EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 31999D0006(01)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 7. oktober 1999 om ændring af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/1999/6)

EFT L 314 af 8.12.1999, s. 32–33 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 29/02/2004; ophævet og erstattet af 32004D0002

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/810/oj

31999D0006(01)

Den Europæiske Centralbanks afgørelse af 7. oktober 1999 om ændring af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank (ECB/1999/6)

EF-Tidende nr. L 314 af 08/12/1999 s. 0032 - 0033


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE

af 7. oktober 1999

om ændring af forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank

(ECB/1999/6)

(1999/810/EF)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR -

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (i det følgende benævnt "statutten"), særlig artikel 12.3,

under henvisning til forslaget fra Direktionen for Den Europæiske Centralbank (ECB), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) For at styrke midlerne til bekæmpelse af svig og andre former for ulovlig aktivitet, der skader ECB's finansielle interesser, skal ECB nedsætte et uafhængigt Udvalg for Bekæmpelse af Svig, som skal kontrollere ECB's virksomhed desangående;

(2) for at sikre ECB's effektive virksomhed desangående er det nødvendigt, at Udvalget for Bekæmpelse af Svig kan udføre sine opgaver uafhængigt inden for ECB's organisation;

(3) forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank giver ikke i den foreliggende udgave mulighed for at nedsætte et Udvalg for Bekæmpelse af Svig;

(4) forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank giver i den foreliggende udgave kun formanden for ECB beføjelse til at undertegne beslutninger vedtaget af ECB's Direktion; for at sikre fleksibilitet er det nødvendigt at gøre det muligt for andre direktionsmedlemmer end formanden at undertegne beslutninger vedtaget af ECB's Direktion;

(5) det er som følge heraf nødvendigt at ændre forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Ny artikel 9a i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank

I forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank indsættes som artikel 9a: "Styrelsesrådet kan beslutte at nedsætte et Uafhængigt Udvalg for Bekæmpelse af Svig i ECB."

Artikel 2

Ændring af artikel 17 i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank

Artikel 17.4 i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank ændres og læses således: "17.4. ECB's beslutninger og henstillinger skal vedtages af Styrelsesrådet eller Direktionen inden for deres respektive kompetenceområde og undertegnes af formanden. ECB's beslutninger om at pålægge tredjeparter sanktionen undertegnes af formanden, næstformanden eller to andre medlemmer af Direktionen. ECB's beslutninger og henstillinger skal indeholde en begrundelse. Henstillinger vedrørende afledt fællesskabsret i henhold til statuttens artikel 42 vedtages af Styrelsesrådet."

Artikel 3

Afsluttende bestemmelser

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Afgørelsen får virkning fra datoen for offentliggørelsen.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 7. oktober 1999.

Willem F. DUISENBERG

Formand for ECB

Op