EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen
Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 52006AB0014
Opinion of the Governing Council of the European Central Bank of 2 March 2006 on a recommendation from the Council of the European Union on the appointment of a member of the Executive Board of the European Central Bank (CON/2006/14)
Udtalelse fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank af 2. marts 2006 om en indstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks Direktion (CON/2006/14)
Udtalelse fra Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank af 2. marts 2006 om en indstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks Direktion (CON/2006/14)
EUT C 58 af 10.3.2006, s. 12–12
(ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
10.3.2006 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 58/12 |
UDTALELSE FRA STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK
af 2. marts 2006
om en indstilling fra Rådet for Den Europæiske Union om udnævnelse af et medlem af Den Europæiske Centralbanks Direktion
(CON/2006/14)
(2006/C 58/06)
1. |
Ved skrivelse af 15. februar 2006 har formanden for Rådet for Den Europæiske Union anmodet Styrelsesrådet for Den Europæiske Centralbank (ECB) om en udtalelse om Rådets indstilling 2006/108/EF af 14. februar 2006 om udnævnelse af et medlem af Direktionen for Den Europæiske Centralbank (1). |
2. |
Den nævnte indstilling, som fremsendes til afgørelse til stats- eller regeringscheferne for de medlemsstater, som har indført euroen, efter høring af Styrelsesrådet i ECB og Europa-Parlamentet, anbefaler, at Jürgen Stark udnævnes til medlem af Direktionen for ECB for en embedsperiode på 8 år, med virkning fra den 1. juni 2006. |
3. |
Styrelsesrådet for ECB er af den opfattelse, at den foreslåede kandidat er en person, som er værdig i almindeligt omdømme, og som har professionel erfaring i monetære forhold eller i bankvæsen, i overensstemmelse med kravene i artikel 112, stk. 2, litra b), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. |
4. |
Styrelsesrådet for ECB har ingen indvendinger mod Rådets indstilling om udnævnelse af den foreslåede kandidat som medlem af Direktionen for ECB. |
5. |
ECB's Styrelsesråd har vedtaget denne udtalelse i henhold til artikel 112, stk. 2, litra b), i traktaten og artikel 11.2 og 43.3 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank. |
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 2. marts 2006.
Jean-Claude TRICHET
Formand for ECB
(1) EUT L 47 af 17.2.2006, s. 58.