EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32008D0033(01)

2009/59/EF: Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 31. december 2008 om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser (ECB/2008/33)

EUT L 21 af 24.1.2009, s. 83–86 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 01 bind 014 s. 74 - 77

Dokumentets juridiske status I kraft

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/59(1)/oj

24.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 21/83


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 31. december 2008

om Národná banka Slovenskas indbetaling af kapital, overførsel af valutareserveaktiver og bidrag til Den Europæiske Centralbanks reserver og hensættelser

(ECB/2008/33)

(2009/59/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt »ESCB statutten«), særlig artikel 30.1, 30.3, 49.1 og 49.2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ifølge stk. 1 i Rådets beslutning 2008/608/EF af 8. juli 2008, i henhold til traktatens artikel 122, stk. 2, vedrørende Slovakiets tilslutning til den fælles valuta den 1. januar 2009 (1) opfylder Slovakiet de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og den dispensation, der er indrømmet Slovakiet i henhold til i artikel 4 i tiltrædelsestraktaten (2), ophæves med virkning fra den 1. januar 2009.

(2)

I henhold til ESCB statuttens artikel 49.1 skal den nationale centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, indbetale sin kapitalandel i Den Europæiske Centralbank (ECB) i samme omfang som de nationale centralbanker i andre deltagende medlemsstater. De nationale centralbanker i de nuværende deltagende medlemsstater har indbetalt deres kapitalandele fuldt ud (3). Národná banka Slovenskas vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskuddet i ECB udgør 0,6934 % i henhold til artikel 2 i afgørelse ECB/2008/23 af 12. december 2008 om de nationale centralbankers andele i fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (4). Národná banka Slovenska har allerede indbetalt en andel af dens indskud i ECB’s kapital i henhold til artikel 1 i afgørelse ECB/2006/26 af 18. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de ikke-deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (5). Det udestående beløb udgør derfor 37 216 406,81 EUR, som er resultat af multiplikation af ECB’s kapital (5 760 652 402,58 EUR) med kapitalfordelingsnøglevægten for Národná banka Slovenska (0,6934 %), fratrukket den andel af dens indskud, som allerede er indbetalt.

(3)

I henhold til ESCB statuttens artikel 49.1, sammenholdt med artikel 30.1, skal en national centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, overføre valutareserveaktiver til ECB. Det følger af ESCB statuttens artikel 49.1, at det beløb, der skal overføres, fastsættes ved at multiplicere euroværdien, beregnet efter de gældende vekselkurser, af de valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i overensstemmelse med artikel 30.1 i ESCB statutten, med forholdet mellem antallet af kapitalandele indskudt af den pågældende nationale centralbank og antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater. Ved bestemmelse af de »valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i medfør af artikel 30.1«, skal der tages behørigt hensyn til tidligere justeringer af ECB’s kapitalfordelingsnøgle (6) i medfør af artikel 29.3 i ESCB statutten samt udvidelserne af ECB’s kapitalfordelingsnøgle i medfør af ESCB statuttens artikel 49.3 (7). Som en følge heraf og under hensyn til afgørelse ECB/2008/27 af 12. december 2008 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver (8), udgør euro værdien af de valutareserveaktiver, som allerede er blevet overført til ECB i medfør af artikel 30.1 i ESCB statutten, 44 154 040 257,26 EUR.

(4)

De valutareserveaktiver, som skal overføres af Národná banka Slovenska, denomineres i amerikanske dollar og guld.

(5)

Artikel 30.3 i statutten bestemmer, at ECB skal kreditere hver national centralbank i en deltagende medlemsstat med en fordring, der svarer til de valutareserveaktiver, som den har overført til ECB. Bestemmelserne om pålydende og forrentning af de fordringer, der er krediteret de nationale centralbanker i de nuværende deltagende medlemsstater (9), skal også gælde for pålydende og forrentning af Národná banka Slovenskas fordringer.

(6)

Det bestemmes i artikel 49.2 i ESCB statutten, at en national centralbank i en medlemsstat, hvis dispensation er blevet ophævet, skal bidrage til ECB’s reserver, til de hensættelser, der svarer til reserver, samt til det beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen på resultatopgørelsen pr. 31. december i året forud for ophævelsen af dispensationen. Beløbet for dette bidrag bestemmes i henhold til artikel 49.2 i ESCB statutten.

(7)

I analogi med artikel 3.5 i Forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (10) har centralbankchefen for Národná banka Slovenska haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger vedrørende denne afgørelse, inden den blev truffet —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

»deltagende medlemsstat«: en medlemsstat, der har indført euroen

»valutareserveaktiver«: guld og kontante midler

»guld«: fine troy ounces guld i form af London Good Delivery Bars som angivet af London Bullion Market Association

»Eurosystemet«: ECB og de nationale centralbanker i deltagende medlemsstater

»værdipapirer«: godkendte værdipapirer eller finansielle instrumenter som angivet af ECB

»kontante midler«: den lovmæssige valuta i USA (amerikanske dollar).

Artikel 2

Indbetaling af kapital

1.   Med virkning fra den 1. januar 2009 indbetaler Národná banka Slovenska den resterende del af sit indskud i ECB’s kapital, som udgør 37 216 406,81 EUR.

2.   Národná banka Slovenska indbetaler det i stk. 1 angivne beløb til ECB den 2. januar 2009 til ECB via en særskilt overførsel i TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system).

3.   Národná banka Slovenska indbetaler den 2. januar 2009 til ECB, via en særskilt TARGET2-overførsel, de pr. 1. januar 2009 påløbne renter på det i henhold til stk. 2 til ECB skyldige beløb.

4.   Alle påløbne renter omhandlet i stk. 3 beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

Artikel 3

Overførsel af valutareserveaktiver

1.   Národná banka Slovenska overfører til ECB med virkning fra den 1. januar 2009 og i overensstemmelse med denne artikel og de foranstaltninger, som er indført med hjemmel heri, et beløb i valutareserveaktiver, denomineret i amerikanske dollar og guld, som svarer til 443 086 155,98 EUR som følger:

Modværdi i euro af værdipapirer og kontante midler i amerikanske dollar

Modværdi i euro af guld

Den aggregerede modværdi i euro

376 623 232,58

66 462 923,40

443 086 155,98

2.   Det samlede beløb i euro af valutareserveaktiver, som Národná banka Slovenska skal overføre i medfør af stk. 1, beregnes på grundlag af valutakursen mellem euro og amerikanske dollar, der fastsættes efter den 24-timers skriftlige samrådsprocedure den 31. december 2008 mellem Eurosystemet og Národná banka Slovenska, og for gulds vedkommende på grundlag af prisen i amerikanske dollar pr. fine troy ounce guld, som fastsat i forbindelse med London gold fixing kl. 10.30, London-tid, den 31. december 2008.

3.   ECB bekræfter snarest muligt over for Národná banka Slovenska de beløb, som er beregnet i henhold til andet led.

4.   Národná banka Slovenska overfører til ECB en portefølje af værdipapirer og kontante midler denomineret i amerikanske dollar, hvis relative Value-at-Risk (VaR) i forhold til ECB’s taktiske benchmark på tidspunktet for overførslen ikke overstiger det limit, der gælder for de handelsporteføljer i forhold til de taktiske benchmark, som ECB har angivet. Værdipapirporteføljerne denomineret i amerikanske dollar og kontante midler skal også være i overensstemmelse med de kreditlimitter, som ECB har angivet.

5.   Overførsel af kontante midler foretages til en af ECB angivet konto. Afviklingsdagen for kontante midler, der skal overføres til ECB, er den 2. januar 2009. Národná banka Slovensk giver instrukser vedrørende overførslen til ECB.

6.   Værdien af guld, som Národná banka Slovenska skal overføre til ECB i henhold til stk. 1, skal være så tæt som muligt på, men ikke overstige, 66 462 923,40 EUR.

7.   Národná banka Slovenska overfører det i stk. 1 nævnte guld i ikke-investeret form til en konto og lokalitet som ECB har angivet. Afviklingsdagen for guld, der skal overføres til ECB, er den 5. januar 2009. Národná banka Slovenska giver instrukser vedrørende overførslen til ECB.

8.   Såfremt Národná banka Slovenska overfører guld til ECB til en værdi, som er mindre end den, der er angivet i stk. 1, overfører den et beløb i kontante midler i amerikanske dollar, der svarer til det manglende beløb, den 5. januar til en konto, som ECB har angivet. Sådanne kontante midler i amerikanske dollar udgør ikke en del af de valutareserveaktiver denomineret i amerikanske dollar, som Národná banka Slovenska overfører til ECB i overensstemmelse med stk. 1.

9.   Národná banka Slovenska overfører værdipapirer til ECB til konti, som ECB har angivet. Afviklingsdagen for værdipapirer, der skal overføres til ECB, er den 2. januar 2009. Národná banka Slovenska giver instrukser vedrørende overdragelse af ejendomsret til værdipapirerne til ECB på afviklingsdagen. Værdien af alle disse værdipapirer beregnes på grundlag af kurser angivet af ECB.

10.   Modværdien i euro af summen af alle værdipapirer overført til ECB samt kontante midler skal være lig med det i stk. 1 angivne beløb.

11.   En eventuel difference mellem det samlede beløb for modværdien i euro angivet i stk. 1, og det beløb, som er angivet i artikel 4, stk.1, afvikles i overensstemmelse med aftale af 31. december 2008 mellem Den Europæiske Centralbank og Národná banka Slovenska vedrørende den fordring, hvormed Den Europæiske Centralbank krediterer Národná banka Slovenska i henhold til artikel 30.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. (11)

Artikel 4

Pålydende, forrentning og løbetid af den fordring, der svarer til bidragene

1.   Med virkning fra den 1. januar 2009 og med forbehold af de nærmere præciseringer i artikel 3 om afviklingsdage for overførsel af valutareserveaktiver, krediterer ECB Národná banka Slovenska med en fordring denomineret i euro, der svarer til den samlede modværdi i euro af Národná banka Slovenskas bidrag af valutareserveaktiver. Denne fordring udgør 399 443 637,59 EUR.

2.   Den fordring, som ECB krediterer Národná banka Slovenska, forrentes fra afviklingsdagen. Påløbne renter beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til 85 % af den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

3.   Fordringen tilskrives renter ved slutningen af hvert regnskabsår. ECB underretter hvert kvartal Národná banka Slovenska om det akkumulerede beløb.

4.   Fordringen kan ikke forlanges indfriet.

Artikel 5

Bidrag til ECB’s reserver og hensættelser

1.   Med virkning fra den 1. januar 2009 og i medfør af artikel 3, stk. 5 og 6, skal Národná banka Slovenska bidrage til ECB’s reserver, til de hensættelser, der svarer til reserver, samt til de beløb, der stadig skal afsættes til reserver og hensættelser svarende til saldoen på resultatopgørelsen pr. 31. december 2008.

2.   Det beløb, som Národná banka Slovenska skal bidrage med, fastsættes i overensstemmelse med artikel 49.2 i ESCB statutten. Ved henvisningen i artikel 49.2 til »antallet af kapitalandele indskudt af den pågældende centralbank« og »antallet af kapitalandele, der allerede er indbetalt af de øvrige centralbanker«, forstås vægtene i ECB’s kapitalfordelingsnøgle for henholdsvis Národná banka Slovenska og for de nuværende deltagende medlemsstater i henhold til afgørelse ECB/2008/23.

3.   I stk. 1 skal »ECB’s reserver« og »hensættelser, der svarer til reserver«, bl.a. omfatte ECB’s almindelige reservefond, saldi på revalueringskonti, hensættelse for valutakurs, rente- og guldprisrisiko.

4.   Senest den første åbningsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB’s årsregnskab for 2008, beregner ECB og bekræfter over for Národná banka Slovenska det beløb, som Národná banka Slovenska skal bidrage i henhold til stk. 1.

5.   Den anden åbningsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB’s årsregnskab for 2008 betaler Národná banka Slovenska til ECB via to selvstændige TARGET overførsler:

a)

det skyldige beløb til ECB i henhold til stk. 4, og

b)

de påløbne renter for perioden fra den 1. januar 2009 og indtil denne dag på det skyldige beløb til ECB i henhold til stk. 4.

6.   Alle påløbne renter omhandlet i stk. 5, litra b, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets seneste primære markedsoperation.

Artikel 6

Kompetencer

1.   I nødvendigt omfang giver ECB’s direktion instruktioner til Národná banka Slovenska til nærmere bestemmelse og effektuering af bestemmelser i denne afgørelse og tilvejebringelse af hensigtsmæssige midler til løsning af eventuelle problemer.

2.   En instruktion udstedt af Direktionen i henhold til stk. 1 meddeles straks Styrelsesrådet, og Direktionen følger Styrelsesrådets beslutninger i anledning heraf.

Artikel 7

Afsluttende bestemmelse

Afgørelsen træder i kraft den 1. januar 2009.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 31. december 2008.

Jean-Claude TRICHET

Formand for ECB


(1)  EUT L 195 af 24.7.2008, s. 24.

(2)  Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union (EUT L 236 af 23.9.2003, s. 33).

(3)  Afgørelse ECB/2006/22 af 15. december 2006 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for de deltagende nationale centralbankers indbetaling af Den Europæiske Centralbanks kapital (EUT L 24 af 31.1.2007, s. 3).

(4)  Se side 66 i denne EUT.

(5)  EUT L 24 af 31.1.2007, s. 15.

(6)  Afgørelse ECB/2003/17 af 18. december 2003 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbanks (EUT L 9 af 15.1.2004, s. 27), og afgørelse ECB/2008/23.

(7)  Afgørelse ECB/2004/5 af 22. april 2004 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 205 af 9.6.2004, s. 5), og afgørelse ECB/2006/21 af 15. december 2006 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (EUT L 24 af 31.1.2007, s. 1).

(8)  Se side 77 i denne EUT.

(9)  I henhold til retningslinje ECB/2000/15 af 3. november 1998 som ændret ved retningslinje af 16. november 2000 om sammensætning, værdiansættelse og fremgangsmåde vedrørende den første overførsel af valutareserveaktiver samt pålydende og forrentning af hertil svarende fordringer (EFT L 336 af 30.12.2000, s. 114).

(10)  Vedtaget ved afgørelse ECB/2004/2 af 19. februar 2004 om vedtagelse af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (EUT L 80 af 18.3.2004, s. 33).

(11)  EUT C 18 af 24.1.2009, s. 3.


Op