendes som belånbar.

3.   Yderligere belånbarhedskriterier gældende for særligt dækkede obligationer

Fra 31. marts 2013 gælder følgende yderligere krav for særligt dækkede obligationer:

Sikkerhedspuljen for en særligt dækket obligation må ikke indeholde værdipapirer af asset-backed typen med undtagelse af værdipapirer af asset-backed typen, som

a)

opfylder kravene i direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF vedrørende værdipapirer af asset-backed typen i særligt dækkede obligationer

b)

hidrører fra et medlem af den samme koncern, som udstederen af de særligt dækkede obligationer også er medlem af, eller fra en enhed, der er tilsluttet det samme centralorgan, som udstederen af de særligt dækkede obligationer også er tilsluttet

c)

anvendes som et teknisk værktøj til at overføre pant i fast ejendom eller garanterede lån med pant i fast ejendom fra den enhed, som de hidrører fra, til sikkerhedspuljen.

Særligt dækkede obligationer, som var opført på listen over belånbare værdipapirer af asset-backed typen, fra 28. november 2012, og som ikke opfylder kravene i a)-c), vil forsat være belånbare indtil 28. november 2014.

4.

I afsnit 6.2.1.7 udgår fodnote 58.

5.

I afsnit 6.2.2 udgår fodnote 60.

6.

Afsnit 6.2.2.1 affattes således:

a)

litra b) erstattes af følgende:

»b)

Gældsfordringen skal have: i) en fast ubetinget hovedstol og ii) en rente, der ikke kan give en negativ betalingsstrøm. Disse karakteristika skal være gældende, indtil forpligtelsen indfries. Kuponrenten skal endvidere være: i) af en type med nulkuponrente, ii) med en fast kuponrente, iii) med en variabel kuponrente baseret på en referencerente. Desuden er gældsfordringer med en rente baseret på inflationsraten også belånbare.«

b)

litra f) erstattes af følgende:

»f)

Mindstebeløb: Gældsfordringen skal på det tidspunkt, hvor modparten ønsker at anvende den i forbindelse med sikkerhedsstillelse (mobilisering), være over et vist mindstebeløb. De enkelte nationale centralbanker kan selv fastsætte mindstebeløbet for indenlandske gældsfordringer. For gældsfordringer, der anvendes på tværs af landegrænser, gælder der en enhedsordning med et mindstebeløb på 500 000 EUR.«

7.

I afsnit 6.2.3 indsættes følgende:

»De nationale centralbanker kan beslutte ikke at acceptere følgende omsættelige eller ikke-omsættelige aktiver som sikkerhed fra en modpart, selv om de er belånbare aktiver:

a)

gældsinstrumenter med indfrielsesdato i den nærmeste fremtid; og

b)

gældsinstrumenter med betalingsstrømme, fx kuponrentebetalinger, der forfalder i den nærmeste fremtid.«

8.

Afsnit 6.2.3.2 affattes således:

»6.2.3.2.   Regler for anvendelse af belånbare aktiver

Omsættelige aktiver kan anvendes til alle pengepolitiske operationer, der er baseret på underliggende aktiver, dvs. markedsoperationer, der gennemføres som tilbageførselsforretninger og egentlige købs- og salgsforretninger, og i forbindelse med den marginale udlånsfacilitet. Ikke-omsættelige aktiver kan anvendes som underliggende aktiver til tilbageførselsforretninger og i sammenhæng med den marginale udlånsfacilitet. De anvendes ikke i Eurosystemets egentlige købs- eller salgsforretninger. Alle omsættelige og ikke-omsættelige aktiver kan også anvendes som underliggende aktiver til intradag kredit.

Selv om et omsætteligt eller ikke-omsætteligt aktiv opfylder alle belånbarhedskriterier, må en modpart ikke stille et aktiv som sikkerhed, hvis den selv eller en anden enhed, som den har snævre forbindelser med, har udstedt eller garanteret dette aktiv (6).

»Snævre forbindelser« forekommer i følgende situationer, hvor modparten er forbundet med en udsteder/debitor/garant af belånbare aktiver:

a)

modparten ejer — direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender — mindst 20 % af udstederens/debitorens/garantens kapital

b)

udstederen/debitoren/garanten ejer — direkte eller indirekte gennem et eller flere foretagender — mindst % af modpartens kapital

c)

tredjemand ejer mere end 20 % af modpartens kapital og mere end 20 % af udstederens/debitorens/garantens kapital, enten direkte eller indirekte, gennem et eller flere foretagender.

Til brug for gennemførelse af pengepolitik, og især overvågning af reglerne om anvendelse af belånbare aktiver med hensyn til snævre forbindelser, udveksler Eurosystemet internt oplysninger om kapitalbesiddelser, som tilsynsmyndighederne har tilvejebragt til sådanne formål. Oplysningerne er undergivet de samme krav til fortrolighed, som tilsynsmyndighederne iagttager.

Ovennævnte bestemmelser om snævre forbindelser finder ikke anvendelse på: a) snævre forbindelser mellem modparten og en enhed i den offentlige sektor inden for EØS, der kan udskrive skatter, eller i tilfælde, hvor et gældsinstrument er garanteret af en enhed i den offentlige sektor inden for EØS, der kan udskrive skatter; b) særligt dækkede obligationer, der er udstedt i henhold til kriterierne i del 1, punkt 68-70 i bilag VI til direktiv 2006/48/EF; c) i tilfælde, hvor gældsinstrumenter er beskyttet af særlige retlige sikkerheder svarende til bestemmelserne for instrumenterne under b), som det fx er tilfældet med i) ikke-omsættelige detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom (RMBD), der ikke er værdipapirer, eller ii) særligt dækkede obligationer, for hvilke alle kriterier i del 1, punkt 68-70 i bilag VI til direktiv 2006/48/EF er opfyldt, bortset fra grænserne for garanterede lån i sikkerhedspuljen.

Ydermere må en modpart ikke stille værdipapirer af asset-backed typen som sikkerhed, hvis modparten (eller en tredjepart, som modparten har snævre forbindelser med) valutaafdækker disse værdipapirer ved at indgå en aftale om valutaafdækning med udsteder som modpart i afdækningen eller yder likviditetsstøtte på 20 % eller mere af udestående i disse værdipapirer.

Alle belånbare omsættelige og ikke-omsættelige aktiver skal kunne benyttes i grænseoverskridende operationer i hele euroområdet. Det betyder, at alle Eurosystemets modparter skal kunne benytte belånbare aktiver til at opnå kredit hos den nationale centralbank i den medlemsstat, hvor de er beliggende, via links til deres nationale værdipapirafviklingssystem, hvis der er tale om omsættelige aktiver, eller via andre godkendte ordninger (se afsnit 6.6).

En modpart, der som sikkerhed anvender et værdipapir af asset-backed typen, som har snævre forbindelser til den oprindelige udsteder af de aktiver, der er sikkerhed for værdipapiret af asset-backed typen, skal underrette Eurosystemet om eventuelle påtænkte ændringer af dette værdipapir af asset-backed typen, som potentielt kan påvirke dets kreditkvalitet, fx ændring af den rente, som skal betales på gældsbeviserne, ændring i swapaftalen, ændringer i sammensætningen af underliggende lån, som ikke er fastlagt i prospektet, ændringer i betalingsrangfølgen. Eurosystemet skal varsles en måned inden eventuelle ændringer af et værdipapir af asset-backed typen, der anvendes som sikkerhed. Desuden skal modparten på det tidspunkt, hvor denne ønsker at anvende værdipapiret af asset-backed typen som sikkerhed, oplyse om eventuelle ændringer, der er foretaget i de foregående seks måneder. I overensstemmelse med afsnit 6.2. giver Eurosystemet ikke meddelelse forud for ændringer.

Tabel 4

Aktiver, der kan benyttes i Eurosystemets pengepolitiske operationer

Belånbarhedskriterier

Omsættelige aktiver (7)

Ikke-omsættelige aktiver (8)

Aktivtyper

ECB-gældsbeviser

Andre omsættelige gældsinstrumenter (9)

Gældsfordringer

Detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom

Kreditstandarder

Aktiverne skal opfylde høje kreditstandarder. De høje kreditstandarder bedømmes ved brug af eksterne kreditvurderingsbureauers regler for omsættelige aktiver (9).

Debitor/garant skal opfylde høje kreditstandarder. Kreditværdigheden vurderes ved brug af eksterne kreditvurderingsbureauers regler for gældsfordringer.

Aktiverne skal opfylde høje kreditstandarder. De høje kreditstandarder bedømmes ved brug af eksterne kreditvurderingsbureauers regler for detailgældsinstrumenter med pant i fast ejendom.

Udstedelsessted

EØS (9)

Ikke relevant

Ikke relevant

Afvikling/håndteringsprocedurer

Afviklingssted: euroområdet

Instrumenterne skal være deponeret centralt i elektronisk form i centralbanker eller et afviklingssystem, der opfylder ECB's minimumsstandarder.

Eurosystemets procedurer

Eurosystemets procedurer

Udsteder/debitor/garant

Centralbanker

Offentlig sektor

Privat sektor

Internationale og overnationale institutioner

Offentlig sektor

Ikke-finansielle selskaber

Internationale og overnationale institutioner

Kreditinstitutter

Udsteders/debitors/garantens hjemsted

Udsteder (9): EØS eller G10-lande uden for EØS

Debitor: EØS

Garant (9): EØS

Euroområdet

Euroområdet

Godkendte markeder

Regulerede markeder

Ikke-regulerede markeder, der er godkendt af ECB

Ikke relevant

Ikke relevant

Valuta

Euro

Euro

Euro

Mindstebeløb

Ikke relevant

Mindstebeløb på det tidspunkt, hvor gældsfordringen anvendes

til indenlandsk brug: fastsættes af den nationale centralbank,

til grænseoverskridende brug: et fælles mindstebeløb på 500 000 EUR.

Ikke relevant

Gældende lovgivning

For aktiver af asset-backed-typen skal den anvendelige lov for underliggende aktiver være lovgivningen i en EU-medlemsstat. Den anvendelige lov for underliggende gældsfordringer skal være loven i et land i EØS.

Gældende lov for aftalen om gældsfordringen og for mobiliseringsaftalen: loven i en medlemsstat.

Det samlede antal forskellige lovgivninger gældende for

a)

modpart,

b)

kreditor,

c)

debitor,

d)

(i givet fald) garant,

e)

gældsfordringsaftalen, og

f)

mobiliseringsaftalen

må højst være to.

Ikke relevant

Grænseoverskridende brug

Ja

Ja

Ja

9.

I afsnit 6.3.2 udgår fodnote 72.

10.

I afsnit 6.3.4.1 tilføjes følgende:

»Et eksternt kreditvurderingsbureau, der indgår i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, er omfattet af Eurosystemets performanceovervågning (se afsnit 6.3.5). Sammen med performanceovervågningsdataene forelægges desuden en attest, underskrevet af den administrerende direktør eller en underskriftsberettiget med ansvar for revision eller compliancefunktionen i det eksterne kreditvurderingsbureau, hvormed det eksterne kreditvurderingsbureau bekræfter, at performanceovervågningsoplysningerne er korrekte og gyldige.«

11.

I afsnit 6.3.4.4 affattes det tredje afsnit således:

»En udbyder af ratingværktøj, der indgår i Eurosystemets rammer for kreditvurdering, skal indgå en aftale om at være omfattet af Eurosystemets performanceovervågning (10) (se afsnit 6.3.5). Udbyderen af ratingværktøjer skal opstille og vedligeholde den nødvendige infrastruktur for overvågning af den statiske pulje. Opbygningen og evalueringen af den statiske pulje skal opfylde de generelle krav til performanceovervågning inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Udbyderen af ratingværktøjer skal påtage sig at underrette Eurosystemet om udfaldet af evalueringen, når denne er udført af udbyderen af ratingværktøjer. Sammen med performanceovervågningsdataene forelægges desuden en attest, underskrevet af den administrerende direktør eller en underskriftsberettiget med ansvar for revision eller compliancefunktionen inden for ratingværktøjet, hvormed det bekræftes, at performanceovervågningsoplysningerne er korrekte og gyldige. De skal forpligte sig til internt at opbevare oplysninger om statiske puljer og misligholdelse i fem år.

12.

Afsnit 6.3.5 affattes således:

»6.3.5.   Performanceovervågning af kreditvurderingssystemer

Alle kreditvurderingssystemer er underlagt performanceovervågning inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering. For hvert kreditvurderingssystem består performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering af en årlig efterfølgende sammenligning af: a) de observerede misligholdelsesfrekvenser for alle godkendte enheder og instrumenter, der er rated af kreditvurderingssystemet, hvor disse enheder og instrumenter grupperes i statiske puljer på grundlag af bestemte karakteristika, fx kreditrating, aktivklasse, industrigren, kreditvurderingsmodel, og b) Eurosystemets mindsteværdi for kreditkvalitet, som er fremkommet ved den sandsynlighed for misligholdelse (PD), der anvendes som benchmark (der anvendes to benchmark-PD'er: en PD på 0,10 % i en etårig periode, der anses for at svare til en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2, og en PD på 0,40 % i en etårig periode, der anses for at svare til en kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 3 på Eurosystemets harmoniserede ratingskala). Formålet med processen er at sikre, at kreditvurderingssystemets ratings fortsat klassificeres korrekt på Eurosystemets harmoniserede ratingskala, og at udfaldet af kreditvurderinger er sammenligneligt på tværs af systemer og kilder.

Det første element i processen er udbyderen af kreditvurderingssystemets årlige opstilling af listen over enheder og instrumenter med kreditvurderinger, der ligger inden for Eurosystemets mindsteværdi for kreditkvalitet i begyndelsen af overvågningsperioden. Herefter fremsender udbyderen af kreditvurderingssystemet denne liste til Eurosystemet ved brug af den formular, som Eurosystemet stiller til rådighed, der indeholder felter til identifikation, klassificering og kreditvurdering. Det andet element i processen finder sted ved afslutningen af overvågningsperioden på 12 måneder, hvor udbyderen af kreditvurderingssystemet opdaterer performancedataene for enhederne og instrumenterne på listen. Eurosystemet forbeholder sig ret til at anmode om yderligere oplysninger, som er nødvendige for at udføre performanceovervågning.

Den observerede misligholdelsesfrekvens for de statiske puljer i et kreditvurderingssystem registreret i en etårig periode indgår i performanceovervågningen inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering, som omfatter en årlig standardvurdering og en vurdering over en længere periode. Ved en væsentlig afvigelse mellem den observerede misligholdelsesfrekvens for de statiske puljer og mindsteværdien for kreditkvalitet over en årlig og/eller flerårig periode retter Eurosystemet henvendelse til udbyderen af kreditvurderingssystemet med henblik på at analysere årsagerne til afvigelsen. Denne procedure kan munde ud i en korrigering af den mindsteværdi for kreditkvalitet, der gælder for det pågældende system.

Eurosystemet kan beslutte at suspendere eller udelukke kreditvurderingssystemet, såfremt der ikke iagttages forbedringer med hensyn til systemets performance over en årrække. Ved tilsidesættelse af reglerne inden for Eurosystemets rammer for kreditvurdering vil kreditvurderingssystemet desuden blive udelukket fra Eurosystemets rammer for kreditvurdering. Hvis en repræsentant for kreditvurderingssystemet fremsender ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger i forbindelse med performanceovervågning, kan Eurosystemet undlade at udelukke kreditvurderingssystemet, såfremt der er tale om mindre uregelmæssigheder.«

13.

Afsnit 6.4.2 ændres således:

a)

punkt f) udgår.

b)

tabel 8 udgår.

14.

I afsnit 6.5.1 affattes punkt a) og b) således:

»a)

For hvert belånbart omsætteligt aktiv definerer Eurosystemet den mest repræsentative kurs, der skal anvendes til beregning af kursværdien.

b)

Værdien af et omsætteligt aktiv beregnes på grundlag af den mest repræsentative kurs på den sidste bankdag inden værdiansættelsesdagen. I mangel af en repræsentativ kurs for et bestemt aktiv på den hverdag, der går forud for værdiansættelsesdagen, fastsætter Eurosystemet en teoretisk kurs.«

15.

I appendiks 6 affattes afsnit 1 således:

»1.   Gebyrer

Hvis en modpart overtræder reglerne for auktioner (11), bilaterale transaktioner (12), anvendelse af underliggende aktiver (13), procedurer ultimo dagen eller betingelserne for adgang til den marginale udlånsfacilitet (14), pålægger Eurosystemet gebyrer efter følgende retningslinjer:

a)

I forbindelse med overtrædelse af reglerne for auktioner, bilaterale transaktioner og anvendelse af underliggende aktiver pålægges et gebyr for henholdsvis den første og for den anden overtrædelse inden for 12 måneder. Gebyrerne beregnes ved anvendelse af den rente på den marginale udlånsfacilitet, der var gældende, da overtrædelsen begyndte, plus 2,5 procentpoint.

i)

I forbindelse med overtrædelse af reglerne for auktioner og bilaterale transaktioner beregnes gebyrerne ud fra værdien af den sikkerhed eller størrelsen af det kontantbeløb, som modparten ikke kunne levere, multipliceret med koefficienten X/360, hvor X er det antal kalenderdage, højst syv, hvor modparten ikke var i stand til at stille sikkerhed eller levere det tildelte beløb i løbet af en operations løbetid. Såfremt beregningen resulterer i et beløb på under 500 EUR, gælder et fast gebyr på 500 EUR; og

ii)

I forbindelse med overtrædelse af reglerne for anvendelse af underliggende aktiver (15) beregnes gebyrerne ud fra værdien af de ikke-belånbare aktiver (eller aktiver, som modparten ikke må benytte) som enten er: leveret af modparten til en national centralbank eller ECB, eller som modparten ikke har fjernet ved eller før starten på den ottende kalenderdag efter den hændelse, som medførte, at de belånbare aktiver ophørte med at være belånbare eller ikke længere måtte benyttes af modparten, multipliceret med koefficienten X/360, hvor X er det antal kalenderdage, højst syv, hvor modparten overtrådte reglerne for anvendelse af underliggende aktiver. Såfremt beregningen resulterer i et beløb på under 500 EUR, gælder et fast gebyr på 500 EUR.

b)

Første gang reglerne for procedurer ultimo dagen eller for adgang til den marginale udlånsfacilitet overtrædes, beregnes de gældende gebyrer ved brug af den rente på den marginale udlånsfacilitet, der var gældende, da overtrædelsen begyndte, plus 5 procentpoint. Ved gentagne overtrædelser stiger gebyrsatsen med yderligere 2,5 procentpoint for hver overtrædelse inden for 12 måneder beregnet ud fra omfanget af den uretmæssige adgang til den marginale udlånsfacilitet. Såfremt beregningen resulterer i et beløb på under 500 EUR, gælder et fast gebyr på 500 EUR.

16.

Appendiks 7 affattes således:

»Appendiks 7

ETABLERING AF GYLDIG SIKKERHED PÅ GRUNDLAG AF GÆLDSFORDRINGER

For at sikre, at der etableres gyldig sikkerhedsret over gældsfordringer, og at gældsfordringerne hurtigt kan realiseres i tilfælde af, at en modpart misligholder sine forpligtelser, skal følgende juridiske krav opfyldes:

a)

Verifikation af gældsfordringernes eksistens: De nationale centralbanker skal som minimum anvende følgende foranstaltninger til at verificere eksistensen af gældsfordringer, der forelægges Eurosystemet som sikkerhed: i) modpartens selvcertificering og tilsagn over for den nationale centralbank, mindst hvert kvartal, for at bekræfte eksistensen af de gældsfordringer, der er forelagt som sikkerhed. Denne foranstaltning kan erstattes af krydstjek af informationer i centrale kreditregistre, hvor disse findes, ii) engangsverifikation foretaget af de nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer af de procedurer, som modparten har anvendt til at forelægge Eurosystemet oplysningerne om eksistensen af gældsfordringer, iii) stikprøvekontrol udført af de nationale centralbanker, relevante kreditregistre, tilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer af selvcertificeringens kvalitet og nøjagtighed.

Kvartalsvis selvcertificering og tilsagn i henhold til punkt i) omfatter følgende krav til Eurosystemets modparter:

i)

De skal forelægge en skriftlig bekræftelse af og garanti for, at gældsfordringer, som er forelagt en national centralbank, opfylder de af Eurosystemet anvendte belånbarhedskriterier.

ii)

De skal forelægge en skriftlig bekræftelse af og garanti for, at ingen af de gældsfordringer, der er angivet som underliggende aktiv, samtidig anvendes som sikkerhed til gavn for tredjepart, og et skriftligt tilsagn om, at modparten ikke mobiliserer en gældsfordring som sikkerhed til en tredjepart.

iii)

De skal forelægge en skriftlig bekræftelse af og garanti for, at de øjeblikkeligt, og senest i løbet af den følgende bankdag, underretter den relevante nationale centralbank om enhver begivenhed, der i væsentlig grad påvirker det faktiske kontraktforhold mellem modparten og den relevante nationale centralbank, navnlig tilbagebetalinger før tiden, delvise eller fulde tilbagebetalinger, nedjusteringer og væsentlige ændringer i betingelserne for gældsfordringen.

For at kontrollen kan udføres i overensstemmelse med punkt ii) og iii), skal de nationale centralbanker eller de eksterne revisorer være godkendt til at foretage denne undersøgelse, om fornødent via aftaler eller i overensstemmelse med gældende nationale krav.

b)

Gyldighed af aftalen om mobiliseringen af gældsfordringer: Aftalen om mobiliseringen af gældsfordringen som sikkerhed skal også være gyldig mellem parterne (overdrager og modtager) i henhold til national ret. Alle retlige formaliteter som er nødvendige for at sikre aftalens gyldighed og sikre mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed, skal være gennemført.

c)

Fuld effekt af mobiliseringen over for tredjemand: Med hensyn til underretning af debitor om mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed stilles følgende krav, idet der tages højde for de forskellige relevante jurisdiktioners særlige karakteristika:

i)

I visse medlemsstater, hvor underretning af debitor om mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed er nødvendig for, at den er fuldt effektiv over for tredjemand, navnlig med hensyn til den nationale centralbanks sikkerhedsrets prioritet i forhold til andre kreditorer som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag, skal forudgående underretning af debitor finde sted før, eller samtidig med at gældsfordringens faktiske mobilisering som sikkerhed finder sted.

ii)

I andre medlemsstater, hvor offentlig registrering af mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed er nødvendig for, at den er fuldt effektiv over for tredjemand, navnlig med hensyn til den nationale centralbanks sikkerhedsrets prioritet i forhold til andre kreditorer som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag, skal denne registrering finde sted før, eller samtidig med at gældsfordringens faktiske mobilisering som sikkerhed finder sted.

iii)

Endelig kræves det, at der i medlemsstater, hvor der ikke er krav om forudgående underretning af debitor eller offentlig registrering af mobiliseringen af en gældsfordring som sikkerhed i henhold til punkt i) og ii), som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag, at debitor underrettes efterfølgende. Efterfølgende underretning af debitor indebærer, at debitor skal underrettes af modparten eller den nationale centralbank (som angivet i det nationale dokumentationsgrundlag) om, at gældsfordringen af modparten mobiliseres som sikkerhed til fordel for den nationale centralbank umiddelbart efter en kreditbegivenhed. Ved »kreditbegivenhed« forstås misligholdelse eller lignende begivenheder, som nærmere defineret i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

Der er ingen underretningskrav, såfremt gældsfordringerne er ihændehaverbeviser, for hvilke gældende national lovgivning ikke kræver underretning. I disse tilfælde kan den pågældende nationale centralbank kræve, at der sker en fysisk overførsel af disse ihændehaverbeviser til den selv eller til en tredjemand før eller samtidig med, at den faktiske mobilisering som sikkerhed finder sted.

Ovenstående er mindstekrav. De nationale centralbanker kan beslutte at kræve forudgående underretning eller registrering i andre tilfælde end de ovenstående som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

Alle andre retlige formaliteter som er nødvendige for at sikre mobiliseringen af gældsfordringen som sikkerhed, skal også være gennemført.

d)

Ingen restriktioner i tilknytning til bankhemmelighed og tavshedspligt: Modparten må ikke være forpligtet til at indhente debitors samtykke til at videregive oplysninger om gældsfordringen og debitor, som Eurosystemet kræver for at kunne sikre, at det er gyldig sikkerhed, der er etableret på grundlag af gældsfordringer, og at gældsfordringerne hurtigt kan realiseres i tilfælde af modpartens misligholdelse. Modparten og debitor skal indgå en kontraktlig aftale om, at debitor giver ubetinget samtykke til, at disse oplysninger om gældsfordringen og debitor videregives til Eurosystemet. Denne foranstaltning er ikke nødvendig, hvis den nationale lovgivning ikke indeholder regler, som begrænser udleveringen af disse oplysninger, som angivet i det gældende nationale dokumentationsgrundlag.

e)

Ingen restriktioner med hensyn til mobiliseringen af gældsfordringen: Modparterne skal sikre, at gældsfordringerne er fuldt transferable og kan mobiliseres uden restriktioner som sikkerhed til Eurosystemet. Der må ikke være restriktive bestemmelser om mobilisering i gældsfordringsaftalen eller i andre kontraktlige aftaler mellem modparten og debitor, medmindre den nationale lovgivning bestemmer, at sådanne kontraktlige restriktioner gælder med forbehold af Eurosystemet, hvad angår mobilisering af sikkerhed.

f)

Ingen restriktioner med hensyn til realisering af gældsfordringen: Hverken gældsfordringsaftalen eller andre kontraktmæssige aftaler mellem modparten og debitor må indeholde restriktioner med hensyn til realisering af den gældsfordring, der anvendes som sikkerhed, hverken hvad angår form, tidspunkt eller andre krav i forbindelse med realisering.«

17.

Som nyt appendiks 8 indsættes:

»Appendiks 8

RAPPORTERINGSKRAV VEDRØRENDE DATA PÅ LÅNNIVEAU OM VÆRDIPAPIRER AF ASSET-BACKED TYPEN

Data på lånniveau indberettes og offentliggøres elektronisk i datalageret for data på lånniveau i overensstemmelse med Eurosystemets krav, herunder åben adgang, dækning, ikke-forskelsbehandling, passende ledelsesstruktur, gennemsigtighed, og angivet som sådan af ECB ifølge kravene i dette appendiks. Hertil anvendes den relevante indberetningsformular for data på lånniveau for hver enkelt transaktion afhængigt af den aktivklasse, som udgør puljen af aktiver, der genererer pengestrømme (16).

Data på lånniveau skal indberettes som minimum hvert kvartal, senest en måned efter datoen for forfald af renter på det pågældende værdipapir af asset-backed typen. Hvis data på lånniveau ikke indberettes eller opdateres senest en måned efter den pågældende dato for forfald af renter, ophører værdipapiret af asset-backed typen med at være belånbart. For at sikre overholdelsen af disse krav vil lageret for data på lånniveau udføre automatisk kontrol af konsistens og nøjagtighed ved meddelelser om nye og/eller opdaterede data på lånniveau for hver enkelt transaktion.

Fra den dato, hvor rapporteringskravene vedrørende data på lånniveau for værdipapir af asset-backed typen finder anvendelse, dvs. den relevante aktivklasse ifølge formularen, skal der tilvejebringes detaljerede lån-for-lån-oplysninger vedrørende puljen af aktiver, der genererer pengestrømme, for at et værdipapir af asset-backed typen kan blive eller vedblive med at være belånbart. Inden for tre måneder skal værdipapiret af asset-backed typen have opnået et obligatorisk mindsteniveau, hvad angår overholdelse af kravene. Overholdelsen vurderes med henvisning til tilgængeligheden af oplysninger i bestemte datafelter i rapporteringsformularen for data på lånniveau. For at registrere de felter, hvor oplysningerne ikke er tilgængelige, indeholder alle formularer seks muligheder, der kan vælges til at angive »ingen data« (»no data«, ND). Disse skal anvendes, hver gang bestemte data ikke kan tilvejebringes i overensstemmelse med formularen. Der findes desuden en syvende ND-valgmulighed, som kun er til rådighed i CMBS-formularen.

Nedenstående tabel viser ND-valgmulighederne og deres betydning:

»No data«-muligheder

Forklaring

ND1

Data ikke indsamlet, da de ikke kræves ifølge underwriting-kriterierne

ND2

Data indsamlet på anvendelsesdatoen, men ikke registreret i rapporteringssystemet ved afslutningen

ND3

Data indsamlet på anvendelsesdatoen, men registreret i et andet system end rapporteringssystemet

ND4

Data indsamlet, men vil først være til rådighed fra ÅÅÅÅ-MM

ND5

Ikke relevant

ND6

Ikke relevant for den pågældende jurisdiktion

ND7

Kun for CMBS-lån af en værdi på under 500 000 EUR, dvs. værdien af hele erhvervslånssaldoen ved oprettelsen

Følgende overgangsperiode på ni måneder gælder for alle værdipapirer af asset-backed typen (afhængigt af den dato, hvorfra rapporteringskravene for data på lånniveau gælder for den relevante aktivklasse):

Det første kvartal efter den dato, hvorfra kravene gælder, er en testperiode. Der skal indberettes data på lånniveau, men der er ingen specifikke grænser for, hvor mange obligatoriske felter der kan indeholde ND1 – ND7

I det andet kvartal må antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND1, ikke overstige 30 % af det samlede antal obligatoriske felter, og antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND2, ND3 eller ND4, må ikke overstige 40 % af det samlede antal obligatoriske felter

I det tredje kvartal må antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND1, ikke overstige 10 % af det samlede antal obligatoriske felter, og antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND2, ND3 eller ND4, må ikke overstige 20 % af det samlede antal obligatoriske felter

Ved afslutningen af den 9-måneders overgangsperiode må ingen obligatoriske felter til data på lånniveau indeholde ND1-, ND2-, ND3- eller ND4-værdier vedrørende en individuel transaktion.

Under anvendelse af disse tærskler vil datalageret for data på lånniveau generere og tildele hver enkelt transaktion med værdipapirer af asset-backed typen en score, når data på lånniveau er indberettet og bearbejdet. Denne score vil afspejle antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND1, og antallet af obligatoriske felter, der indeholder ND2, ND3 eller ND4, som i hvert enkelt tilfælde sammenholdes med det samlede antal obligatoriske felter. I denne forbindelse må ND5, ND6 og ND7 kun anvendes, hvis de relevante datafelter i den relevante rapporteringsformular for data på lånniveau giver mulighed herfor. En kombination af de to tærskelreferencer giver følgende interval af scorer for data på lånniveau:

Værdimatrix for scorer

ND1-felter

0

≤ 10 %

≤ 30 %

> 30 %

ND2

eller

ND3

eller

ND4

0

A1

B1

C1

D1

≤ 20 %

A2

B2

C2

D2

≤ 40 %

A3

B3

C3

D3

> 40 %

A4

B4

C4

D4

I henhold til ovenstående krav i forbindelse med overgangsperioden skal scoren forbedres gradvis for hvert kvartal i overensstemmelse med følgende oversigt:

Tidslinje

Scoreværdi (belånbarhedsbehandling)

første kvartal (første indberetning)

(der håndhæves ingen minimumsscoreværdi)

andet kvartal

C3 (minimum)

tredje kvartal

B2 (minimum)

fra og med fjerde kvartal

A1

For værdipapirer med pant i boligejendom (RMBS) vil kravene om lån-for-lån-oplysninger gælde fra 3. januar 2013, og den 9-måneders overgangsperiode slutter 30. september 2013.

For værdipapirer af asset-backed typen, hvor de aktiver, der genererer pengestrømme, omfatter lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), vil kravene om lån-for-lån-oplysninger gælde fra 3. januar 2013, og den 9-måneders overgangsperiode slutter 30. september 2013.

For værdipapirer med pant i erhvervsejendom (CMBS) vil kravene om lån-for-lån-oplysninger gælde fra 1. marts 2013, og den 9-måneders overgangsperiode slutter 30. november 2013.

For værdipapirer af asset-backed typen, hvor de aktiver, der genererer pengestrømme, omfatter billån, forbrugslån eller leasingtilgodehavender, vil kravene om lån-for-lån-oplysninger gælde fra 1. januar 2014, og den 9-måneders overgangsperiode slutter 30. september 2014.

Værdipapirer af asset-backed typen, der udstedes over ni måneder efter den dato, hvor de nye rapporteringskrav om data på lånniveau træder i kraft (17), skal opfylde samtlige rapporteringskrav fra den første indberetning af data på lånniveau, dvs. ved udstedelsen. Eksisterende transaktioner med værdipapirer af asset-backed typen, som ikke stemmer overens med nogen af rapporteringsformularerne for data på lånniveau, forbliver belånbare indtil 31. marts 2014. Eurosystemet vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om en transaktion med et værdipapir af asset-backed typen kan omfattes af de gamle regler.


(1)  Obligationer med warrant eller andre tilsvarende tilknyttede rettigheder er ikke belånbare.

(2)  Et værdipapir af asset-backed typen anses ikke for at være belånbart, hvis et eller flere af de aktiver, som er en del af de aktiver, som genererer pengestrømme, og som er sikkerhed for værdipapirerne af asset-backed typen, hidrører direkte fra et special purpose vehicle, som udsteder gældsbeviserne af asset-backed typen.

(3)  Dette krav udelukker ikke værdipapirer af asset-backed typen, hvor udstedelsesstrukturen omfatter to special purpose vehicles, og betingelsen om »egentligt salg« er opfyldt vedrørende disse special purpose vehicles således, at de gældsinstrumenter, der er udstedt af det andet special purpose vehicle, direkte eller indirekte har sikkerhed i den oprindelige pulje af aktiver, og alle betalingsstrømme fra de aktiver, der genererer pengestrømme, overføres fra det første til det andet special purpose vehicle.

(4)  Disse begrænsninger omfatter ikke swaps, der alene anvendes til hedgingformål i transaktioner med værdipapirer af asset-backed typen.

(5)  Værdipapirer af asset-backed typen, som ikke opfylder rapporteringskravene for data på lånniveau, fordi de består af blandede puljer af heterogene underliggende aktiver og/eller ikke passer til nogen af indberetningsformularerne for data på lånniveau, vil fortsat være belånbare indtil 31. marts 2014.«

(6)  Hvis en modpart anvender aktiver, der på grund af sammenfald med udsteder/debitor/garant eller snævre forbindelser ikke kan eller ikke længere kan anvendes som sikkerhed for udestående lån, er modparten forpligtet til straks at underrette den relevante nationale centralbank herom. Aktiverne ansættes til nul på næste værdiansættelsesdag, og der kan udløses et margin call (se også appendiks 6). Modparten skal desuden fjerne aktivet så hurtigt som muligt«.

(7)  Se nærmere i afsnit 6.2.1.

(8)  Se nærmere i afsnit 6.2.2.

(9)  Kreditstandarden for ikke-ratede omsættelige gældsbeviser udstedt eller garanteret af ikke-finansielle selskaber fastsættes på grundlag af den kreditvurderingskilde, som den relevante modpart har valgt i overensstemmelse med Eurosystemets rammer for kreditvurdering af gældsfordringer som angivet i afsnit 6.3.3. For disse omsættelige gældsinstrumenter er følgende belånbarhedskriterier for omsættelige aktiver blevet ændret: udsteders/garantens hjemsted: euroområdet, udstedelsessted: euroområdet.

(10)  Modparten skal øjeblikkeligt underrette udbyderen af ratingværktøjet om alle kreditbegivenheder, som kan tyde på forringelse af kreditkvaliteten.«

(11)  Dette gælder, hvis en modpart ikke overfører et tilstrækkeligt beløb i underliggende aktiver eller kontantbeløb (med hensyn til margin calls, hvis relevant) til afvikling på afviklingsdagen eller til sikkerhedsstillelse, indtil operationens udløb ved tilsvarende margin calls, af det likviditetsbeløb, som den er blevet tildelt i en likviditetstilførende operation, eller hvis den ikke overfører et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af det beløb, den er blevet tildelt i en likviditetsopsugende operation.

(12)  Dette gælder, hvis en modpart ikke overfører et tilstrækkeligt beløb i belånbare underliggende aktiver, eller hvis denne ikke overfører et tilstrækkeligt kontantbeløb til afvikling af det beløb, der er aftalt i en bilateral transaktion, eller hvis denne ikke til enhver tid stiller sikkerhed for en udestående bilateral transaktion indtil dennes udløb i form af tilsvarende margin calls.

(13)  Dette gælder, hvis en modpart anvender aktiver, der ikke er eller ikke længere er belånbare, eller som modparten ikke må benytte, fx. på grund af snævre forbindelser mellem udsteder/garant og modparten eller disses identitet.

(14)  Dette gælder, hvis en modpart har en negativ saldo ultimo dagen på afviklingskontoen og ikke opfylder betingelserne for adgang til den marginale udlånsfacilitet.

(15)  De følgende bestemmelser gælder også, hvor a) modparten har benyttet ikke-belånbare aktiver eller har leveret oplysninger, som påvirker sikkerhedsværdien negativt, fx vedrørende det udestående beløb af en gældsfordring, som er eller har været falsk eller forældet, eller b) modparten benytter aktiver, som er ikke-belånbare på grund af snævre forbindelser mellem udsteder/garant og modparten.«

(16)  De relevante versioner af indberetningsformularerne for data på lånniveau for de specifikke aktivklasser er offentliggjort på ECB's websted.

(17)  Dvs. 30. september 2013 for værdipapirer med pant i boligejendom og lån til SMV'er, 30. november 2013 for værdipapirer med pant i erhvervsejendom og 30. september 2014 for billån, forbrugslån eller leasingtilgodehavender.«


Op