EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 32012O0016
2012/502/EU: Guideline of the European Central Bank of 20 July 2012 on the Data Exchange for Cash Services (ECB/2012/16)
2012/502/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 20. juli 2012 om dataudvekslingen for kontanttjenester (ECB/2012/16)
2012/502/EU: Den Europæiske Centralbanks retningslinje af 20. juli 2012 om dataudvekslingen for kontanttjenester (ECB/2012/16)
EUT L 245 af 11.9.2012, s. 3–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 01 bind 015 s. 272 - 281
Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/03/2020; ophævet ved 32020O0428
11.9.2012 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 245/3 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE
af 20. juli 2012
om dataudvekslingen for kontanttjenester
(ECB/2012/16)
(2012/502/EU)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 1 og 2,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 16, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Euroseddelproduktionen er organiseret i et decentralt puljesystem, hvor den årlige produktion af forskellige seddelværdier fordeles blandt de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker«) i overensstemmelse med de nationale centralbankers andel af Den Europæiske Centralbanks (ECB) indskudte kapital for det pågældende regnskabsår, beregnet på grundlag af de nationale centralbankers vægt i henhold til fordelingsnøglen for kapitalindskud, som omhandlet i artikel 29.1 i Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«). |
(2) |
I medfør af princippet om decentralisering, som fastlagt i artikel 9.2 og 12.1 i ESCB-statutten, overlades det til de nationale centralbanker at sætte alle eurosedler i og tage dem ud af omløb, herunder sedler udstedt af ECB. I overensstemmelse med dette princip udføres den fysiske håndtering af eurosedler af de nationale centralbanker. Som følge af det decentrale puljesystem bidrager de effektive grænseoverskridende store overførsler af eurosedler til et velfungerende pengekredsløb inden for euroområdet. |
(3) |
ECB's Styrelsesråd godkendte i februar 2007 en tids- og køreplan for større konvergens i de nationale centralbankers kontanttjenester på mellemlangt sigt med henblik på øget harmonisering og integration, der skal gøre det muligt for interessenter (navnlig banksektoren og pengetransportvirksomheder) at opnå større fordele ved den fælles valuta og derved bidrage til det fælles område for eurokontanter (Single Euro Cash Area). |
(4) |
Dataudvekslingen for kontanttjenester (Data Exchange for Cash Services, DECS) skal øge harmoniseringen af kontanttjenester i Eurosystemet yderligere. Den maksimerer effektiviteten i forbindelse med deponering og hævning af kontanter samt pengekredsløbet i euroområdet. Da de kontanttjenester, som de nationale centralbanker i øjeblikket tilbyder, i vid udstrækning er forskellige, skal dataudvekslingen for kontanttjenester sikre, at det er muligt at udveksle data i forbindelse med grænseoverskridende kontanttransaktioner og store overførsler af eurosedler mellem nationale centralbanker, som anvender forskellige kontanthåndteringssystemer. Dataudvekslingen for kontanttjenester påvirker ikke de nationale centralbankers levering af kontanttjenester på nationalt plan. |
(5) |
Da harmoniseringsprocessen for de nationale centralbankers kontanttjenester vil kræve en vis fleksibilitet, er det nødvendigt at have en forenklet procedure for at kunne foretage tekniske ændringer af denne retningslinje. Direktionen bør derfor bemyndiges til at foretage sådanne ændringer — |
VEDTAGET FØLGENDE RETNINGSLINJE:
Artikel 1
Formål og anvendelsesområde
Denne retningslinje fastlægger kravene, som de nationale centralbanker skal opfylde ved anvendelsen af dataudvekslingen for kontanttjenester. Denne retningslinje finder kun anvendelse ved udveksling af data mellem nationale centralbanker.
Artikel 2
Definitioner
I denne retningslinje finder følgende definitioner anvendelse:
a) »dataudveksling for kontanttjenester« (Data Exchange for Cash Services, DECS): den fælles grænseflade, som kommunikerer med en national centralbanks kontanthåndteringssystem og gør det muligt at kortlægge, dirigere og transformere elektroniske datameddelelser mellem nationale centralbanker, som anvender forskellige kontanthåndteringssystemer eller kontanthåndteringsspecifikationer vedrørende kontanttransaktioner og store overførsler
b) »meddelelsesformat« (communication format): et filsæt baseret på Cash Single Shared Platform (CashSSP), Global Standards One (GS1) eller andre meddelelsesformater
c) »kontanthåndteringssystem« (cash management system): IT-systemet til den logistiske styring af kontanter, som anvendes af en national centralbank, og som er baseret på CashSSP, GS1 eller andre meddelelsesformater
d) »kontanthåndteringsspecifikationer« (cash management specifications): et bestemt kontanthåndteringssystems tekniske specifikationer
e) »kontanter« (cash): eurosedler og -mønter, undtagen mønter til samlerbrug
f) »deponering af kontanter« (cash lodgement): gebyrfri grænseoverskridende transaktion ved deponering af kontanter mellem en klient og en ikke-indenlandsk national centralbank
g) »hævning af kontanter« (cash withdrawal): gebyrfri grænseoverskridende transaktion ved hævning af kontanter mellem en klient og en ikke-indenlandsk national centralbank
h) »kontanttransaktion« (cash transaction): gebyrfri grænseoverskridende deponering eller hævning af kontanter
i) »stor overførsel« (bulk transfer): enhver grænseoverskridende overførsel af eurosedler mellem to nationale centralbanker eller mellem et trykkeri og en national centralbank, som indberettes i Currency Information System 2 (CIS 2) (1)
j) »indenlandsk national centralbank« (domestic NCB): en national centralbank, som forsyner klienter, der har hjemsted i den pågældende medlemsstat, med en grænseflade til sit kontanthåndteringssystem for kontanttransaktioner
k) »ikke-indenlandsk national centralbank« (non-domestic NCB): en national centralbank, som indgår en kontanttransaktion med en klient, der har hjemsted uden for den pågældende medlemsstat
l) »leverende national centralbank« (supplying NCB): for så vidt angår store overførsler af eurosedler, en national centralbank, som er ansvarlig for at levere eurosedler til en modtagende national centralbank fra i) produktionen, som den leverende nationale centralbank er blevet tildelt, ii) den leverende nationale centralbanks logistiske lagre eller iii) Eurosystemets strategiske lager
m) »modtagende national centralbank« (receiving NCB): en national centralbank, som modtager eurosedler fra en leverende national centralbank eller fra et trykkeri i forbindelse med store overførsler af eurosedler
n) »pengetransportfirma« (cash-in-transit company): en enhed, som leverer tjenesteydelser i forbindelse med transport, opbevaring og håndtering af sedler og mønter for kreditinstitutter
o) »klient« (client): et kreditinstitut med hjemsted i en medlemsstat, der har euroen som valuta, som leverer kontanttjenester, eller, hvor det er relevant, et pengetransportfirma med hjemsted i en medlemsstat, der har euroen som valuta, som er registreret i en indenlandsk national centralbanks database med henblik på brug i dennes kontanthåndteringssystem og dataudvekslingen for kontanttjenester
p) »transaktionsordre« (transaction order message): en transaktionsmeddelelse videresendt via dataudvekslingen for kontanttjenester af en indenlandsk/leverende national centralbank gennem dens kontanthåndteringssystem til en ikke-indenlandsk/modtagende national centralbank. Denne meddelelse udgør i) ved hævning af kontanter, en »ordre om hævning af kontanter« afsendt af en klient, ii) ved deponering af kontanter, en »meddelelse om deponering« afsendt af en klient og iii) ved store overførsler, en »meddelelse om en stor overførsel« afsendt af den leverende nationale centralbank
q) »tilbagemeldings- og valideringsmeddelelse« (feedback validation message): en transaktionsmeddelelse afsendt af en ikke-indenlandsk/modtagende national centralbank til en indenlandsk/leverende national centralbank via dataudvekslingen for kontanttjenester gennem den indenlandske/leverende nationale centralbanks kontanthåndteringssystem ved modtagelsen af en transaktionsordre
r) »transaktionsbekræftelse« (transaction confirmation message): en transaktionsmeddelelse afsendt, efter at en transaktion har fundet sted, i) til en klient i forbindelse med kontanttransaktioner eller ii) til en leverende national centralbank i forbindelse med store overførsler, via dataudvekslingen for kontanttjenester gennem den indenlandske/leverende nationale centralbanks kontanthåndteringssystem. Denne meddelelse udgør i) ved hævning af kontanter, en »kvittering for hævning« afsendt af en ikke-indenlandsk national centralbank, ii) ved deponering af kontanter, en »kvittering for deponering« afsendt af en ikke-indenlandsk national centralbank og iii) ved store overførsler, en »kvittering for en stor overførsel« afsendt af den modtagende nationale centralbank
s) »transaktionsmeddelelse« (transaction message): en transaktionsordre, en tilbagemeldings- og valideringsmeddelelse og en transaktionsbekræftelse
t) »trykkeri« (printing works): et trykkeri, som har indgået en aftale med en national centralbank om produktion af eurosedler
u) »fremtidig nationalbank inden for Eurosystemet« (future Eurosystem NCB): en national centralbank i en medlemsstat, som opfylder betingelserne for indførelse af euroen, og i forhold til hvilken der er truffet beslutning om ophævelse af dispensationen i henhold til traktatens artikel 140, stk. 2.
Artikel 3
De nationale centralbankers forpligtelser
1. De nationale centralbanker skal forbinde deres kontanthåndteringssystem til dataudvekslingen for kontanttjenester for a) at gøre det muligt for klienter at udveksle elektroniske datameddelelser vedrørende kontanttransaktioner med en ikke-indenlandsk national centralbank gennem kontanthåndteringssystemet hos deres indenlandske nationale centralbank og b) at fremme udvekslingen af elektroniske datameddelelser vedrørende store overførsler mellem nationale centralbanker eller, med forbehold af artikel 1, mellem et trykkeri og en modtagende national centralbank gennem kontanthåndteringssystemet hos den leverende nationale centralbank.
2. Hvis en national centralbank anvender et kontanthåndteringssystem baseret på andre meddelelsesformater end CashSSP eller GS1, skal den konvertere kontanthåndteringssystemets meddelelsesformat til CashSSP eller GS1, før den videresender en elektronisk datameddelelse vedrørende kontanttransaktioner eller store overførsler til dataudvekslingen for kontanttjenester.
3. De nationale centralbanker skal sikre, at de elektroniske datameddelelser vedrørende kontanttransaktioner og store overførsler, der udveksles gennem dataudvekslingen for kontanttjenester, er baseret på meddelelsesformatet CashSSP eller GS1.
4. De nationale centralbanker skal sikre, at transaktionsmeddelelserne opbevares i mindst 10 år.
5. De nationale centralbanker skal oprette en forbindelse mellem deres kontanthåndteringssystem og dataudvekslingen for kontanttjenester, så snart det er teknisk muligt for dem.
Artikel 4
De indenlandske nationale centralbankers forpligtelser i forbindelse med kontanttransaktioner
1. De indenlandske nationale centralbanker skal sikre, at de opfylder de tekniske krav til kommunikation gennem dataudvekslingen for kontanttjenester.
2. De indenlandske nationale centralbanker skal indgå kontraktlige aftaler med deres klienter om, at kontanttransaktioner, således som de er defineret i denne retningslinje, vil blive behandlet gennem dataudvekslingen for kontanttjenester.
3. Indenlandske nationale centralbanker skal oprette, vedligeholde og regelmæssigt opdatere en database over de klienter, som indvilger i anvendelsen af, betingelserne for og de tekniske krav til dataudvekslingen for kontanttjenester. De skal sikre, at klienterne uden ophold informerer dem om enhver relevant ændring.
4. Før en transaktionsordre videresendes fra en klient til dataudvekslingen for kontanttjenester, skal de indenlandske nationale centralbanker træffe passende foranstaltninger for at kontrollere, at klienten er registreret i den i stk. 3 nævnte database, og at transaktionsordren blev afsendt af en teknisk bruger, som klienten har godkendt til at foretage afsendelsen.
5. De indenlandske nationale centralbanker kan kun holdes ansvarlige for manglende opfyldelse af deres forpligtelser i henhold til stk. 4. De indenlandske nationale centralbanker kan ikke holdes ansvarlige for indholdet af en transaktionsmeddelelse.
6. De indenlandske nationale centralbanker er ikke part i og kan ikke holdes ansvarlige for kontanttransaktioner mellem klienter og ikke-indenlandske nationale centralbanker.
Artikel 5
De ikke-indenlandske nationale centralbankers forpligtelser i forbindelse med kontanttransaktioner
De ikke-indenlandske nationale centralbanker skal, så snart det er praktisk muligt, indgå kontraktlige aftaler med de klienter hos de indenlandske nationale centralbanker, som har til hensigt at indgå kontanttransaktioner med den ikke-indenlandske nationale centralbank gennem dataudvekslingen for kontanttjenester. Disse kontraktlige aftaler skal navnlig regulere:
a) |
betingelserne for og de tekniske krav til behandlingen af transaktionsmeddelelser gennem dataudvekslingen for kontanttjenester, herunder potentielle annulleringer af transaktioner |
b) |
den fysiske håndtering af kontanttransaktioner, f.eks. de generelle vilkår og betingelser for emballering og levering |
c) |
regler og procedurer for den finansielle afvikling mellem klienten og den ikke-indenlandske nationale centralbank, herunder kontrol af hvorvidt en kontanttransaktion kan gennemføres lovligt |
d) |
gennemførelsen af individuel sandsynlighedskontrol af kontanttransaktionernes volumen. |
Artikel 6
Store overførsler
De nationale centralbanker skal sikre, at trykkerierne i forbindelse med store overførsler anvender de meddelelsesformater, der er specificeret i de kontraktlige aftaler mellem de nationale centralbanker og trykkerierne.
Artikel 7
Krav til transaktionsmeddelelser
1. Transaktionsmeddelelserne skal behandles gennem dataudvekslingen for kontanttjenester, som fastsat i bilag I.
2. De nationale centralbanker skal anføre dato og lokal tid i transaktionsordrerne og transaktionsbekræftelserne, medmindre disse automatisk tilføjes af dataudvekslingen for kontanttjenester i kontinentaleuropæisk tid (CET).
3. En transaktionsordre skal navnlig:
a) |
sendes separat for hver enkelt kontanttransaktion |
b) |
indeholde artikler, der udelukkende skal leveres til én filial hos en klient eller en national centralbank |
c) |
indeholde en ordre på enten eurosedler eller euromønter |
d) |
udelukkende indeholde artikler for enkelte sedler eller enkelte mønter |
e) |
opfylde emballeringskravene i bilag II |
f) |
opfylde minimumskravene til mængde i bilag II |
g) |
opfylde kravene til pålydende værdi og seddelserier i bilag II |
h) |
opfylde kvalitetskravene i bilag II |
i) |
opfylde mærkningskravene i bilag II |
j) |
som minimum indeholde de dataposter, der er fastlagt i bilag III. |
Artikel 8
De fremtidige nationale centralbanker i Eurosystemets opfyldelse af kravene til dataudveksling for kontanttjenester
En kontraktlig aftale, som en national centralbank indgår med en fremtidig nationalbank i Eurosystemet i henhold til artikel 3, stk. 3, i retningslinje ECB/2006/9 af 14. juli 2006 om visse forberedelser til overgangen til eurosedler og -mønter og om forhåndsudsendelse og forhåndsvideresendelse af eurosedler og –mønter uden for euroområdet (2), og i overensstemmelse med artikel 5 i retningslinje ECB/2008/8, skal indeholde specifikke bestemmelser om den fremtidige nationale centralbanks opfyldelse af kravene i denne retningslinje.
Artikel 9
Samarbejde blandt de nationale centralbanker
De nationale centralbanker skal samarbejde på behørig vis ved udveksling af oplysninger om driften af dataudvekslingen for kontanttjenester, navnlig hvis en national centralbank står over for potentielle eller aktuelle retsskridt foretaget af en klient som følge af en transaktion, der er blevet behandlet gennem dataudvekslingen for kontanttjenester.
Artikel 10
Direktionens rolle
1. I overensstemmelse med artikel 17.3 i Den Europæiske Centralbanks forretningsorden (3) bemyndiges Direktionen til at foretage tekniske ændringer i bilagene til denne retningslinje under hensyntagen til Seddelkomitéens og Den Juridiske Komités synspunkter.
2. Direktionen underretter uden ugrundet ophold Styrelsesrådet om alle ændringer, der foretages i henhold til stk. 1, og efterkommer Styrelsesrådets eventuelle afgørelser i denne henseende.
Artikel 11
Ikrafttræden
Denne retningslinje træder i kraft den 1. oktober 2012.
Artikel 12
Adressater
Denne retningslinje er rettet til de nationale centralbanker.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 20. juli 2012.
For ECB’s Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Retningslinje ECB/2008/8 af 11. september 2008 om indsamling af data om euro og driften af Currency Information System 2 (EUT L 346 af 23.12.2008, s. 89).
(2) EUT L 207 af 28.7.2006, s. 39.
(3) EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33.
BILAG 1
TYPER OG STRØMME AF TRANSAKTIONSMEDDELELSER, DER BEHANDLES GENNEM DATAUDVEKSLINGEN FOR KONTANTTJENESTER
1. |
En transaktionsordre afsendes, for så vidt angår kontanttransaktioner, af en klient, eller, for så vidt angår store overførsler, af den leverende nationale centralbank, og videresendes af den indenlandske/leverende nationale centralbank gennem dataudvekslingen for kontanttjenester til den relevante ikke-indenlandske/modtagende nationale centralbank. |
2. |
Efter modtagelsen af en transaktionsordre afsendes en tilbagemeldings- og valideringsmeddelelse af den ikke-indenlandske/modtagende nationale centralbank til den indenlandske/leverende nationale centralbank gennem dataudvekslingen for kontanttjenester, hvorefter den indenlandske/leverende nationale centralbank videresender denne til klienten, for så vidt angår kontanttransaktioner, eller til den leverende nationale centralbank, for så vidt angår store overførsler. |
3. |
Efter at en transaktion har fundet sted, afsender den ikke-indenlandske/modtagende nationale centralbank en transaktionsbekræftelse til den indenlandske/leverende nationale centralbank gennem dataudvekslingen for kontanttjenester, hvorefter den indenlandske/leverende nationale centralbank videresender denne til klienten, for så vidt angår kontanttransaktioner, eller til den leverende nationale centralbank, for så vidt angår store overførsler. |
Tabel 1a Meddelelsestyper og -strømme for deponering af kontanter
|
Cash Single Shared Platform (CashSSP) |
Global Standards One (GS1) |
||
|
Notification For Deposit |
Notification of Inpayment |
||
|
Feedback Validation |
Service Message |
||
|
Feedback Notification For Deposit |
Confirmation of Receipt |
Tabel 1b Meddelelsestyper og -strømme for hævning af kontanter
|
CashSSP |
GS1 |
||
|
Order For Withdrawal |
Cash Order |
||
|
Feedback Validation |
Service Message |
||
|
Feedback Order For Withdrawal |
Confirmation of Delivery |
Tabel 1c Meddelelsestyper og -strømme for store overførsler
|
CashSSP |
GS1 |
||
|
Notification For Delivery |
Bulk Transfer Message |
||
|
Feedback Validation |
Service Message |
||
|
Feedback Notification For Delivery |
Confirmation of Bulk Transfer |
(1) Hvis en ikke-indenlandsk/modtagende national centralbank modtager overskydende pakker, fremsendes en yderligere meddelelse om deponering/en stor overførsel for de overskydende pakker. Hvis den ikke-indenlandske/modtagende nationale centralbank modtager færre pakker end forventet, fremsendes en ny meddelelse om deponering/en stor overførsel efter lukning af den pågældende transaktionsordre og afsendelse af en tilbagemeldings- og valideringsmeddelelse (med en afvisning af modtagelse). I modsat fald vil kun de pakker, som er modtaget, være omfattet af transaktionsbekræftelsen (delvis modtagelse af leveringen).
BILAG II
EMBALLERINGS- OG KVALITETSKRAV
1. Emballerings- og kvalitetskrav ved kontanttransaktioner
|
Hævning af kontanter |
Deponering af kontanter |
||||||||||||||
Mindstemængde |
|
|
||||||||||||||
Seddelserier (ES1 eller ES2) |
Angives i transaktionsordren |
Angives i transaktionsordren. For blandede bundter er angivelsen baseret på klientens bedste skøn. Nationale centralbanker kan afvise at anvende blandede bundter. |
||||||||||||||
Kvalitet |
Kun sedler og mønter i god stand |
Kun ukontrollerede sedler |
||||||||||||||
Genbrug af transaktionsID |
Den ikke-indenlandske nationale centralbank træffer beslutning om og på hvilket tidspunkt, forseglingsnumrene fra Serial Shipping Container Code (SSCC) og Cash Single Shared Platform (CashSSP) kan genbruges. Den ikke-indenlandske nationale centralbank træffer beslutning om og på hvilket tidspunkt, transaktionsreferencenumrene (= master SSCC) kan genbruges. |
Den ikke-indenlandske nationale centralbank træffer beslutning om og på hvilket tidspunkt, SSCC- eller CashSSP-forseglingsnumrene kan genbruges. Den ikke-indenlandske nationale centralbank træffer beslutning om og på hvilket tidspunkt, transaktionsreferencenumrene (= master SSCC) kan genbruges. |
||||||||||||||
Emballering |
Godkendt emballeringstype for sedler |
Godkendt emballeringstype for sedler |
2. Emballerings- og kvalitetskrav ved store overførsler
Mindstemængde |
En papkasse (= 10 000 sedler). Der er ingen mindstemængde for andre relevante grænseoverskridende operationer i Currency Information System 2. |
||||||||||||
Seddelserier |
Angives i transaktionsordren. Hvis blandede bundter indgår, baseres angivelsen af seddelserier på den leverende nationale centralbanks bedste skøn. |
||||||||||||
Kvalitet |
Sedler i god stand, nye, ukontrollerede eller kassable sedler. |
||||||||||||
Genbrug af transaktionsID |
Den modtagende nationale centralbank træffer beslutning om og på hvilket tidspunkt, SSCC- og CashSSP-forseglingsnumrene kan genbruges. Den modtagende nationale centralbank træffer beslutning om og på hvilket tidspunkt, transaktionsreferencenumrene (= master SSCC) kan genbruges. |
||||||||||||
Mærkning |
De fysiske kasser skal være mærket med stregkoder fra både Global Standards (GS1) og CashSSP, bortset fra lagre af sedler, som kun har en CashSSP-stregkode. En pakke mærkes ikke på ny, når den sendes mellem nationale centralbanker, dvs. det samme forseglingsnummer/SSCC bruges flere gange. |
||||||||||||
Emballering |
|
BILAG III
DATAPOSTER, DER SOM MINIMUM SKAL FREMGÅ AF DE ELEKTRONISKE DATAMEDDELELSER
1. Mindstekrav i forbindelse med deponering af kontanter (1)
|
Datapost |
|
Filafsender |
|
Meddelelsens afsender |
|
Meddelelsens modtager |
|
Artiklens ejer |
|
Transportfirma |
|
Emballeringsvirksomhed |
|
Betaler |
|
Modtager af deponeringen |
|
Oplysninger om pakker, og de artikler, som de indeholder:
|
2. Mindstekrav i forbindelse med hævning af kontanter (1)
|
Datapost |
|
Filafsender |
|
Meddelelsens afsender |
|
Meddelelsens modtager |
|
Transportfirma |
|
Betaler |
|
Afhentningssted |
|
Leveringssted |
|
Artiklens ejer |
|
Oplysninger om de bestilte artikler:
|
3. Mindstekrav i forbindelse med store overførsler
Den Europæiske Centralbanks forsendelsesreference |
|||||
Leverende national centralbank (trykkeri) |
|||||
Modtagende NCB |
|||||
Transportfirma (flyselskab eller pengetransportfirma) |
|||||
Forsendelsesdato |
|||||
Antal paller i alt |
|||||
Antal kasser i alt |
|||||
Antal sedler i alt |
|||||
Samlet værdi af sedler (EUR) |
|||||
Samlet vægt af luftfragt (kg) |
|||||
Oplysninger om paller: |
Oplysninger om kasser: |
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
||||
|
|
(1) Yderligere oplysninger kan være obligatoriske afhængigt af det pågældende kontanthåndteringssystem, som afsenderen anvender.
ORDLISTE
I denne ordliste defineres de tekniske termer, som er anvendt i denne retningslinje og dens bilag.
»Eurosystemets strategiske lager« (Eurosystem Strategic Stock, ESS): det lager af nye eurosedler og eurosedler i god stand, som visse nationale centralbanker opbevarer for at imødekomme efterspørgsel efter eurosedler, som ikke kan imødekommes ved hjælp af logistiske lagre (1)
»Extended custodial inventory programme« (ECI-program): et program, der består af kontraktlige aftaler mellem Den Europæiske Centralbank (ECB), en national centralbank og individuelle kreditinstitutter (ECI-banker), hvorefter den nationale centralbank: i) forsyner ECI-bankerne med eurosedler, som de opbevarer uden for Europa med henblik på at sætte dem i omløb, og ii) krediterer ECI-bankerne for eurosedler, som indskydes af deres kunder, kontrolleres for ægthed og kvalitet, opbevares, og hvorom der gives meddelelse til den nationale centralbank. Der er fuld sikkerhedsstillelse for de af ECI-bankerne opbevarede sedler, herunder sedler i transit mellem den nationale centralbank og ECI-bankerne, indtil de er blevet sat i omløb af ECI-bankerne eller returneret til den nationale centralbank. Sedler, som er overført fra den nationale centralbank til ECI-banker, udgør en del af den nationale centralbanks oprettede sedler (datapost 1.1). Sedler, som opbevares af ECI-banker, indgår ikke i den nationale centralbanks nationale nettoudstedelse af sedler.
»Godkendt emballeringstype« (approved packaging type): en sikker pose (safebag), en forseglet pose (sealbag), en genanvendelig kasse, en papkasse, en europalle eller halv palle, der opfylder kravene, som vedtaget af ECB's Styrelsesråd
»Kassable sedler« (unfit banknotes): i) eurosedler, som er blevet returneret til de nationale centralbanker, men som er uegnede til at være i omløb i overensstemmelse med en separat retsakt fra ECB om nationale centralbankers seddelkontrol, eller ii) eurosedler, som er blevet returneret til kreditinstitutter, herunder NHTO-enheder og ECI-banker, men som er uegnede til at være i omløb i henhold til de minimumsstandarder for sortering, som er fastsat i afgørelse ECB/2010/14 af 16. september 2010 om kontrol af eurosedlers ægthed og kvalitet og om recirkulering af eurosedler (2)
»Logistiske lagre« (logistical stocks, LS): alle lagre af nye eurosedler og eurosedler i god stand, undtagen ESS, i de nationale centralbanker og i overensstemmelse med retningslinje ECB/2008/8 i NHTO-enheder og ECI-banker (3)
»Notes-held-to-order ordning« eller »NHTO-ordning« (notes-held-to-order scheme or NHTO scheme): en ordning, der består af individuelle kontraktlige aftaler mellem en national centralbank og en eller flere enheder (NHTO-enheder) i den nationale centralbanks deltagende medlemsstat, hvorefter den nationale centralbank: i) forsyner NHTO-enhederne med eurosedler, som de opbevarer andetsteds end i den nationale centralbanks lokaler med henblik på at sætte dem i omløb, og ii) direkte krediterer eller debiterer den konto, som NHTO-enhederne eller de kreditinstitutter, som er NHTO-enhedernes kunder, har i den nationale centralbank, for eurosedler, som NHTO-enhederne eller deres kunder deponerer i eller hæver fra opbevaringen i de pågældende lokaler, og hvorom der gives meddelelse til den nationale centralbank. Sedler, som er overført fra den nationale centralbank til NHTO-enheder, udgør en del af den nationale centralbanks oprettede sedler (datapost 1.1). Sedler, som opbevares af NHTO-enheder, indgår ikke i den nationale centralbanks nationale nettoudstedelse af sedler
»Nye sedler« (new banknotes): eurosedler, som endnu ikke er blevet sat i omløb af de nationale centralbanker, NHTO-enheder eller ECI-banker, eller som ikke er blevet forhåndsudsendt af fremtidige nationale centralbanker i Eurosystemet
»Seddelserier« (banknote series): en række euroseddelværdier defineret som en serie i beslutning ECB/2003/4 af 20. marts 2003 om pålydende værdi, specifikationer, gengivelse, ombytning og inddragelse af eurosedler (4) eller i en efterfølgende ECB-retsakt. Den første euroseddelserie, der blev udsendt den 1. januar 2002, består af seddelværdierne 5 EUR, 10 EUR, 20 EUR, 50, EUR, 100 EUR, 200 EUR og 500 EUR. Eurosedler med ændrede tekniske specifikationer eller ændret design (f.eks. en anden underskrift for forskellige formænd for ECB) udgør kun en ny seddelserie, hvis den omtales som sådan i en ændring til beslutning ECB/2003/4 eller en efterfølgende ECB-retsakt
»Sedler i god stand« (fit banknotes): i) eurosedler, som er blevet returneret til de nationale centralbanker, og som er egnet til omløb i overensstemmelse med en separat ECB-retsakt om nationale centralbankers seddelkontrol, eller ii) eurosedler, som er blevet returneret til kreditinstitutter, herunder NHTO-enheder og ECI-banker, og som er egnede til omløb i overensstemmelse med de minimumsstandarder for sortering af eurosedler, som er fastsat i afgørelse ECB/2010/14
»Ukontrollerede sedler« (unprocessed banknotes): i) eurosedler, som er blevet returneret til de nationale centralbanker, men som ikke er kontrolleret for ægthed og kvalitet i overensstemmelse med en separat ECB-retsakt om nationale centralbankers seddelkontrol, eller ii) eurosedler, som er blevet returneret til kreditinstitutter, herunder NHTO-enheder og ECI-banker, men som ikke er kontrolleret for ægthed og kvalitet i overensstemmelse med afgørelse ECB/2010/14.
(1) Som omhandlet i en separat ECB-retsakt om forvaltningen af seddellagre.
(2) EUT L 267 af 9.10.2010, s. 1.
(3) Som omhandlet i en separat ECB-retsakt om forvaltningen af seddellagre.