EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 31999Y0903(01)

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 23. juni 1999 efter anmodning fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om udkast til Kommissionens forordning (EF) om nærmere regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 med hensyn til minimumsstandarder for behandling af forsikring i de harmoniserede forbrugerprisindekser og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2214/96 (CON/99/06)

EFT C 252 af 3.9.1999, s. 4–4 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

31999Y0903(01)

Den Europæiske Centralbanks udtalelse af 23. juni 1999 efter anmodning fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om udkast til Kommissionens forordning (EF) om nærmere regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 med hensyn til minimumsstandarder for behandling af forsikring i de harmoniserede forbrugerprisindekser og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2214/96 (CON/99/06)

EF-Tidende nr. C 252 af 03/09/1999 s. 0004 - 0004


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE

af 23. juni 1999

efter anmodning fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om udkast til Kommissionens forordning (EF) om nærmere regler for gennemførelse af Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 med hensyn til minimumsstandarder for behandling af forsikring i de harmoniserede forbrugerprisindekser og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2214/96

(CON/99/06)

(1999/C 252/05)

1. Den 30. marts 1999 modtog Den Europæiske Centralbank (ECB) en anmodning fra Europa-Kommissionen om en ECB-udtalelse om udkast til Kommissionens forordning (EF) om minimumsstandarder for behandling af forsikring i de harmoniserede forbrugerprisindekser (HICP) (i det følgende benævnt "forordningsudkastet").

2. ECB's kompetence til at afgive udtalelser fremgår af artikel 105, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 2494/95 af 23. oktober 1995 om harmoniserede forbrugerprisindekser. I henhold til artikel 17.5, første punktum, i forretningsordenen for Den Europæiske Centralbank er denne ECB-udtalelse vedtaget af Styrelsesrådet for ECB.

3. Formålet med forordningsudkastet er at fastlægge minimumsstandarder for behandling af forsikring i HICP. Forsikringer er delvis omfattet af HICP'ernes oprindelige dækningsområde. I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1687/98 af 20. juli 1998 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 1749/96 om det harmoniserede forbrugerprisindeks' dækning af varer og tjenesteydelser vil dækningsområdet for forsikringer blive udvidet i december 1999. Denne rådsforordning kræver endvidere, at den nærmere fremgangsmåde og tidsplanen for udvidelsen af dækningsområdet fastlægges i overensstemmelse med proceduren i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2494/95. Forordningsudkastet fastlægger en fremgangsmåde for behandlingen af alle forsikringer dækket af HICP.

4. Forordningsudkastet fastsætter to væsentlige principper. Vægtene for forsikringer i indekset begrænses til det implicitte gebyr, som betales af husholdningerne for forsikringspolicer som en del af den samlede præmie. Priserne for forsikringer i indekset ændres i overensstemmelse med bruttoforsikringspræmien for en given police, der betales af husholdningerne. Endvidere fastlægger forordningsudkastet standarder for kvalitetsjusteringer af forsikringspriser og behandlingen af indeksregulerede forsikringspolicer. ECB støtter de regler, som Kommissionen har foreslået, da de fremmer HICP'ernes sammenlignelighed.

5. Forordningsudkastet indeholder ikke nogen udtrykkelig referencedato for de foreslåede reglers ikrafttræden. ECB går ud fra, at reglerne gælder fra december 1999 for alle HICP'er, svarende til det tidspunkt, hvor flere forsikringer vil blive omfattet af HICP.

6. Denne ECB-udtalelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 23. juni 1999.

C. NOYER

Viceformand

for ECB

Op