EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 52014AB0010
Opinion of the European Central Bank of 5 February 2014 on a proposal for a regulation of the European Parliament and of the Council on interchange fees for card-based payment transactions (CON/2014/10)
Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. februar 2014 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (CON/2014/10)
Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 5. februar 2014 om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (CON/2014/10)
EUT C 193 af 24.6.2014, s. 2–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
24.6.2014 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 193/2 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE
af 5. februar 2014
om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner
(CON/2014/10)
2014/C 193/02
Indledning og retsgrundlag
Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 31. oktober 2013 en anmodning fra Rådet om en udtalelse om et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner (1) (herefter »forordningsforslaget«).
ECB's kompetence til at afgive udtalelse fremgår af artikel 127, stk. 4, og artikel 282, stk. 5, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, da forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som vedrører Det Europæiske System af Centralbankers (ESCB's) opgaver i forbindelse med at fremme betalingssystemernes smidige funktion og bidrage til en smidig gennemførelse af politikkerne vedrørende det finansielle systems stabilitet, som omhandlet i traktatens artikel 127, stk. 2, fjerde led, og artikel 127, stk. 5. I overensstemmelse med artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne udtalelse vedtaget af ECB's Styrelsesråd.
Generelle bemærkninger
1. |
Ved forordningsforslaget fastsættes der ensartede tekniske og forretningsmæssige krav til betalingskorttransaktioner, som gennemføres inden for Den Europæiske Union, hvor både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder er etableret i Unionen. Forslaget til forordning består af to dele. Den første del fastsætter et loft over interbankgebyrer (2) for transaktioner med forbrugerrelaterede debetkort på højst 0,20 % af transaktionsværdien og et loft over forbrugerrelaterede kreditkort på højst 0,30 % af transaktionsværdien, som gælder for henholdsvis indenlandske og grænseoverskridende (3) transaktioner efter forskellige overgangsperioder (4). Transaktioner med firmakort og kort udstedt under ordninger med tre parter samt hævninger af kontanter i kontantautomater er undtaget fra kravene i forordningsforslagets første del. |
2. |
I forordningsforslagets anden del fastsættes de forretningsregler og andre tekniske krav, der vil gælde for alle kategorier af kortbaserede betalingstransaktioner. De vigtigste af disse er adskillelsen af betalingskortordninger og behandlingsenheder (5), ændringer i anvendelsen af reglen om, at alle kort skalaccepteres — »Honour All Cards Rule« (den såkaldte HACR-regel) (6) — og et forbud mod regler, der gør det vanskeligt at gennemføre eller forhindrer co-badging (7). Forordningsforslaget indeholder også en ny regel, hvorefter licenser, som via kortordninger meddeles til udstedelses- eller indløsningsformål, skal omfatte hele EU's område, samt regler om at øge gennemsigtigheden af de gebyrer, som opkræves hos forretningsdrivende (»blandingsophør«), og at forbyde »foranstaltninger vedrørende styring« i licensaftaler (8). Der er også en række nye regler, der skal forbedre gennemsigtigheden af gebyrstrukturerne, f.eks. et forbud mod bestemmelser, der afholder de forretningsdrivende fra at oplyse deres kunder om de gebyrer, som de betaler til indløserne af betalingstjenesterne, og et krav om, at indløsende betalingstjenesteudbydere som minimum skal forelægge de forretningsdrivende månedlige opgørelser over de gebyrer, som de opkræver hos de forretningsdrivende, hvori de gebyrer, som de forretningsdrivende har betalt i den pågældende måned, udspecificeres på hver enkelt kategori af kort og hvert enkelt varemærke, som den indløsende bank udbyder tjenester for. |
3. |
ECB glæder sig over, at forordningsforslaget fastsætter fælles bestemmelser for interbankgebyrer i hele EU samt ensartede forretningsregler og tekniske krav for kortbaserede betalingstransaktioner. Forslagene er generelt i tråd med Eurosystemets eksisterende positioner. Betalingskort er det mest anvendte elektroniske betalingsinstrument ved detailkøb og repræsenterer således en stor andel af de betalingstransaktioner, der foretages i EU. På trods heraf er interbankgebyrer for nærværende i vid udstrækning ikke-regulerede og varierer derfor meget på tværs af medlemsstaterne. Indførelsen af fælles bestemmelser skal bidrage til at gennemføre det indre marked for betalinger og støtte etableringen af et fælles eurobetalingsområde (SEPA). De nye bestemmelser har ganske vist et stærkt konkurrencerelateret aspekt, men har også til formål at reducere opsplitningen af markedet og skabe lige vilkår, som vil gøre det lettere for de eksisterende aktører at konkurrere og for nye udbydere at indtræde på markedet for kortbetaling, hvilket vil føre til større effektivitet og generelt større brug af elektroniske betalingsinstrumenter. |
Specifikke bemærkninger
1. Definitioner af begreber
Definitionerne i forordningsforslaget (9) er i en vis udstrækning, men ikke fuldt ud, i overensstemmelse med definitionerne i forslaget om et nyt betalingstjenestedirektiv (Payment Services Directive, herefter »det foreslåede PSD2«) (10) og Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 (11). Det er en fordel at definere begreber, der forekommer i tæt forbundne EU-retsakter, på samme måde, for at undgå misforståelser og for at gøre det lettere for borgerne at forstå den retlige ramme. Derfor mener ECB, at definitionen af en række vigtige begreber, såsom »betalingsordre«, »betalingstjenesteudbyder« og »betalingstransaktion«, bør bringes yderligere i overensstemmelse med definitionerne i det foreslåede PSD2. Endvidere er de foreslåede definitioner af »kortbaseret betalingstransaktion« og »betalingskorttransaktion« meget lig hinanden. ECB foreslår derfor, at de slås sammen til én definition. Af bilaget til denne udtalelse fremgår en række yderligere tekniske kommentarer til definitionerne.
2. Andre bestemmelser
2.1. |
ECB glæder sig over, at der er større klarhed med hensyn til interbankgebyrer. Hvis loftet over grænseoverskridende interbankgebyrer indføres før loftet over nationale interbankgebyrer, vil det imidlertid kunne være til skade for mindre nationale kortindløsere, fordi de ikke vil være i stand til at tage konkurrencen op med udenlandske indløsere, der drager fordel af de lavere grænseoverskridende interbankgebyrer. ECB foreslår derfor, at disse lofter indføres på samme tid. |
2.2. |
ECB støtter forslaget om, at valget af kort i tilfælde af, at der er mere end et kort under samme varemærke (co-branding), skal ske på salgsstedet (12). Men samtidig kan betalerne have et incitament til at vælge kortvaremærker, der giver dem yderligere fordele, såsom bonusprogrammer, der følgelig kan føre til en stigning i brugen af dyre kortvaremærker. Derfor foreslår ECB, at valget af et specifikt varemærke skal træffes i fællesskab af kortholderen og den forretningsdrivende på salgsstedet. |
2.3. |
ECB hilser det velkommen, at forslaget indeholder et forbud mod regler, der tvinger forretningsdrivende til at acceptere alle kort inden for et specifikt varemærke, men er bekymret over undtagelsen, hvorefter de forretningsdrivende har pligt til at acceptere andre betalingsinstrumenter med det samme varemærke og/eller af samme kategori, som er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr (13). Beslutningen om at acceptere kort, og hvilke varemærker eller kortprodukter, den forretningsdrivende vil acceptere i en bestemt ordning, bør være en kommerciel beslutning, som den forretningsdrivende selv træffer. |
2.4. |
Endvidere foreslår ECB at præcisere, at betalingskortordningerne ikke må diskriminere behandlingsenhederne ved at gennemføre forretningsregler, der begrænser interoperabiliteten mellem behandlingsenhederne unødigt. |
2.5. |
Endelig kan betalingskortordningerne have brug for yderligere tid til at tilpasse sig til de nye krav. I den forbindelse kunne det overvejes at fastsætte en overgangsperiode for kravet om adskillelse (14). |
2.6. |
Af effektivitetshensyn foreslår ECB, at én enkelt kompetent myndighed er ansvarlig for at sikre, at forordningen overholdes, men er opmærksom på, at dette kan være vanskeligt at gennemføre i praksis som følge af forskellene mellem de nationale systemer. |
Hvor ECB foreslår ændringer af forordningsforslaget, vedlægges som bilag ændringsforslag med en begrundelse herfor.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 5. februar 2014.
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) KOM(2013) 550 endelig/2.
(2) Jf. forordningsforslagets kapitel II og III. Interbankgebyrer er gebyrer, der normalt gælder mellem de kortindløsende og de kortudstedende betalingstjenesteudbydere, der indgår i en bestemt kortordning. Interbankgebyrerne udgør hovedparten af de gebyrer, som forretningsdrivende betaler til indløsende betalingstjenesteudbydere for hver enkelt korttransaktion.
(3) Grænseoverskridende transaktioner er, når forbrugerne bruger deres betalingskort i en anden medlemsstat, eller når en handlende bruger en indløsende betalingstjenesteudbyder i en anden medlemsstat.
(4) Loftet for grænseoverskridende transaktioner træder i kraft to måneder efter forordningens ikrafttrædelse. To år efter forordningens ikrafttrædelse vil disse lofter også gælde for indenlandske transaktioner.
(5) Betalingskortordninger og enheder, der behandler kortbaserede betalinger, skal være uafhængige af hinanden for så vidt angår juridisk form, organisation og beslutningstagning.
(6) Denne regel gælder for kortordninger eller betalingstjenesteudbydere, som kræver, at de forretningsdrivende accepterer alle de produkter, der er udstedt under det samme varemærke, hvilket betyder, at de forretningsdrivende ikke kan begrænse deres accept til en bestemt korttype. I henhold til forordningsforslagets artikel 10 har forretningsdrivende lov til kun at acceptere én kortkategori inden for det samme varemærke, idet betalingstjenesteudbyderen eller kortordningen er underlagt et forbud mod at kræve, at de forretningsdrivende skal acceptere flere eller alle kategorier af det samme varemærke. Endvidere indføres der med forordningsforslaget et krav, der forhindrer de forretningsdrivende i at diskriminere mellem kort, der er genstand for det samme regulerede interbankgebyr. Accepterer de forretningsdrivende f.eks. et debetkortvaremærke, skal de også acceptere debetkort fra alle andre varemærker.
(7) Med andre ord at to eller flere betalingsvaremærker kombineres på et kortbaseret betalingsinstrument.
(8) Betalingstjenesteudbyderne eller betalingskortordningerne må ikke forhindre de forretningsdrivende i at styre forbrugerne over imod brug af bestemte betalingsinstrumenter, som de forretningsdrivende foretrækker, eller i at oplyse forbrugerne om interbankgebyrer eller detailhandelsgebyrer.
(9) Jf. forordningsforslagets artikel 2.
(10) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiverne 2002/65/EF, 2013/36/EF og 2009/110/EF og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF (KOM(2013) 547 endelig).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22).
(12) Jf. forordningsforslagets artikel 8, stk. 5.
(13) Forordningsforslagets artikel 10, stk. 1, og betragtning 29.
(14) Jf. forordningsforslagets artikel 7.
BILAG
Ændringsforslag
Tekst foreslået af Europa-Kommissionen |
Ændringer foreslået af ECB (1) |
||||||||||||||||
Ændringsforslag 1 |
|||||||||||||||||
Betragtning 15 til 17 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Perioden på 22 måneder, som foreslås mellem indførelsen af loftet over grænseoverskridende interbankgebyrer og loftet over nationale interbankgebyrer, kan være til skade for mindre nationale kortindløsere, da de ikke vil være i stand til at tage konkurrencen op med udenlandske indløsere, der drager fordel af de lavere grænseoverskridende interbankgebyrer. Der foretrækkes derfor en fælles dato for indførelsen af loftet over interbankgebyrer. ECB er dog neutral med hensyn til den foreslåede tidsfrist. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 2 |
|||||||||||||||||
Betragtning 24 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Denne tilføjelse foreslås for at præcisere konteksten. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 3 |
|||||||||||||||||
Betragtning 29 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: De forretningsdrivende bør selv kunne træffe kommercielle beslutninger med hensyn til, hvilke kort, ordninger, varemærker eller produkter, de ønsker at acceptere. At gøre accept af kort, der er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr, obligatorisk, synes at være unødvendigt vidtrækkende. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 4 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 1 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det er nødvendigt at ændre denne artikel for at afspejle visse yderligere forhold i forbindelse med indløsning. Ændringsforslaget er i overensstemmelse med den definition af »indløsning af betalingstransaktioner«, som Eurosystemet har foreslået i sin udtalelse om det foreslåede PSD2. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 5 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 2 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Ordlyden er ændret for at afspejle visse yderligere forhold i forbindelse med udstedelse. Ændringsforslaget er i overensstemmelse med den definition af »udstedelse af betalingsinstrumenter«, som Eurosystemet har foreslået i sin udtalelse om det foreslåede PSD2. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 6 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 4 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det kan ikke tages for givet, at et debetkort vil blive debiteret inden for 48 timer. Adskillelsen mellem debet- og kreditkort bør derfor være baseret på omgående debitering af kontoen (debetkort) og debitering på forud aftalte datoer (kreditkort). Endvidere bør definitionen af debetkort også adskille sig fra definitionen af kreditkort (se nedenfor), for så vidt angår de fordele, der er for betaleren, som således udgør en ikke-vilkårlig begrundelse for den foreslåede forskel mellem de respektive lofter over interbankgebyrer. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 7 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 5 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Jf. begrundelsen for ændringsforslag 6. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 8 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 7 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Definitionen af en »kortbaseret betalingstransaktion«, som Kommissionen har foreslået, er en smule bredere end definitionen af en »betalingskorttransaktion«, idet den også omfatter transaktioner foretaget uden brug af et fysisk kort. Under hensyn til den hastige udvikling på kortområdet og den stigende mængde forskellige betalingsløsninger, der benytter sig af kortinfrastrukturen, foreslår ECB, at de to definitioner slås sammen. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 9 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 8 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det foreslås at forenkle ordlyden af denne definition som anført i ændringsforslaget ovenfor. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 10 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 9 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det foreslås at forenkle ordlyden af denne definition ved at henvise til begreberne udsteder og indløser. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 11 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 10 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det foreslås ikke at begrænse definitionen af detailhandelsgebyr til de anførte punkter. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 12 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 13 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Ordlyden er ændret for at indarbejde initieringselementet. Henvisningerne til Unionen og medlemsstaterne bør slettes, da de ikke er nødvendige. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 13 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 14 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det foreslås, at der ikke sondres mellem kortordninger med tre parter og kortordninger med fire parter på grundlag af udstedende og indløsende tjenester. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 14 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 15 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Jf. begrundelsen for ændringsforslag 13. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 15 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 16 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Denne definition bør bringes i overensstemmelse med det foreslåede PSD2. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 16 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 17 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Denne definition bør bringes i overensstemmelse med definitionen af en »kortbaseret betalingstransaktion« som anført i ændringsforslag 8. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 17 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 18 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Det foreslås at indarbejde elementet fjernadgang i definitionen af dette begreb. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 18 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 19 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Betalingsordrer for kortbetalinger kan også initieres af betalingsmodtageren. Endvidere bringer ændringsforslaget definitionen i overensstemmelse med det foreslåede PSD2. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 19 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 20 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Definitionen er meget lig definitionen af en »kortbaseret betalingstransaktion«. Det foreslås derfor, at de to definitioner slås sammen. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 20 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 21 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: For at bringe definitionen i overensstemmelse med det foreslåede PSD2. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 21 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 23 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: For at bringe definitionen i overensstemmelse med det foreslåede PSD2. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 22 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 24 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Ændret for at præcisere yderligere, hvad tjenester til behandling af betalingstransaktioner leveret af betalingstjenesteudbydere omfatter. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 23 |
|||||||||||||||||
Artikel 2, nr. 25 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Ordlyden er ændret for at understrege det tekniske element, dvs. at betalingstjenesterne behandles elektronisk. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 24 |
|||||||||||||||||
Artikel 3 og 4 |
|||||||||||||||||
»Artikel 3 Interbankgebyrer for grænseoverskridende forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner
Artikel 4 Interbankgebyrer for alle forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner
|
»Artikel 3 Interbankgebyrer for grænseoverskridende forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner
Artikel 4 Interbankgebyrer for alle forbrugerrelaterede debet- eller kreditkorttransaktioner
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Jf. begrundelsen for ændringsforslag 1. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 25 |
|||||||||||||||||
Artikel 7, stk. 3, og artikel 7, stk. 5 og 6 (ny) (3) |
|||||||||||||||||
[…]« |
(…)
|
||||||||||||||||
Det foreslås at ændre stk. 3 for at øge klarheden af den nuværende ordlyd, der, som den er nu, kan fortolkes på en måde, der ikke giver råderum til risikoforvaltning i de enkelte lande på forskellige stadier af behandlingen, dvs. ved godkendelse. ECB foreslår, at der indsættes et nyt stk. 5 for at undgå den mulighed, at betalingskortordningerne diskriminerer behandlingsenheder ved at gennemføre forretningsregler, der begrænser interoperabiliteten mellem behandlingsenhederne unødigt. Endelig foreslås det at indsætte et nyt stk. 6. Betalingssektoren kan have brug for yderligere tid til at gennemføre adskillelsen mellem ordning og behandlingsinfrastruktur. Det foreslås derfor, at denne artikel først finder anvendelse to år efter forordningens ikrafttrædelse. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 26 |
|||||||||||||||||
Artikel 8, stk. 3 og 5 |
|||||||||||||||||
(…)
|
(…)
|
||||||||||||||||
Centralbankerne kræver med henblik på tilsynsmæssige formål, at kortordningerne indberetter statistik over svindel. Det vil være en betydelig byrde, hvis indberetningskravene ændres, så de kommer til at omfatte et større antal udbydere. Som en løsning på dette problem foreslås det at pålægge indberetningskrav, der giver kontrolorganerne, tilsynsmyndighederne eller centralbankerne de oplysninger, de faktisk har brug for. Valget af et specifikt varemærke bør foretages i fællesskab af kortholderen (dvs. betaleren) og den forretningsdrivende (betalingsmodtageren). Ligger valget udelukkende hos betaleren, er der en risiko for, at betaleren vil vælge et dyrt mærke, som, fordi det giver ham/hende yderligere fordele, vil føre til højere omkostninger for den forretningsdrivende, hvilket i sidste instans vil kunne føre til højere priser for alle den forretningsdrivendes kunder. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 27 |
|||||||||||||||||
Artikel 10, stk. 1 |
|||||||||||||||||
|
|
||||||||||||||||
Begrundelse: Hvorvidt en forretningsdrivende vil acceptere kort, og i givet fald hvilke ordninger, varemærker eller produkter, han/hun vil acceptere, eller hvilke kort i en bestemt ordning, vedkommende vil acceptere, bør være en kommerciel beslutning, som den forretningsdrivende træffer. At tillade ordninger og udbydere at anvende regler, der tvinger betalingsmodtagerne til at acceptere kort, der er omfattet af det samme regulerede interbankgebyr, synes at være unødvendigt vidtrækkende. De yderligere ændringer har til formål at forenkle de krav, der er fastsat i dette stykke. I henhold til betragtning 29 er målet med dette stykke at fjerne forpligtelsen til at acceptere alle produkter fra reglen om forpligtelsen til at acceptere alle kort inden for samme varemærke. De betingelser, der påhviler udstederne, er ikke nødvendige for at nå dette mål. |
|||||||||||||||||
Ændringsforslag 28 |
|||||||||||||||||
Artikel 10, stk. 5 (ny) |
|||||||||||||||||
Ingen tekst |
|
||||||||||||||||
Begrundelse: De forretningsdrivende bør have mulighed for at vælge ikke at acceptere kort med et lavere sikkerhedsniveau, f.eks. kort uden mikrochip, da de ikke er garanteret betaling ved brug af sådanne kort og derfor udsættes for en større økonomisk risiko. |
(1) Fed skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at en ny ordlyd indsættes. Gennemstreget skrift i brødteksten angiver, hvor ECB foreslår, at teksten udgår.
(2) KOM(2013)547/3.
(3) Det bemærkes, at henvisningerne i denne udtalelse svarer til nummereringssystemet i KOM(2013) endelig 550/2.