EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52000XB0211

Meddelelse fra Den Europæiske Centralbank om pålæggelse af sanktioner i tilfælde af misligholdelse af pligten til at holde mindstereserver

Denne version blev tilbagekaldt ved meddelelse 52021XB1015(01).

EFT C 39 af 11.2.2000, s. 3–3 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52000XB0211

Meddelelse fra Den Europæiske Centralbank om pålæggelse af sanktioner i tilfælde af misligholdelse af pligten til at holde mindstereserver

EF-Tidende nr. C 039 af 11/02/2000 s. 0003 - 0003


MEDDELELSE FRA DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OM PÅLÆGGELSE AF SANKTIONER I TILFÆLDE AF MISLIGHOLDELSE AF PLIGTEN TIL AT HOLDE MINDSTERESERVER

(2000/C 39/04)

Artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver fastlægger blandt andet, at hvis en institution helt eller delvis undlader at holde de mindstereserver, der kræves i henhold til denne forordning og tilknyttede ECB-forordninger eller -beslutninger, kan Den Europæiske Centralbank (ECB) pålægge sanktioner.

Med henblik på at sikre gennemsigtighed hvad angår ECB's sanktionspolitik i forbindelse med mindstereserver har ECB besluttet at offentliggøre følgende dele af den sanktionspolitik, den vil anvende indtil videre:

1. Størrelsen af den sanktion, som Den Europæiske Centralbank pålægger i tilfælde af misligholdelse af pligten til at holde mindstereserver

I tilfælde af misligholdelse af pligten til at holde de krævede mindstereserver i henhold til Rådets forordninger og tilknyttede ECB-forordninger eller -beslutninger pålægges der en sanktion. Den beregnes som en bøde på 2,5 procentpoint over gennemsnittet af Det Europæiske System af Centralbankers marginale udlånsrente i den reservekravsperiode, i hvilken overtrædelsen fandt sted, af det daglige gennemsnitsbeløb af de mindstereserver, som den pågældende institution har undladt at stille.

Bøden beregnes under anvendelse af nedenstående formel:

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

hvor

Pt= bøden, der skal betales på grund af manglende overholdelse af reservekravene i reservekravsperioden t

Dt= det manglende mindstereservebeløb for reservekravsperioden t (som et dagligt gennemsnit)

nt= antal kalenderdage i reservekravsperioden t

i= kalenderdagen i reservekravsperioden t

MLRi= den marginale udlånsrente på dag i

2. Gentagen misligholdelse af mindstereservekravene

Misligholder en institution, der er pålagt mindstereservekrav, mere end to gange i løbet af en periode på 12 måneder mindstereservekravene, anses dette som gentagen misligholdelse.

For hver gentagen misligholdelse pålægges der en sanktion. Den beregnes efter formelen i punkt 1 ovenfor, som en bøde på 5 procentpoint over gennemsnittet af Det Europæiske System af Centralbankers marginale udlånsrente i den reservekravsperiode, i hvilken den gentagne overtrædelse fandt sted, af det daglige gennemsnitsbeløb af de mindstereserver, som den pågældende institution har undladt at stille.

Op