(1)

Dataudvekslingen for kontanttjenester er en grænseflade, som er oprettet ved Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/16 (1) for at maksimere effektiviteten i forbindelse med og yderligere harmonisere kontanttransaktioner mellem de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, og deres kunder i euroområdet. Da de kontanttjenester, som de nationale centralbanker i øjeblikket tilbyder, i vid udstrækning er forskellige, skal dataudvekslingen for kontanttjenester sikre, at det er muligt at udveksle data i forbindelse med grænseoverskridende kontanttransaktioner og store overførsler af eurosedler mellem nationale centralbanker, som anvender forskellige kontanthåndteringssystemer.

(2)

Dataudveksling for kontanttjenester blev indført af de fleste centralbanker mellem 2012 og 2015.

(3)

Siden indførelsen er dataudveksling for kontanttjenester ikke blevet anvendt i forbindelse med kontanttransaktioner mellem de nationale centralbanker og deres kunder i euroområdet, men funktionen kræver ikke desto mindre regelmæssig vedligeholdelse af de nationale centralbanker, som betales af offentlige midler. Dataudveksling for kontanttjenester bør derfor ikke længere anvendes til at formidle data om kontanttransaktioner mellem de nationale centralbanker og deres kunder i euroområdet.

(4)

Meddelelser vedrørende store overførsler bør fortsat udveksles mellem de nationale centralbanker, og der bør oprettes interne ordninger til dette formål.

(5)

Retningslinje ECB/2012/16 bør derfor ophæves —