EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32020D0140

Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/140 af 22. januar 2020 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/46 (ECB/2020/6)

EUT L 27I af 1.2.2020, s. 15–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 31/12/2023; ophævet ved 32023D2818

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2020/140/oj

1.2.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

LI 27/15


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2020/140

af 22. januar 2020

om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/46 (ECB/2020/6)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 30, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 29. marts 2017 fremsendte Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (herefter »Det Forenede Kongerige«) meddelelsen om sin beslutning om at udtræde af Den Europæiske Union i henhold til artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (herefter »traktaterne«) ophører med at gælde for Det Forenede Kongerige fra den dato, der fremgår af artikel 1, stk. 1, i Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 (1). Efter Det Forenede Kongeriges udtrædelse af Den Europæiske Union ophører Bank of England med at være national centralbank i en medlemsstat. Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/137 (ECB/2020/3) (2) fastsætter bestemmelserne for justering af fordelingsnøglen for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank (ECB) (herefter »fordelingsnøglen«) i overensstemmelse med artikel 29.3 og artikel 29.4 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank (herefter »ESCB-statutten«) og fastsætter med virkning fra 1. februar 2020 de nye vægte, som de nationale centralbanker tillægges i den ændrede fordelingsnøgle (herefter »fordelingsnøglevægtene«).

(2)

Justeringerne af fordelingsnøglevægtene og de deraf følgende ændringer i de nationale centralbankers andele af den i ECB indskudte kapital gør det nødvendigt at justere de fordringer, som ECB i henhold til ESCB-statuttens artikel 30.3 har krediteret de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (herefter »de nationale centralbanker i euroområdet«), og som svarer til de nationale centralbanker i euroområdets bidrag til ECB's valutareserveaktiver (herefter »fordringerne«). De nationale centralbanker i euroområdet, hvis fordring bliver større fra 1. februar 2020, skal derfor foretage en udligningsoverførsel til ECB, mens ECB skal foretage en udligningsoverførsel til de nationale centralbanker i euroområdet, hvis fordring bliver mindre.

(3)

I overensstemmelse med de overordnede principper om rimelighed, ligebehandling og beskyttelse af berettigede forventninger, som ligger til grund for ESCB-statutten, skal de nationale centralbanker i euroområdet, hvis relative andel af den akkumulerede værdi af ECB's egenkapital bliver større som følge af ovennævnte justeringer, ligeledes foretage en udligningsoverførsel til de nationale centralbanker i euroområdet, hvis relative andel bliver mindre.

(4)

Med henblik på at beregne justeringen af værdien af de enkelte nationale centralbanker i euroområdets andel af ECB's akkumulerede egenkapital skal de respektive fordelingsnøglevægte for de enkelte nationale centralbanker i euroområdet indtil 31. januar 2020 og med virkning fra 1. februar 2020 udtrykkes som en procentdel af ECB's samlede kapital, som er indskudt af alle de nationale centralbanker i euroområdet.

(5)

Det er derfor nødvendigt at vedtage en ny ECB-afgørelse, som ophæver Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/46 (ECB/2018/30) (3)

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Definitioner

I denne afgørelse forstås ved:

a)

»akkumuleret værdi af egenkapitalen« (accumulated equity value): ECB's samlede reserver, værdireguleringskonti og de hensættelser, der svarer til reserver, som beregnet af ECB den 31. januar 2020, plus ECB's akkumulerede nettofortjeneste eller minus ECB's akkumulerede nettotab, alt efter omstændighederne, fra 1. januar 2020 til 31. januar 2020. Uden at den generelle betydning af begrebet »akkumuleret værdi af egenkapitalen« derved berøres, inkluderer ECB's reserver og de hensættelser, der svarer til reserver, den almindelige reservefond og hensættelser til dækning af tab i forbindelse med finansielle risici

b)

»overførselsdag« (transfer date): den 28. februar 2020

c)

»ECB's indtægter fra eurosedler i omløb« (ECB's income on euro banknotes in circulation): har samme betydning som termen »ECB's indtægter fra eurosedler i omløb« som fastsat i artikel 1, litra c), i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/298 (ECB/2014/57) (4)

d)

»ECB's indtægter fra værdipapirer« (ECB's income from securities): har samme betydning som termen »ECB's indtægter i forbindelse med værdipapirer« som fastsat i artikel 1, litra d), i afgørelse (EU) 2015/298 (ECB/2014/57).

Artikel 2

Bidrag til ECB's reserver og hensættelser

1.   Hvis en national centralbank i euroområdets andel af den akkumulerede værdi af egenkapitalen bliver større med virkning fra 1. februar 2020, overfører den pågældende nationale centralbank i euroområdet det i henhold til stk. 3 fastsatte beløb til ECB på overførselsdagen.

2.   Hvis en national centralbank i euroområdets andel af den akkumulerede værdi af egenkapitalen bliver mindre med virkning fra 1. februar 2020, modtager den pågældende nationale centralbank i euroområdet det i henhold til stk. 3 fastsatte beløb fra ECB på overførselsdagen.

3.   ECB beregner og bekræfter senest én arbejdsdag før overførselsdatoen over for de enkelte nationale centralbanker i euroområdet enten det beløb, som den pågældende nationale centralbank i euroområdet skal overføre til ECB, hvor stk. 1 finder anvendelse, eller det beløb, som den pågældende nationale centralbank i euroområdet skal modtage fra ECB, hvor stk. 2 finder anvendelse. Idet tallet afrundes, beregnes hvert enkelt beløb, som skal overføres eller modtages, ved at multiplicere den akkumulerede værdi af egenkapitalen med den absolutte forskel mellem hver enkelt nationale centralbank i euroområdets fordelingsnøglevægt den 31. januar 2020 og dens fordelingsnøglevægt med virkning fra 1. februar 2020, og dividere resultatet med 100.

4.   Hvert enkelt beløb omtalt i stk. 3 forfalder i euro den 1. februar 2020, men overførslen af beløbet effektueres på overførselsdagen.

5.   På overførselsdagen overfører en national centralbank i euroområdet eller ECB, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 1 eller 2, ligeledes separat eventuelle renter, som i perioden fra 1. februar 2020 til overførselsdagen er påløbet de respektive beløb, som den pågældende nationale centralbank i euroområdet eller ECB skal betale. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som de, der overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.

6.   Hvis den akkumulerede værdi af egenkapitalen er mindre end nul, skal de beløb, der skal overføres eller modtages i henhold til stk. 3 og 5, afvikles i den modsatte retning af det, som er angivet i stk. 3 og 5.

Artikel 3

Justering af fordringerne svarende til de overførte valutareserveaktiver

1.   De nationale centralbanker i euroområdets fordringer justeres med virkning fra 1. februar 2020 i overensstemmelse med deres ændrede fordelingsnøglevægt. Den justerede værdi af de nationale centralbanker i euroområdets fordringer er anført i tredje kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse.

2.   I medfør af denne bestemmelse, og uden at der kræves yderligere formaliteter eller foranstaltninger, anses hver enkelt nationale centralbank i euroområdet for den 1. februar 2020 enten at have overført eller modtaget den absolutte værdi af den fordring i euro, som er anført ud for dens navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse, idet »–« angiver en fordring, som den nationale centralbank i euroområdet skal overføre til ECB, og »+« en fordring, som ECB skal overføre til den nationale centralbank i euroområdet.

3.   På TARGET2's (Trans-European Automated Real-Time Gross settlement Express Transfer) første åbningsdag efter den 1. februar 2020 overfører eller modtager hver enkelt nationale centralbank i euroområdet den absolutte værdi af det beløb i euro, som er anført ud for dens navn i fjerde kolonne i tabellen i bilag I til denne afgørelse, idet »+« angiver et beløb, som den nationale centralbank i euroområdet skal overføre til ECB, og »–« et beløb, som ECB skal overføre til den nationale centralbank i euroområdet.

4.   På TARGET2's første åbningsdag efter den 1. februar 2020 overfører en national centralbank i euroområdet eller ECB, som skal overføre et beløb i henhold til stk. 3, ligeledes separat eventuelle renter, som i perioden fra 1. februar 2020 til overførselsdagen er påløbet de respektive beløb, som den pågældende nationale centralbank i euroområdet eller ECB skal betale. De, som overfører og modtager disse renter, er de samme, som de, der overfører og modtager de beløb, som renterne er påløbet.

Artikel 4

Relaterede finansielle anliggender

1.   Som en undtagelse til artikel 2, stk. 1, tredje afsnit, i Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2248 (ECB/2016/36) (5) skal de Eurosystem-interne saldi for euroseddelomløbet for perioden 1. februar 2020 til 27. februar 2020 beregnes på grundlag af den fra 1. februar 2020 gældende fordelingsnøgle anvendt på det samlede euroseddelomløb den 31. januar 2020. For perioden fra 1. februar 2020 til 31. december 2020 skal udligningsbeløbene og regnskabsposteringerne, som modsvarer disse beløb, som beskrevet i artikel 4, stk. 5, i afgørelse (EU) 2016/2248 (ECB/2016/36), bogføres på kontoen hos hver enkelt nationale centralbank med valørdato 1. februar 2020.

2.   Hvad angår perioden fra 1. januar 2020 til 31. januar 2020, fordeles de nationale centralbanker i euroområdets monetære indtægter i overensstemmelse med de fordelingsnøglevægte, der er gældende den 31. januar 2020.

3.   ECB's nettofortjeneste eller nettotab for regnskabsåret 2020, alt efter omstændighederne, fordeles på grundlag af de fordelingsnøglevægte, der er gældende den 1. februar 2020.

4.   Enhver foreløbig fordeling af ECB's indtægter fra eurosedler og/eller ECB's indtægter fra værdipapirer for året 2020 fordeles på grundlag af de fordelingsnøglevægte, der er gældende den 1. februar 2020.

5.   I tilfælde af at ECB lider et tab i regnskabsåret 2020, har ECB ret til at modregne tabet i følgende:

a)

midler, som er frigjort fra ECB's almindelige reservefond

b)

efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet i henhold til ESCB-statuttens artikel 33, de nationale centralbankers monetære indtægter fra 1. februar 2020 til 31. december 2020

c)

efter en beslutning truffet af Styrelsesrådet i henhold til ESCB-statuttens artikel 33, de nationale centralbankers monetære indtægter fra 1. januar 2020 til 31. januar 2020.

6.   Hvis de nationale centralbankers sammenlagte monetære indtægter fra 1. januar 2020 til 31. januar 2020 skal tilbageføres til ECB for at dække tabet for regnskabsåret 2020, skal der foretages udligningsoverførsler i tillæg til de betalinger, som er angivet i artikel 2 og 3. Hver enkelt nationale centralbank i euroområdet, hvis fordelingsnøglevægt øges den 1. februar 2020, skal foretage en sådan betaling til ECB, og ECB skal foretage en sådan betaling til hver enkelt nationale centralbank i euroområdet, hvis fordelingsnøglevægt mindskes den 1. februar 2020. Størrelsen af udligningsbeløbene skal beregnes som følger: Den samlede monetære indtægt i perioden fra 1. januar 2020 til 31. januar 2020, som er overført til ECB til dækning af tab, multipliceres med den absolutte forskel mellem den nationale centralbank i euroområdets fordelingsnøglevægt den 31. januar 2020 og dens fordelingsnøglevægt med virkning fra 1. februar 2020, og resultatet divideres med 100. Renter skal påløbe udligningsbeløbene vedrørende de nationale centralbankers monetære indtægter fra 1. januar 2021 til betalingsdagen for disse bidrag.

7.   De yderligere udligningsbeløb vedrørende de nationale centralbankers monetære indtægter, som angivet i stk. 6, samt påløbne renter, skal betales den anden arbejdsdag efter Styrelsesrådets godkendelse af ECB's årsregnskab for regnskabsåret 2020.

Artikel 5

Generelle bestemmelser

1.   Påløbne renter, som omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 3, stk. 4, og artikel 4, stk. 6, beregnes på dagsbasis efter renteberegningskonventionen »faktisk antal dage/-360« til en sats svarende til den senest tilgængelige marginale rente, der er anvendt af Eurosystemet i dets primære markedsoperationer.

2.   Enhver overførsel i henhold til artikel 2, stk. 1, 2 og 5, artikel 3, stk. 3 og 4, og artikel 4, stk. 6 og 7, foretages separat gennem TARGET2.

3.   ECB og de nationale centralbanker i euroområdet, som skal foretage en af de i stk. 2 omhandlede overførsler, giver i god tid de instrukser, der er nødvendige for, at disse overførsler kan ske korrekt og rettidigt.

Artikel 6

Ikrafttræden og ophævelse

1.   Denne afgørelse træder i kraft den 1. februar 2020.

2.   Afgørelse (EU) 2019/46 (ECB/2018/30) ophæves med virkning fra 1. februar 2020.

3.   Henvisninger til afgørelse (EU) 2019/46 (ECB/2018/30) skal forstås som henvisninger til denne afgørelse og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 22. januar 2020.

Formand for ECB

Christine LAGARDE


(1)  Det Europæiske Råds afgørelse (EU) 2019/1810 truffet efter aftale med Det Forenede Kongerige af 29. oktober 2019 om forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU (EUT L 278 I af 30.10.2019, s. 1).

(2)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2020/137 af 22. januar 2020 om de nationale centralbankers fordelingsnøgle for kapitalindskud i Den Europæiske Centralbank og om ophævelse af afgørelse (EU) 2019/43 (ECB/2020/3) (se side 4 i denne EUT).

(3)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2019/46 af 29. november 2018 om fastsættelse af de foranstaltninger, som er nødvendige for bidraget til den akkumulerede værdi af Den Europæiske Centralbanks egenkapital og for justeringen af de nationale centralbankers fordringer svarende til de overførte valutareserveaktiver og om ophævelse af afgørelse ECB/2013/26 (ECB/2018/30) (EUT L 9 af 11.1.2019, s. 190).

(4)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/298 af 15. december 2014 om foreløbig fordeling af Den Europæiske Centralbanks indtægter (ECB/2014/57) (EUT L 53 af 25.2.2015, s. 24).

(5)  Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2016/2248 af 3. november 2016 om fordelingen af de monetære indtægter til de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta (ECB/2016/36) (EUT L 347 af 20.12.2016, s. 26).


BILAG I

FORDRINGER SVARENDE TIL DE VALUTARESERVEAKTIVER, DER ER OVERFØRT TIL ECB

(EUR)

National centralbank i euroområdet

Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB den 31. januar 2020

Fordring svarende til de valutareserveaktiver, der er overført til ECB med virkning fra den 1. februar 2020

Beløb, som skal overføres

Nationale Bank van België/Banque Nationale de Belgique

1 465 002 366,44

1 469 828 529,30

+4 826 162,86

Deutsche Bundesbank

10 643 868 063,45

10 635 248 657,12

–8 619 406,33

Eesti Pank

114 047 652,58

113 647 558,58

–400 094,00

Central Bank of Ireland

681 156 559,14

683 175 109,87

+2 018 550,73

Bank of Greece

1 002 089 435,15

997 925 768,61

–4 163 666,54

Banco de España

4 832 595 424,83

4 810 848 484,64

–21 746 940,19

Banque de France

8 232 583 116,25

8 239 968 860,78

+7 385 744,53

Banca d’Italia

6 839 555 945,19

6 853 825 810,01

+14 269 864,82

Central Bank of Cyprus

87 100 417,59

86 810 662,38

–289 755,21

Latvijas Banka

158 264 298,37

157 201 708,04

–1 062 590,33

Lietuvos bankas

235 223 283,44

233 495 878,75

–1 727 404,69

Banque centrale du Luxembourg

131 548 867,56

132 894 722,58

+1 345 855,02

Central Bank of Malta

42 420 163,46

42 313 997,15

–106 166,31

De Nederlandsche Bank

2 357 274 575,15

2 364 325 594,45

+7 051 019,30

Oesterreichische Nationalbank

1 177 854 948,49

1 180 823 432,72

+2 968 484,23

Banco de Portugal

948 484 720,39

944 251 976,21

–4 232 744,18

Banka Slovenije

194 773 455,44

194 257 459,36

–515 996,08

Národná banka Slovenska

463 840 147,98

462 031 148,22

–1 808 999,76

Suomen Pankki

736 441 854,14

741 065 420,16

+4 623 566,02

I alt  (1)

40 344 125 295,04

40 343 940 778,93

–184 516,11


(1)  På grund af afrunding stemmer totalerne ikke nødvendigvis nøjagtigt med summen af de angivne tal.


BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Afgørelse (EU) 2019/46 (ECB/2018/30)

Denne afgørelse

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 1

Artikel 2

Artikel 3

Artikel 4

Artikel 5

Artikel 6


Op