Vælg de eksperimentelle funktioner, som du ønsker at prøve

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 32018D0035

    Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2018/2049 af 12. december 2018 om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2019 (ECB/2018/35)

    EUT L 327 af 21.12.2018, s. 87–88 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentets juridiske status I kraft

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2018/2049/oj

    21.12.2018   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 327/87


    DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE (EU) 2018/2049

    af 12. december 2018

    om godkendelse af omfanget af møntudstedelse i 2019 (ECB/2018/35)

    DIREKTIONEN FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 128, stk. 2,

    under henvisning til Den Europæiske Centralbanks afgørelse (EU) 2015/2332 af 4. december 2015 om de proceduremæssige rammer for godkendelsen af mængden af euromønter der skal udstedes (ECB/2015/43) (1), særlig artikel 2, stk. 9, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den Europæiske Centralbank (ECB) har fra og med den 1. januar 1999 eneret til at godkende omfanget af mønter til udstedelse for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

    (2)

    De 19 medlemsstater, der har euroen som valuta, har forelagt ECB deres anmodning om godkendelse af omfanget af euromønter til udstedelse i 2019 sammen med forklarende noter om den anvendte prognosemetode. Visse af disse medlemsstater har givet yderligere oplysninger vedrørende mønter i omløb, hvor disse oplysninger er tilgængelige, og de berørte medlemsstater betragter dem som vigtige til underbygning af anmodningen om godkendelse.

    (3)

    Da medlemsstaterne kun må udstede euromønter i det omfang, der er godkendt af ECB, må de ikke overskride det af ECB godkendte omfang uden ECB's forudgåene godkendelse.

    (4)

    I henhold til artikel 2, stk. 9, i afgørelse (EU) 2015/2332 (ECB/2015/43) er beføjelsen til at vedtage afgørelser vedrørende årlige anmodninger om godkendelse af mængden af euromønter, der skal udstedes, som indgives af medlemsstater, der har euroen som valuta, delegeret til direktionen, når en ændring af den anmodede mængde af euromønter, der skal udstedes, ikke er påkrævet —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Godkendelse af omfanget af euromønter til udstedelse i 2019

    ECB godkender herved omfanget af euromønter til udstedelse i 2019 for de medlemsstater, der har euroen som valuta, som anført i den følgende tabel:

     

    Mængde af euromønter, som er godkendt til udstedelse i 2019

    Mønter i omløb

    Mønter til samlerbrug

    (ikke bestemt til at sættes i omløb)

    Omfang af udstedelsen af mønter

    (millioner EUR)

    (millioner EUR)

    (millioner EUR)

    Belgien

    46,0

    1,0

    47,0

    Tyskland

    401,0

    231,0

    632,0

    Estland

    10,2

    0,3

    10,5

    Irland

    11,0

    0,5

    11,5

    Grækenland

    110,9

    0,6

    111,5

    Spanien

    357,2

    30,0

    387,2

    Frankrig

    235,8

    50,1

    285,9

    Italien

    204,2

    2,1

    206,3

    Cypern

    13,5

    0,1

    13,6

    Letland

    15,7

    0,2

    15,9

    Litauen

    22,0

    0,7

    22,7

    Luxembourg

    12,4

    0,2

    12,6

    Malta

    9,0

    0,2

    9,2

    Holland

    25,0

    3,0

    28,0

    Østrig

    73,2

    153,4

    226,6

    Portugal

    43,1

    2,5

    45,6

    Slovenien

    22,0

    1,5

    23,5

    Slovakiet

    17,0

    1,2

    18,2

    Finland

    15,0

    10,0

    25,0

    I alt

    1 644,2

    488,6

    2 132,8

    Artikel 2

    Virkning

    Denne afgørelse får virkning på den dato, hvor den meddeles til adressaterne.

    Artikel 3

    Adressater

    Denne afgørelse er rettet til de medlemsstater, der har euroen som valuta.

    Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 12. december 2018.

    Mario DRAGHI

    Formand for ECB


    (1)  EUT L 328 af 12.12.2015, s. 123.


    Op