EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52016XB0128(01)

Ændring af ECB's etiske grundlag (Denne tekst erstatter artikel 36a i teksten, der er offentliggjort i EU-tidende C 204 af 20. juni 2015, s. 3)

EUT C 31 af 28.1.2016, s. 3–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.1.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/3


ÆNDRING AF ECB's ETISKE GRUNDLAG

(Denne tekst erstatter artikel 36a i teksten, der er offentliggjort i EU-tidende C 204 af 20. juni 2015, s. 3)

(2016/C 31/04)

I Del I i Ansættelsesvilkårene for ansatte i Den Europæiske Centralbank (ECB) hvad angår det etiske grundlag, erstattes artikel 36a af følgende:

»Artikel 36a

På de betingelser, der er fastsat i personalereglerne, har en ansat, efter at vedkommendes ansættelse i ECB er ophørt, der som følge af sin afkølingsperiode ikke må optage en specifik erhvervsmæssig beskæftigelse og ikke kan finde en passende alternativ erhvervsmæssig beskæftigelse og som følge deraf er arbejdsløs, ret til følgende ydelser, så længe forbuddet mod at optage denne beskæftigelse gælder, og så længe den pågældende er arbejdsløs:

a)

en særlig månedlig ydelse svarende til:

80 % af den seneste grundløn det første år,

60 % af den seneste grundløn det følgende år,

b)

husstandstillæg og børnetilskud,

c)

dækning gennem ECB's sygesikrings- og ulykkesforsikringsordning,

d)

et uddannelsestillæg i overensstemmelse med artikel 19, som er begrænset til en godtgørelse på højest 299 EUR om måneden, undtagen for børn med attesterede tvingende uddannelsesbehov, som defineret i personalereglerne, hvorefter godtgørelsen hæves til højest 588 EUR om måneden. Uddannelsestillægget udbetales kun frem til udgangen af det skoleår, hvor den ansattes ansættelse ophørte, forudsat at barnet forbliver i den samme uddannelsesinstitution resten af det pågældende skoleår,

e)

optjening af pensionsberettiget tjeneste i løbet af perioden nævnt under litra a). Vedkommende forbliver medlem af pensionsordningen i løbet af denne periode og »ECB's bidrag«, »obligatoriske bidrag« og »frivillige bidrag«, hvor relevant, beregnes på grundlag af den særlige månedlige ydelse, der er specificeret under litra a) i stedet for af grundlønnen.

Ovenstående ydelser erstatter arbejdsløshedsydelser i artikel 36, hvor det er relevant, og udgør et supplement til eventuelle andre ydelser af samme art, som modtages fra anden side, herunder arbejdsløshedsydelser. Den ansatte skal gøre krav på og opgive sådanne ydelser, som fratrækkes de ydelser, der betales af ECB.

Ovenstående ydelser udbetales ikke til ansatte efter pensionering.«.


Op