EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32019O0030

Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1849 af 4. oktober 2019 om ændring af retningslinje ECB/2012/27 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2019/30)

EUT L 283 af 5.11.2019, s. 64–71 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentets juridiske status Ikke længere i kraft, Gyldighedsperiodens slutdato: 19/03/2023; stiltiende ophævelse ved 32022O0912

ELI: http://data.europa.eu/eli/guideline/2019/30/oj

5.11.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 283/64


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2019/1849

af 4. oktober 2019

om ændring af retningslinje ECB/2012/27 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (ECB/2019/30)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første og fjerde led,

under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, og artikel 17, 18 og 22, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank vedtog den 26. april 2007 Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer) (1), som regulerer TARGET2-systemet, der er karakteriseret ved en fælles teknisk infrastruktur, benævnt den fælles platform (Single Shared Platform, SSP). Den retningslinje er blevet ændret og omarbejdet som Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 (2).

(2)

En ny SSP-funktionalitet, som gør det muligt at behandle meget kritiske og kritiske betalinger i en nødprocedure, og som centralbankerne i Eurosystemet skal overholde, er blevet oprettet.

(3)

Det er nødvendigt at præcisere, under hvilke betingelser investeringsselskaber kan deltage i TARGET2, herunder kravet om en juridisk udtalelse vedrørende investeringsselskaber, der er etableret uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØF), og som anmoder om direkte deltagelse i et TARGET2-delsystem.

(4)

Det er nødvendigt at præcisere, at deltagerne i TARGET2-delsystemerne skal overholde kravet om TARGET2-selvcertificering og TARGET2-netværksleverandørernes endpoint-sikkerhedskrav samt informere den relevante bank i Eurosystemet om alle kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger, som de er underlagt.

(5)

Det er også nødvendigt at præcisere og opdatere visse andre aspekter af retningslinje ECB/2012/27.

(6)

Retningslinje ECB/2012/27 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE:

Artikel 1

Ændringer

Retningslinje ECB/2012/27 ændres som følger:

1)

Artikel 2 affattes således:

a)

Punkt 44) erstattes af følgende:

»44)

»Informations- og kontrolmodul« (Information and Control Module, ICM): det SSP-modul, som gør det muligt for indehavere af PM-konti at få online information, og som giver dem mulighed for at afgive likviditetsoverførselsordrer, styre likviditet og, hvis relevant, iværksætte backup-betalingsordrer eller betalingsordrer til nødprocedureløsningen i en nødsituation«

b)

Følgende punkt 86) indsættes:

»86)

»nødprocedureløsning« (Contingency Solution): SSP-funktionaliteten, der behandler meget kritiske og kritiske betalinger i en nødsituation«

2)

I artikel 21 indsættes følgende som stk. 6:

»6.

Centralbankerne i Eurosystemet skal tilslutte sig til nødprocedureløsningen.«

3)

Bilag II, IIa, IIb, III, IV og V ændres i overensstemmelse med bilaget til denne retningslinje.

Artikel 2

Virkning og gennemførelse

1.   Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.

2.   De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at overholde denne retningslinje og anvende dem fra den 17. november 2019. De skal senest den 17. oktober 2019 fremsende meddelelse til ECB om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.

Artikel 3

Adressater

Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 4. oktober 2019.

For ECB's Styrelsesråd

Mario DRAGHI

Formand for ECB


(1)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2007/2 af 26. april 2007 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 237 af 8.9.2007, s. 1).

(2)  Den Europæiske Centralbanks retningslinje ECB/2012/27 af 5. december 2012 om TARGET2 (Trans-European Automated Real-time Gross settlement Express Transfer system) (EUT L 30 af 30.1.2013, s. 1).


BILAG

Bilag II, IIa, IIb, III, IV og V til retningslinje ECB/2012/27 ændres som følger:

1.

Bilag II ændres som følger:

a)

I artikel 1 udgår definitionen af »nødproceduremodul«.

b)

I artikel 1 ændres definitionen af »informations- og kontrolmodul« (Information and Control Module, ICM) som følger:

»—

»Informations- og kontrolmodul« (Information and Control Module, ICM): det SSP-modul, som gør det muligt for indehavere af PM-konti at få online information, og som giver dem mulighed for at afgive likviditetsoverførselsordrer, styre likviditet og, hvis det er relevant, iværksætte backup-betalingsordrer eller betalingsordrer til nødprocedureløsningen i en nødsituation«.

c)

I artikel 1 tilføjes følgende definition:

»—

»nødprocedureløsning« (Contingency Solution): SSP-funktionaliteten, der behandler meget kritiske og kritiske betalinger i en nødsituation«.

d)

Artikel 4, stk. 2, litra a), erstattes af følgende:

»a)

medlemsstaternes centralregeringers finansministerier eller regionale finansielle myndigheder«.

e)

Artikel 4, stk. 2, litra c), nr. i) og ii), affattes således:

»c) i)

investeringsselskaber, som har deres hjemsted i Unionen eller i EØS, herunder hvor de handler gennem en filial, som er etableret Unionen eller i EØS, og

ii)

investeringsselskaber, som har deres hjemsted uden for EØS, forudsat at de handler gennem en filial, som er etableret i Unionen eller i EØS«.

f)

Artikel 8, stk. 1, litra b), nr. ii) affattes således:

»ii)

for de enheders vedkommende, der er nævnt i artikel 4, stk. 1, litra b) og i artikel 4, stk. 2, litra c), nr. ii), fremsende et landespecifikt responsum vedrørende lovgivningen i det pågældende land i den i tillæg III angivne form, medmindre de oplysninger og erklæringer, som skal afgives i et sådant responsum, allerede er indhentet af [indsæt centralbankens navn] i anden forbindelse.«

g)

Artikel 11, stk. 9, affattes således:

»9.

Deltagerne skal straks underrette [indsæt centralbankens navn], såfremt misligholdelse indtræffer i forhold til dem selv, eller hvis de er underlagt kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU (1) eller anden tilsvarende gældende lovgivning.

h)

Artikel 27 affattes således:

»Artikel 27

Driftskontinuitet og nødprocedurer

1.   Såfremt der indtræffer en ekstraordinær, udefrakommende hændelse eller en anden hændelse, som påvirker driften af SSP, gælder de driftskontinuitets- og nødprocedurer, som er beskrevet i tillæg IV.

2.   Eurosystemet stiller en nødprocedureløsning til rådighed i tilfælde af, at hændelserne beskrevet i stk. 1 indtræffer. Deltagere, som [indsæt centralbankens navn] betragter som af afgørende betydning, har pligt til at tilslutte sig til og anvende nødprocedureløsningen. Andre deltagere kan, på anmodning, tilslutte sig til nødprocedureløsningen.«

i)

Artikel 28 affattes således:

i)

Stk. 3 affattes således:

»3.

[Indsæt centralbankens navn] kan pålægge alle deltagere og/eller de deltagere, som [indsæt centralbankens navn] betragter som værende af afgørende betydning, yderligere sikkerhedskrav, navnlig med hensyn til cybersikkerhed eller forebyggelse af svig.«

ii)

Som stk. 4 og 5 indsættes følgende:

»4.

Deltagerne fremsender deres TARGET2-selvcertificering og dokumentation for, at de overholder TARGET2-netværksleverandørens endpoint-sikkerhedskrav, til [indsæt centralbankens navn]. I tilfælde af manglende overholdelse af sidstnævnte skal deltagerne fremsende et dokument, som beskriver alternative afhjælpende foranstaltninger til [indsæt centralbankens navn]s tilfredshed.

5.

Deltagere, som giver tredjeparter adgang til deres PM-konto, som fastsat i artikel 5, stk. 2, 3 og 4, skal træffe foranstaltninger til imødegåelse af den risiko, der er forbundet med at tillade en sådan adgang, i overensstemmelse med de i stk. 1 til 4 fastsatte sikkerhedskrav. Den i stk. 4 omhandlede selv-certificering skal specificere, at deltageren pålægger tredjeparter, som har adgang til deltagerens PM-konto, TARGET2-netværksleverandørens endpoint-sikkerhedskrav.«

j)

Artikel 29, stk. 1, litra c) affattes således:

»c)

giver deltagerne mulighed for at iværksætte en backup-omfordeling af likviditet og backup-nødsituationsbetaling eller betalingsordrer til nødprocedureløsningen i tilfælde af svigt i deltagerens betalingsinfrastruktur«.

k)

Artikel 38, stk. 2, første punktum, litra c), affattes således:

»c)

myndigheder i medlemsstaterne og Unionen med ansvar for tilsyn, afvikling og overvågning, herunder centralbanker, for så vidt dette er nødvendigt for, at disse kan udføre deres offentlige opgaver, og under forudsætning af, at videregivelsen ikke er i strid med den gældende lovgivning.«

l)

I tillæg I affattes den femte linje i tabellen i punkt 2, stk. 1, således:

»MT 202COV

Obligatorisk

Dækningsbetalinger«

m)

I tillæg III under overskriften »Standard for afgivelse af responsa vedrørende lovgivning gældende for ikke-EØS deltagere i TARGET2«, affattes afsnit 3.2 således:

»3.2.

Generelle forhold vedrørende insolvens og krisestyring

3.2.a.

Former for insolvens- og krisestyringsbehandling

Den eneste form for insolvensbehandling (herunder akkord- og gældssanering) — som i denne udtalelse omfatter alle foranstaltninger vedrørende deltagerens aktiver eller enhver filial, som denne måtte have i [jurisdiktion] — deltageren kan blive undergivet i [jurisdiktion], er følgende: [opregn foranstaltninger på originalsproget og i engelsk oversættelse] (tilsammen benævnt »insolvensbehandling«).

Ud over insolvensbehandling kan deltageren, enhver af dennes aktiver eller en eventuel filial, som denne måtte have i [jurisdiktion], blive undergivet [opregn alle relevante former for moratorium, bobehandling eller andre foranstaltninger, der medfører, at betalinger til og/eller fra deltageren kan blive suspenderet, eller at begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger kan blive gjort gældende eller tilsvarende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til kriseforebyggelse og -styring, der svarer til de, der er defineret i direktiv 2014/59/EU, på originalsprog og i engelsk oversættelse] (tilsammen benævnt »foranstaltninger begrundet i insolvens«).

3.2.b.

Traktater om insolvens

[jurisdiktion] eller visse dele af [jurisdiktion], som anført, er deltager i følgende traktater om insolvensbehandling: [angiv, hvis relevant, hvilke traktater, der har eller kan have betydning for denne udtalelse].«

n)

I tillæg IV ændres punkt 6 som følger:

i)

Litra a) og b) erstattes af følgende:

»a)

Såfremt [indsæt centralbankens navn] anser det for nødvendigt, iværksætter den nødprocedurebehandlingen af betalingsordrer i nødprocedureløsningen i SSP. I disse tilfælde ydes kun et mindstemål af service til deltagerne og afviklingssystemerne. [Indsæt centralbankens navn] skal give deltagerne og afviklingssystemerne meddelelse ved iværksættelse af nødprocedurebehandlingen ved hjælp af ethvert tilgængeligt kommunikationsmiddel.

b)

Under nødprocedurebehandlingen fremsendes betalingsordrerne af deltagerne og godkendes af [indsæt centralbankens navn]. Endvidere kan afviklingssystemerne fremsende filer med betalingsinstruktioner, som kan uploades i nødprocedureløsningen af [indsæt centralbankens navn].«

ii)

Litra d) og e) affattes således:

d)

Betalinger, der er påkrævede for at undgå systemisk risiko, skal anses som »kritiske«, og [indsæt centralbankens navn] kan beslutte at indlede nødprocedurer i forhold til dem.

e)

Deltagerne skal afgive betalingsordrer til nødprocedurebehandling direkte i nødprocedureløsningen, og information til betalingsmodtagerne fremsendes gennem [angiv kommunikationsmidler]. Afviklingssystemerne fremsender filer, der indeholder betalingsinstruktioner, til [indsæt centralbankens navn] med henblik på upload i nødprocedureløsningen, og giver [indsæt centralbankens navn] bemyndigelse til at gøre dette. [Indsæt centralbankens navn] kan, undtagelsesvis, også lægge betalinger ind på vegne af deltagerne. Information om kontosaldi, debiteringer og krediteringer kan indhentes fra [indsæt centralbankens navn].«

o)

I tillæg IV, punkt 7, erstattes litra a) af følgende:

»a)

I tilfælde af, at en deltager har et problem, som forhindrer denne i at afvikle betalinger i TARGET2, har vedkommende deltager ansvaret for at afhjælpe problemet. En deltager kan først og fremmest benytte interne løsninger eller ICM funktionaliteten, dvs. backup-omfordelinger af likviditet og backup-nødprocedurebetalinger (f.eks. CLS, EURO1).«

p)

I tillæg VI affattes række tre og fire i tabellen i punkt 13 således:

»Likviditetsoverførselsordrer fra T2S DCA til T2S DCA

14,1 eurocent

pr. overførsel

Saldointerne bevægelser (dvs. indefrysning, ophør af indefrysning, reservering af likviditet osv.)

9,4 eurocent

pr. transaktion«

2.

Bilag IIa ændres som følger:

a)

Artikel 1 affattes således:

i)

Definitionen af »informations- og kontrolmodul« (Information and Control Module, ICM) ændres som følger:

»Informations- og kontrolmodul« (Information and Control Module, ICM): det SSP-modul, som gør det muligt for indehavere af PM-konti at få online information, og som giver dem mulighed for at afgive likviditetsoverførselsordrer, styre likviditet og, hvis det er relevant, iværksætte backup-betalingsordrer eller betalingsordrer til nødprocedureløsningen i en nødsituation«.

ii)

Der tilføjes følgende definitioner:

»investeringsselskab« (investment firm): et investeringsselskab som defineret i [indsæt nationale lovbestemmelser, som gennemfører artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU], bortset fra institutter nævnt i [indsæt de nationale lovbestemmelser, der gennemfører artikel 2, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU], forudsat at investeringsselskabet er:

a)

godkendt og under tilsyn af en godkendt kompetent myndighed, der er udpeget som sådan i henhold til direktiv 2014/65/EU, og

b)

berettiget til at udføre de aktiviteter, som er nævnt under [indsæt de nationale lovbestemmelser, som gennemfører punkt 2, 3, 6 og 7 i afdeling A i bilag I til direktiv 2014/65/EU]«

»—

»nødprocedureløsning« (Contingency Solution): SSP-funktionaliteten, der behandler meget kritiske og kritiske betalinger i en nødsituation«.

b)

Artikel 5, stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

medlemsstaternes centralregeringers finansministerier eller regionale finansielle myndigheder«.

c)

Artikel 5, stk. 2, litra c), nr. i) og ii) affattes således:

»c) i)

investeringsselskaber, som har deres hjemsted i Unionen eller i EØS, herunder hvor de handler gennem en filial, som er etableret Unionen eller i EØS, og

ii)

investeringsselskaber, som har deres hjemsted uden for EØS, forudsat at de handler gennem en filial, som er etableret i Unionen eller i EØS«.

d)

Artikel 6, stk. 1, litra b), nr. ii) affattes således:

»ii)

for de kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er etableret uden for EØS, og som opererer gennem en filial, der er etableret i Unionen eller i EØS, fremsende et landespecifikt responsum i den i tillæg III angivne form, medmindre de oplysninger og erklæringer, som skal afgives i et sådant responsum, allerede er indhentet af [indsæt centralbankens navn] i anden forbindelse.«

e)

Artikel 10, stk. 9, affattes således:

»9.

Indehaverne af særlige kontantkonti for T2S skal straks underrette [indsæt centralbankens navn], såfremt misligholdelse indtræffer i forhold til dem selv, eller hvis de er underlagt kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger som omhandlet i direktiv 2014/59/EU eller anden tilsvarende gældende lovgivning.«

f)

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

»3.

[Indsæt centralbankens navn] kan pålægge alle indehavere af særlige kontantkonti for T2S og/eller de indehavere af særlige kontantkonti for T2S, som [indsæt centralbankens navn] betragter som værende af afgørende betydning, yderligere sikkerhedskrav, navnlig med hensyn til cybersikkerhed eller forebyggelse af svig.«

g)

Artikel 27, stk. 2, første punktum, litra c), affattes således:

»c)

myndigheder i medlemsstaterne og Unionen med ansvar for tilsyn, afvikling og overvågning, herunder centralbanker, for så vidt dette er nødvendigt for, at disse kan udføre deres offentlige opgaver, og under forudsætning af, at videregivelsen ikke er i strid med den gældende lovgivning.«

h)

Tillæg III med overskriften »Standard for afgivelse af responsa vedrørende lovgivning gældende for ikke-EØS indehavere af særlige kontantkonti for T2S i TARGET2«, afsnit 3.2 affattes således:

»3.2.

Generelle forhold vedrørende insolvens og krisestyring

3.2.a.

Former for insolvens- og krisestyringsbehandling

Den eneste form for insolvensbehandling (herunder akkord- og gældssanering) — som i dette responsum omfatter alle foranstaltninger vedrørende Indehaveren af en særlig kontantkonto for T2S' aktiver eller enhver filial, som denne måtte have i [jurisdiktion] — Indehaveren af en særlig kontantkonto for T2S kan blive undergivet i [jurisdiktion], er følgende: [opregn foranstaltninger på originalsproget og i engelsk oversættelse] (tilsammen benævnt »insolvensbehandling«).

Ud over insolvensbehandling kan indehaveren af en særlig kontantkonti for T2S, enhver af dennes aktiver eller en eventuel filial, som denne måtte have i [jurisdiktion], blive undergivet [opregn alle relevante former for moratorium, bobehandling eller andre foranstaltninger, der medfører, at betalingsordrer til og/eller fra indehaveren af en særlig kontantkonti for T2S kan blive suspenderet, eller at begrænsninger med hensyn til sådanne betalingsordrer kan blive gjort gældende eller tilsvarende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til kriseforebyggelse og -styring, der svarer til de, der er defineret i direktiv 2014/59/EU, på originalsprog og i engelsk oversættelse] (tilsammen benævnt »foranstaltninger begrundet i insolvens«).«

3.2.b.

Traktater om insolvens

[jurisdiktion] eller visse dele af [jurisdiktion], som anført, er deltager i følgende traktater om insolvensbehandling: [angiv, hvis relevant, hvilke traktater, der har eller kan have betydning for denne udtalelse].«

i)

I tillæg VI affattes række tre og fire i tabellen således:

»Likviditetsoverførselsordrer fra T2S DCA til T2S DCA

14,1 eurocent

pr. overførsel

Saldointerne bevægelser (dvs. indefrysning, ophør af indefrysning, reservering af likviditet osv.)

9,4 eurocent

pr. transaktion«

3.

Bilag IIb ændres som følger:

a)

Artikel 5, stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

medlemsstaternes centralregeringers finansministerier eller regionale finansielle myndigheder«.

b)

Artikel 5, stk. 2, litra c), affattes således:

»c) i)

investeringsselskaber, som har deres hjemsted i Unionen eller i EØS, herunder hvor de handler gennem en filial, som er etableret Unionen eller i EØS, og

ii)

investeringsselskaber, som har deres hjemsted uden for EØS, forudsat at de handler gennem en filial, som er etableret i Unionen eller i EØS«.

c)

Artikel 6, stk. 1, litra b), nr. ii) affattes således:

»ii)

for de kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er etableret uden for EØS, og som opererer gennem en filial, der er etableret i Unionen eller i EØS, fremsende et landespecifikt responsum i den i tillæg II angivne form, medmindre de oplysninger og erklæringer, som skal afgives i et sådant responsum, allerede er indhentet af [indsæt centralbankens navn] i anden forbindelse, og«

d)

Artikel 14, stk. 8, affattes således:

»8.

Indehaverne af de særlige kontantkonti for TIPS skal straks underrette [indsæt centralbankens navn], såfremt misligholdelse indtræffer i forhold til dem selv, eller hvis de er underlagt kriseforebyggelses- eller krisestyringsforanstaltninger som omhandlet i direktiv 2014/59/EU eller anden tilsvarende gældende lovgivning.«

e)

Artikel 21 ændres som følger:

i)

Stk. 5 affattes således:

»5.

[indsæt centralbankens navn] kan pålægge alle indehavere af særlige kontantkonti for TIPS yderligere sikkerhedskrav, navnlig med hensyn til cybersikkerhed eller forebyggelse af svig.«

ii)

Følgende indsættes som stk. 6:

»6.

Indehavere af særlige kontantkonti for TIPS, som anvender instruerende enheder i overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, eller 3, eller som giver adgang til deres særlige kontantkonto for TIPS, som fastsat i artikel 8, stk. 1, anses for at have truffet foranstaltninger til imødegåelse af den risiko, der er forbundet med en sådan anvendelse eller adgang, i overensstemmelse med de yderligere sikkerhedskrav, som de er blevet pålagt.«

f)

Artikel 26, stk. 4, affattes således:

»4.

Såfremt [indsæt centralbankens navn] suspenderer eller ophæver en indehaver af en særlig kontantkonto for TIPS' deltagelse i TARGET2-[indsæt centralbank/landereference] i henhold til stk. 1 eller 2, skal [indsæt centralbankens navn] straks, via en ICM-meddelelse, underrette andre centralbanker og PM-kontoindehavere i alle TARGET2-delsystemer om denne suspendering eller ophævelse. Denne meddelelse anses for at være udstedt af den PM-kontoindehavers hjemmecentralbank, som modtog meddelelsen.

Indehavere af tilknyttede PM-konti har ansvar for at underrette deres indehavere af tilknyttede særlige TIPS-kontantkonti om suspenderingen eller ophøret af indehaveren af den særlige TIPS-kontantkontos deltagelse i TARGET2-[indsæt henvisning til centralbank/landereference].

Såfremt suspenderingen eller ophævelsen af en indehaver af en særlig kontantkonto for TIPS' deltagelse i TARGET2-[indsæt centralbank/landereference] finder sted under tidsrummet til teknisk vedligeholdelse, skal ICM-meddelelsen sendes efter begyndelsen af åbningstiden på den næste TARGET2-bankdag.«

g)

Artikel 29, stk. 3, litra c), affattes således:

»c)

myndigheder i medlemsstaterne og Unionen med ansvar for tilsyn, afvikling og overvågning, herunder centralbanker, for så vidt dette er nødvendigt for, at disse kan udføre deres offentlige opgaver, og under forudsætning af, at videregivelsen ikke er i strid med den gældende lovgivning.«

h)

Tillæg II med overskriften »Standard for afgivelse af responsa vedrørende lovgivning gældende for ikke-EØS indehavere af en særlig kontantkonto for TIPS i TARGET2«, afsnit 3.2 affattes således:

»3.2.

Generelle forhold vedrørende insolvens og krisestyring

3.2.a.

Former for insolvens- og krisestyringsbehandling

Den eneste form for insolvensbehandling (herunder akkord- og gældssanering) — som i dette responsum omfatter alle foranstaltninger vedrørende Indehaveren af en særlig kontantkonto for TIPS' aktiver eller enhver filial, som denne måtte have i [jurisdiktion] — Indehaveren af en særlig kontantkonto for TIPS kan blive undergivet i [jurisdiktion], er følgende: [opregn foranstaltninger på originalsproget og i engelsk oversættelse] (tilsammen benævnt »insolvensbehandling«).

Ud over insolvensbehandling kan indehaveren af en særlig kontantkonto, enhver af dennes aktiver eller en eventuel filial, som denne måtte have i [jurisdiktion], blive undergivet [opregn alle relevante former for moratorium, bobehandling eller andre foranstaltninger, der medfører, at betalinger til og/eller fra indehaveren af en særlig kontantkonto kan blive suspenderet, eller at begrænsninger med hensyn til sådanne betalinger kan blive gjort gældende eller tilsvarende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til kriseforebyggelse og -styring, der svarer til de, der er defineret i direktiv 2014/59/EU, på originalsprog og i engelsk oversættelse] (tilsammen benævnt »foranstaltninger begrundet i insolvens«).

3.2.b.

Traktater om insolvens

[jurisdiktion] eller visse dele af [jurisdiktion], som anført, er deltager i følgende traktater om insolvensbehandling: [angiv, hvis relevant, hvilke traktater, der har eller kan have betydning for denne udtalelse].«

4.

Bilag III ændres således:

I punkt 2 erstattes litra c) af følgende:

c)

medlemsstaternes centralregeringers finansministerier eller regionale finansielle myndigheder, og organer inden for den offentlige sektor i medlemsstaterne, som har bemyndigelse til at føre konti for kunder«.

5.

Bilag IV ændres som følger:

a)

Afsnit 1 (Definitioner), nr. 7), erstattes af følgende:

»7)

»informations- og kontrolmodul« (Information and Control Module, ICM): det SSP-modul, som gør det muligt for indehavere af PM-konti at få online information, og som giver dem mulighed for at afgive likviditetsoverførselsordrer, styre likviditet og, hvis det er relevant, iværksætte backup-betalingsordrer eller betalingsordrer til nødprocedureløsningen i en nødsituation«

b)

I artikel 1 (Definitioner) indsættes følgende nr. 15):

»15)

»nødprocedureløsning« (Contingency Solution): SSP-funktionaliteten, der behandler meget kritiske og kritiske betalinger i en nødsituation.«

c)

I afsnit 18, nr. 1), litra d), nr. iii), affattes række tre og fire i tabellen således:

»Likviditetsoverførselsordrer fra T2S DCA til T2S DCA

14,1 eurocent

pr. overførsel

Saldointerne bevægelser (dvs. indefrysning, ophør af indefrysning, reservering af likviditet osv.)

9,4 eurocent

pr. transaktion«

6.

Bilag V ændres som følger:

a)

Artikel 4, nr. 14, affattes således:

»14.

Artikel 28 ændres som følger:

a)

Stk. 1 affattes således:

»1.

Deltagere, der anvender internetbaseret adgang, skal indføre tilstrækkelige sikkerhedskontroller, især de sikkerhedskontroller, der er angivet i tillæg IA til bilag V, til beskyttelse af deres systemer mod uautoriseret adgang og benyttelse. Deltagerne er eneansvarlige for at sikre, at deres systemer er tilstrækkeligt beskyttede med hensyn til fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed.«

b)

Stk. 4 affattes således:

»4.

Deltagere, der anvender internetbaseret adgang, skal fremsende deres TARGET2-selvcertificering til [indsæt centralbankens navn].«

c)

Som nyt stk. 6 indsættes:

»6.

Deltagere, der anvender internetbaseret adgang, skal straks informere [indsæt centralbankens navn] om enhver hændelse, der kan påvirke certifikaternes gyldighed, især de i tillæg IA til bilag V anførte hændelser, herunder uden begrænsninger ethvert tab eller misbrug.«


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).«


Op