13.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 31/1

1.1

Et effektivt og velintegreret finansielt system er af betydning for den smidige og effektive transmission af pengepolitikken i hele euroområdet. Medens dette gælder alle segmenter af det finansielle system, er det af særlig vigtighed for de markedssegmenter, som er af størst direkte betydning for gennemførelsen af pengepolitik, dvs. pengemarkedet. Det europæiske marked for kortfristede værdipapirer er det pengemarkedssegment i EU, som er mindst integreret. ECB følger derfor med særlig opmærksomhed både reguleringsmæssige og markedsdrevne initiativer, som har til formål at forstærke integrationen, udviklingen og gennemsigtigheden af de korte værdipapirmarkeder i Europa (4).

1.2

En ensartet gennemførelse og fortolkning af fællesskabslovgivning er et betydende aspekt for opbygningen af det fælles marked for finansielle tjenester. På denne baggrund synes valget af et direktiv som det retlige instrument til opnåelse af en sådan ensartet gennemførelse i dette tilfælde at tale imod formålet med gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende direktivet om investeringsinstitutter, som skal præcisere definitionerne »for at sikre ensartet anvendelse af direktivet overalt i Fællesskabet« (5), at »fremme en fælles forståelse af, om bestemte aktiver er godkendte som genstand for investeringer i medfør af direktivet om investeringsinstitutter«, og at »styrke retssikkerheden og muliggøre en mere sammenhængende fortolkning af dette direktiv.« (6) Et forslag til gennemførelsesforanstaltninger i form af en forordning med detaljerede bestemmelser, som vil kunne anvendes direkte på alle investeringsinstitutter, ville være mere hensigtsmæssig til at rette op på den nuværende uensartede anvendelse af nogle generelle principper i investeringsdirektivet (fx med hensyn til godkendelse af pengemarkedsinstrumenter).

2.1

For det første, angående forpligtelser med hensyn til offentliggørelse og oplysning indfører direktivudkastet forskellige krav afhængig af udsteders retlige form. Vedrørende pengemarkedsinstrumenter emitteret af institutter, som er undergivet forsigtighedstilsyn (7), kan oplysningerne fx begrænses til enten oplysning om emissionen eller emissionsprogrammet eller emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkedsinstrumentet (8). For ikke-finansielle selskaber (9) omfatter kravene derimod oplysninger om både emissionen eller emissionsprogrammet og emittentens retlige og finansielle situation. Kommissionen angiver, at denne forskellige behandling tager hensyn til, at visse indskudsbeviser ville have vanskeligt ved at opfylde nogle af kriterierne i artikel 5, stk.2 i direktivudkastet. ECB finder generelt, at af hensyn til markedets smidige og effektive funktion er det væsentligt, at passende og standardiserede oplysninger, såvel som standardiseret statistik er til rådighed for markedsdeltagerne. Det anbefales derfor at benytte samme ordlyd i artikel 5,stk.3, litra a) og i artikel 5, stk.2, litra a) i direktivudkastet.

2.2

For det andet kunne det kræve nøjere overvejelser at medtage pengemarkedsinstrumenter, der er udstedt af en lokal eller regional myndighed i en medlemsstat (eller, såfremt der er tale om en en medlemsstat, som er en forbundsstat, af en af dennes delstater), som ikke garanteres af en medlemsstat under artikel 5, stk.2, (»andre« emittenter) snarere end under artikel 5, stk.4, i direktivudkastet (dvs. sammen med andre offentlige myndigheder i medlemsstaterne). Lokale, regionale og forbundsmyndigheder i EU modtager i almindelighed såvel finansiel støtte fra deres medlemsstat samt indtager en særlig stilling i national insolvenslovgivning. Derudover kunne spørgsmålet, om lokale, regionale og forbundsmyndigheder i EU formelt set er garanteret af deres medlemsstat, rejse komplicerede spørgsmål i visse tilfælde, og måske derfor ikke udgøre et hensigtsmæssigt grundlag for et differentiere instrumenter med og uden garanti. Det kunne overvejes at behandle alle regionale, lokale (og for så vidt angår direktivet om investeringsinstitutter) forbundsmyndigheder i medlemsstaterne på samme måde såvel i niveau 1 direktivet om investeringsinstitutter (artikel 19, stk.1, litra h), første led), som i prospekt-direktivet 2003/71/EF (10). Lignende begrundelse kan fremføres for offentlige internationale organisationer. Kommission kunne følgelig overveje at ændre artikel 5, stk.2, i direktivudkastet ved at lade henvisningen til lokale, regionale og forbundsmyndigheder i medlemsstaterne samt et internationalt offentligt organ udgå, af hensyn til at disse enheder bliver behandlet på samme måde.

2.3

For det tredje henviser artikel 5, stk.3, litra c) i direktivudkastet til behovet for troværdige statistikker om emissionen eller emissionsprogrammet eller »andre data, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter.« Det bør i denne forbindelse bemærkes, at tilgængelighed af troværdige statistikker og tilgængelighed af andre data, der muliggør en vurdering af kreditrisikoen, er to uafhængige og ønskværdige egenskaber ved et marked, som kun er delvis overlappende. De bør derfor ikke behandles som ækvivalente. Dette kriterium er desuden delvis overflødigt, set i sammenhæng med artikel 5, stk.1, litra b), hvori allerede er bestemt, at med hensyn de finansielle instrumenter, der er nævnt i artikel 19, stk.1, litra h) i direktivet om investeringsinstitutter, bør foreligge oplysninger, der muliggør»en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter«. Følgelig bør henvisningen til »eller andre data, der muliggør en passende vurdering af kreditrisikoen forbundet med investeringen i sådanne instrumenter« i artikel 5, stk. 3, litra c), i direktivudkastet udgå.

2.4

For det fjerde giver henvisningen til »kontrol af.oplysninger« af »en til formålet kvalificeret tredjepart« i artikel 5, stk.2, litra c), i direktivudkastet anledning til nogle væsentlige fortolkningsvanskeligheder. I sine tidligere forklarende noter (11) angiver Kommissionen, at handlere, revisorer, offentlige myndigheder eller andre markedsstrukturer kunne være tilladte, i det omfang de ikke er underlagt instruktioner fra emittenten. Ifølge Kommissionen er formålet med dette kriterium at sikre, at oplysninger om instrumenter emitteret af erhvervsdrivende selskaber — især i betragtning af, at disse enheder ikke er under tilsyn eller reguleret — er troværdig og undergivet kvalificeret undersøgelse. Kommissionens udkast giver imidlertid nogen fleksibilitet med hensyn til, hvorledes dette kan opnås, og pålægger ikke nogen detaljeret struktur. Det henstår uklart, hvem der i sidste ende skal afgøre, om en tredjepart er »til formålet kvalificeret«. Derudover bestemmer artikel 5, stk.2, litra c), i direktivudkastet, at kontrollen med oplysningerne angår både emissionen og emissionsprogrammet samt emittentens retlige og finansielle situation. Men afhængig af arten af tredjepart, vil den kontrollerende instans ikke nødvendigvis »kontrollere« begge disse elementer. En revisor vil eksempelvis kontrollere udstederens finansielle situation, men ikke programmet. Det er tvivlsomt, om advokatfirmaer og handlere kan anses for at kontrollere finansielle oplysninger. Desuden kunne en offentlig myndighed kontrollere programmet, men ikke nødvendigvis emittentens finansielle situation. Endelig synes indføjelse i direktivudkastet af ikke-præciserede mekanismer til informationskontrol, udøvet af »en behørigt kvalificeret tredjepart« (12), at tilnærme oplysningskravene for pengemarkedsinstrumenter til dem, der gælder for formelle prospekter. Det skal i denne sammenhæng understreges, at prospektkravene synes at være udtømmende dækket af prospektdirektivet, hvorunder pengemarkedsinstrumenter er undtaget fra definitionen af værdipapirer (13).

2.5

Det er åbenbart, at den skønsmulighed, som er overladt medlemsstaterne for så vidt angår anvendelse af dette kriterium, modsiger formålet med disse gennemførelsesforanstaltninger, som er er skabe mere retlig sikkerhed og sikre ensartet anvendelse. Med mindre det er muligt at præcisere betydningen af bestemmelsen, hvilket synes tvivlsomt henset til de forskelligartede situationer, som kan være dækket, foreslås at dette kriterium helt udgår.

2.6

For det femte bestemmes i artikel 5, stk.4, i direktivudkastet, at for alle pengemarkedsinstrumenter, som er omfattet af første led i artikel 19, stk.1, litra h) i direktivet om investeringsinstitutter (bortset fra dem, hvortil der henvises i denne artikels andet stk.), består passende oplysninger af oplysninger om emissionen eller emissionsprogrammet eller om emittentens retlige og finansielle situation forud for emissionen af pengemarkeds instrumenter. For så vidt angår emittenter dækker første led i artikel 19, stk.1, litra h), i direktivet om investeringsinstitutter specielt ikke-medlemsstater, EU, Den Europæiske Investeringsbank, ECB og medlemsstaternes centralbanker. Den foreslåede bestemmelse ville derfor finde anvendelse på kollektive investeringsordningers investering i visse instrumenter udstedt af centralbanker og anvendt til gennemførelse af pengepolitik (14). I betragtning af, at oplysninger om emittentens retlige og finansielle situation ikke ville have nogen direkte relevans for investorer under direktivet om investeringsinstitutter for så vidt angår centralbanker, samt i betragtning af Eurosystemets eneret med hensyn til emissionsvilkårene for disse instrumenter (15), foreslår ECB, at artikel 5, stk.4 i direktivudkastet ændres således, at alle pengemarkedsinstrumenter udstedt af enten ECB eller en centralbank i en medlemsstat udelukkes fra anvendelsesområdet i dette led.

2.7

Endelig defineres pengemarkedsinstrumenter i artikel 3, stk.2, i Kommissionens direktivudkast som instrumenter, der normalt handles på pengemarkedet, og som opfylder ét af følgende kriterier: i) de har på emissionstidspunktet en løbetid på maksimalt 397 dage, eller ii) de har en restløbetid på maksimalt 397 dage, eller iii) deres afkast reguleres regelmæssigt og mindst en gang hver 397. dag i overensstemmelse med udviklingen på pengemarkedet, eller iv) deres risikoprofil, herunder modsvarer risikoprofilen for finansielle instrumenter med en løbetid på maksimalt 397 dage eller deres afkast reguleres som angivet i nr. iii). Kommissionens opmærksomhed henledes på, at denne definition ikke er i overensstemmelse med definitionen af pengemarkedsinstrumenter i forordning ECB/2001/13 (16), som henviser til en restløbetid på indtil og inklusiv ét år eller regelmæssige reguleringer i overensstemmelse med udviklingen på pengemarkedet mindst en gang efter hver 12. måned. ECB er klar over, at den foreslåede 397-dags periode er et resultat af et forslag fra CESR om, at 12-måneders løbetiden udvides til 397 for at inkludere risiko for forsinkelse ved afviklingen, som kan føre til misligholdelse i tilfælde af forsinkelse med afviklingen af instrumentet (17). Det foreslås at vende tilbage til den løsning, som Kommissionen foreslog i tidligere versioner af direktivudkastet, som fastsatte en løbetid på ét år, med forbehold for yderligere forsinkelse med afviklingen som bestemt i emissionen eller i emissionsprogrammet.