EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32000R2548

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2548/2000 af 2. november 2000 om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euroen i Grækenland (ECB/2000/11)

EFT L 291 af 18.11.2000, s. 28–29 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
tjekkisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
estisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
lettisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
litauisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
ungarsk specialudgave Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
maltesisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
polsk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
slovakisk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
slovensk specialudgave: Kapitel 10 bind 001 s. 259 - 260
bulgarsk specialudgave: Kapitel 10 bind 005 s. 16 - 17
rumænsk specialudgave: Kapitel 10 bind 005 s. 16 - 17
Specialudgave på kroatisk: Kapitel 10 bind 005 s. 3 - 4

Dokumentets juridiske status I kraft

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/2548/oj

32000R2548

Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2548/2000 af 2. november 2000 om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euroen i Grækenland (ECB/2000/11)

EF-Tidende nr. L 291 af 18/11/2000 s. 0028 - 0029


Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2548/2000

af 2. november 2000

om overgangsbestemmelser for Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euroen i Grækenland

(ECB/2000/11)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt "statutten"), særlig artikel 19.1 og artikel 47.2, første led, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2531/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks anvendelse af mindstereserver(1) og til Rådets forordning (EF) nr. 2532/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks beføjelser til at pålægge sanktioner(2),

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2533/98 af 23. november 1998 om Den Europæiske Centralbanks indsamling af statistisk information(3), særlig artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 4,

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2818/98 af 1. december 1998 om anvendelse af mindstereserver (ECB/1998/15)(4), ændret ved forordning (EF) nr. 1921/2000(5),

under henvisning til Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 2819/98 af 1. december 1998 om den konsoliderede balance i MFI-sektoren (monetære finansielle institutioner) (ECB/1998/16)(6), ændret ved forordning (EF) nr. 1921/2000(7),

under henvisning til bidraget fra Det Generelle Råd for Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Indførelsen af euroen i Grækenland pr. 1. januar 2001 medfører, at kreditinstitutter, der er beliggende i Grækenland, og kreditinstitutters filialer i Grækenland underlægges ESCB's mindstereservesystem fra og med samme dato.

(2) Integrationen af disse enheder i ESCB's mindstereservesystem kræver indførelse af overgangsbestemmelser for at sikre en gnidningsløs integration, uden at der skabes en uforholdsmæssigt stor byrde for kreditinstitutter i de deltagende medlemsstater, herunder Grækenland.

(3) Statuttens artikel 5 sammenholdt med artikel 10 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til på nationalt plan at udforme og gennemføre alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre indsamlingen af den statistiske information, som er nødvendig for at opfylde ECB's statistiske rapporteringskrav, og de rettidige forberedelser på statistikområdet, for at de kan blive deltagende medlemsstater -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelserne for ECB's anvendelse af mindstereserver efter indførelsen af euroen i Grækenland er fastsat i nærværende forordnings bilag, som udgør en integrerende del af denne forordning.

I mangel af særlige bestemmelser i denne forordning finder bestemmelserne i ECB's forordning (EF) nr. 2818/98 og (EF) nr. 2819/98 anvendelse.

Artikel 2

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Bestemmelserne i bilaget til denne forordning har kun virkning for de første reservekravsperioder i 2001.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. november 2000.

På ECB's Styrelsesråds vegne

Willem F. Duisenberg

Formand

(1) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 1.

(2) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 4.

(3) EFT L 318 af 27.11.1998, s. 8.

(4) EFT L 356 af 30.12.1998, s. 1.

(5) EFT L 229 af 9.9.2000, s. 34.

(6) EFT L 356 af 30.12.1998, s. 7.

(7) Se fodnote 5.

BILAG

OVERGANGSBESTEMMELSER VEDRØRENDE INTEGRATION AF INSTITUTIONER BELIGGENDE I GRÆKENLAND I ESCB'S MINDSTERESERVESYSTEM

1. Kreditinstitutter, der er beliggende i Grækenland, og kreditinstitutters filialer i Grækenland (i det følgende benævnt "institutioner i Grækenland") er underlagt reservekrav fra og med den 1. januar 2001. Der indføres en overgangsreservekravsperiode, som løber fra den 1. januar 2001 til den 23. januar 2001, for institutioner i Grækenland. Den reservekravsperiode, der gælder for institutioner i andre deltagende medlemsstater i henhold til artikel 7 i ECB's forordning (EF) nr. 2818/98, forbliver upåvirket af indførelsen af en overgangsreservekravsperiode for institutioner i Grækenland.

I. Overgangsreservekravsperiode for institutioner i Grækenland

2. Reservegrundlaget for hver enkelt institution i Grækenland for overgangsreservekravsperioden defineres i forhold til elementer i dens balance pr. 30. november 2000. Reservegrundlaget rapporteres af hver enkelt institution til Grækenlands centralbank inden begyndelsen af overgangsreservekravsperioden i henhold til bestemmelserne om ECB's rapporteringskrav for penge- og bankstatistik, som er fastsat i ECB's forordning (EF) nr. 2819/98. Institutioner i Grækenland, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2819/98, beregner et reservegrundlag for overgangsreservekravsperioden på grundlag af deres balance pr. 30. november 2000 og rapporterer reservegrundlaget til Grækenlands centralbank inden overgangsreservekravsperiodens begyndelse.

3. For overgangsreservekravsperioden beregnes og meddeles de individuelle reservekrav, som institutioner i Grækenland er underlagt, af den part, der foretager beregningen, inden overgangsreservekravsperiodens begyndelse i henhold til den procedure, der er angivet i artikel 5, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2818/98. De beregnede reservekrav bekræftes senest den første NCB-bankdag i overgangsreservekravsperioden i henhold til den procedure, der er angivet i artikel 5, stk. 3, i ECB's forordning (EF) nr. 2818/98.

4. I overgangsreservekravsperioden underretter den part, der foretager revisioner, den anden part om revisionerne senest den 15. januar 2001, i overensstemmelse med artikel 5, stk. 4, i forordning (EF) nr. 2818/98. Revisioner anerkendes af den underrettede part senest den 16. januar 2001. En manglende reaktion fra den underrettede part senest den 16. januar 2001 betragtes som en anerkendelse af det reservekrav, som institutionen er underlagt i overgangsreservekravsperioden.

II. Overgangsbestemmelser for institutioner i andre deltagende medlemsstater

5. Institutioner i andre deltagende medlemsstater kan for de reservekravsperioder, der går fra henholdsvis den 24. december 2000 til den 23. januar 2001 og fra den 24. januar 2001 til den 23. februar 2001, vælge at udnytte muligheden for fra deres reservegrundlag at fratrække gæld til institutioner i Grækenland, der ikke er opført som værende fritaget fra ESCB's mindstereservesystem. Institutionerne kan ved hjælp af de lister, der er nævnt i artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2818/98, fastslå, om deres gældsforpligtelser vedrører andre institutioner, som selv er underlagt reservekrav.

6. Institutioner i andre deltagende medlemsstater, som ønsker at udnytte muligheden for at fratrække gæld til institutioner i Grækenland, skal for månederne november og december 2000 rapportere en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 7, i bilag 1 til forordning (EF) nr. 2819/98 over for institutioner i Grækenland, der anses for allerede at være underlagt ESCB's mindstereservesystem.

Dette fritager ikke institutionerne for forpligtelsen til at rapportere statistisk information for de pågældende perioder i overensstemmelse med tabel 1 i bilag 1 til forordning (EF) nr. 2819/98, for så vidt som institutioner i Grækenland stadig anses for at være banker beliggende i "Resten af verden".

Tabellerne skal rapporteres i overensstemmelse med de almindelige tidsfrister og procedurer, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2819/98.

7. En rapporterende institution, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2819/98, kan for månederne november og december 2000 vælge at rapportere en tabel i overensstemmelse med tabel 1, fodnote 7, i bilag 1 til forordning (EF) nr. 2819/98, over for institutioner i Grækenland, der anses for allerede at være underlagt ESCB's mindstereservesystem.

I så fald rapporteres dataene vedrørende november 2000 til den relevante deltagende NCB senest den 23. december 2000. Den pågældende institutions reservegrundlag for de reservekravsperioder, der begynder henholdsvis den 24. december 2000 og den 24. januar 2001, beregnes på grundlag af dataene vedrørende november 2000.

Dataene vedrørende december 2000 rapporteres i overensstemmelse med de almindelige tidsfrister og procedurer, der gælder for det pågældende kreditinstitut. Den pågældende institutions reservegrundlag for de reservekravsperioder, der begynder henholdsvis den 24. februar, den 24. marts og den 24. april 2001, beregnes på grundlag af dataene vedrørende december 2000.

Op