EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 52000HB0002

Den Europæiske centralbanks henstilling af 10. februar 2000 vedrørende de nationale centralbankers eksterne revisorer (ECB/2000/2)

EFT C 62 af 4.3.2000, s. 21–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

32000Y0304(01)

Den Europæiske centralbanks henstilling af 10. februar 2000 vedrørende de nationale centralbankers eksterne revisorer (ECB/2000/2)

EF-Tidende nr. C 062 af 04/03/2000 s. 0021 - 0021


DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HENSTILLING

af 10. februar 2000

vedrørende de nationale centralbankers eksterne revisorer

(ECB/2000/2)

(2000/C 62/07)

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK -

som henviser til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 27.1, og

som tager følgende i betragtning:

(1) Den Europæiske Centralbanks (ECB's) og de nationale centralbankers (NCB'ernes) regnskaber revideres af uafhængige eksterne revisorer, der indstilles af Styrelsesrådet og godkendes af Rådet for Den Europæiske Union.

(2) De i ECB-henstilling ECB/1998/5(1) indstillede eksterne revisorer er i overensstemmelse med de nuværende udnævnelser, som hver af de nationale centralbanker i de deltagende medlemsstater har foretaget, og udelukker ikke ECB's ret til at indstille andre eksterne revisorer for NCB'erne, hvis omstændighederne skulle nødvendiggøre dette -

HENSTILLER:

- KPMG Deutsche Treuhand-Gesellschaft AG og Ernst & Young Deutsche Allgemeine Treuhand AG som eksterne revisorer for Deutsche Bundesbank for årsregnskaberne fra og med regnskabsåret 2000.

- At Rådet for Den Europæiske Union ændrer sin afgørelse 1999/70/EF(2) om de nationale centralbankers eksterne revisorer i overensstemmelse hermed.

Denne henstilling offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne henstilling er rettet til Rådet for Den Europæiske Union.

Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 10. februar 2000.

Willem F. DUISENBERG

Formand for ECB

(1) EFT C 411 af 31.12.1998, s. 11.

(2) EFT L 22 af 29.1.1999, s. 69.

Op